En tale:

Uanset hvor meget du taler om alt dét, der skal gøres, alt det du vil lave om: Dit kærlighedsliv, strategien for vækst i virksomheden, forholdet til dine børn, din krop… intet vil ske medmindre det synligt integreres i din hverdag.

Som noter på dit køleskab, plancher på din væg – teksten i kalenderen.

Du må gentage dig selv igen og igen. Minde dig selv om det liv, der ligger forude – se det for dig som et landskab af muligheder, detaljeret – til det bliver absorberet i hele din bevidsthed.

Materialiseret i form af små handlinger og ord.

Din hjerne vil følge den motorvej den har kørt i årevis, her ligger sporet som synlige aftryk af dæk.

Din faste rute – det nytter ikke at ændre kørslen, hvis du ikke har en forestilling om den nye sti og målet for destinationen.

Og første gang du skifter kurs er det besværligt, føles utrygt, er bumlet, ujævnt, ukendt og uendeligt ubekvemt.

Men hvis du stædigt fortsætter, gror den gamle hovedvej til og den nye fremstår mere klar, mindre besværlig og i sidste ende vil der ikke være andre alternativer.

Den dyreveksel der satte det hele i gang er transformeret til den allé af egetræer, du husker fra din barndom.

Du er blevet det – du skulle.

Du er – hvad du skal blive og alt hvad der kom før det ’nu’, du lever i – vil forekomme forældet, forgangen, forglemt.

Det du ser – er det, der sker.

Du må leve dine visioner og gøre dem til naturlige gerninger i hverdagen.

Igen og igen – som bondens bøn, præstens prædiken, en lovgivning der føres ud i livet, en dom der fælles, et løfte der holdes – i kærlighed.

Fordi du mener det, tror på det og hver dag fortæller dig selv den samme historie:

Dette er mig, det er dette jeg skal og når det sker, falder alt det på plads som jeg drømmer om, ser for mit indre blik og løbende deler hvor det er nødvendigt.

Min vej, mit liv – mine valg.

november 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

Det du ser – er det, der sker

En tale: Uanset hvor meget du taler om alt dét, der skal gøres, alt det du vil lave om: Dit kærlighedsliv, strategien for vækst i virksomheden, forholdet til dine børn, din krop… intet vil ske […]
oktober 9, 2015

Jeg har sat tiden på stand-by

Jeg har sat tiden på stand-by. Jeg vil kigge ind i tomme dage, fumle lidt med kanten af en pude. Falde i staver med et hønseæg på håndfladen og udkig til stormvarsel fra indersiden af […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

NÅR DET SMERTEFULDE, UVENTEDE SKER OG MAN INTET KAN GØRE.. HVAD GØR MAN SÅ?!

Når det kommer til følelsen af ‘magtesløshed’, er ingen er helt forskånet. Magtesløsheden indtræffer, når vi pludselig bliver frarøvet muligheden for at ændre den situation, vi er blevet anbragt i. En tilstand båret af frygt, […]
juli 3, 2015
Pernille Aalund - Fotograf Henrik Adamsen

ALT DET DU KAN..

Der vil altid være flere mennesker, der fortæller dig hvad du IKKE kan end hvad du KAN. Den der lille ’sætten-på-plads’, der måske mest af alt handler om angst eller bitterhed hos, det menneske der […]