Mine dage starter med Gud ... - Pernille Aalund
Hellere komme galt af sted – end slet ikke komme af sted
27. januar 2018
Min barndoms rod! En opsang til det indretningshelvede så mange danskere lever under …
31. januar 2018

Mine dage starter med Gud …

Een stjerne ... blandt 200 milliarder andre i denne ene galakse. Der så igen er een blandt flere 100 millioner andre.

 

Jeg oplever at vi har tabt troen. Troen på det bedste og troen på, at der er noget der er større end det vi selv sidder med lige nu  … huslejen der er steget, bøvl på jobbet, naboens hæk, en kommende konfirmation … og derved har vi sat os selv på et meget udsat sted. Alene; midt i alt det ’store’ bliver vi så uendelige små.

Så mine dage starter med Gud. Fra min morgen Gudstjeneste klokken 8:00 i Radioen. Til den avis jeg åbner, de salmer jeg hører og den indre dialog, der altid udspiller sig.

Jeg har arbejdet hele mit liv på at blive helt ren i hjertet, kun handle i det godes tjeneste og så ellers have blind tillid til, at alt ender som det skal i sidste ende. Bremse denne strøm af bekymringer, leve i nuet og huske at folde hænderne og bede for de væsentlige ting og de væsentlige mennesker.

Jeg vil ikke tvivle. Jeg vil tro.

Der er systemer vi aldrig kommer til at forstå midt i denne ’evighed’.

For mig er det ikke ’videnskaben eller Gud’; der er en Guddommelig orden i hele denne umiddelbart, for os, uforudsigelige verden vi er en del af. Hvis universet har eksisteret i 13,75 milliarder år og menneskeheden, som vi kender den, i ca. 50.000 år … så må man bøje sig i støvet. Vi er fnug i alt det store og det kræver en pæn portion ydmyghed at acceptere den position. En respekt for tilstedeværelsen i det hele taget. En tro.

Troen på det mirakel hele vores eksistens er et udtryk for og taknemmeligheden over at være del af noget SÅ fantastisk … helt og aldeles uforståeligt, uforklarligt og uforligneligt.

Jeg dyrker ikke det meningsløse. Det giver ikke mening. Blandt de 200 milliarder stjerner, i vores mælkevej alene, sidder vi med vores egen stjerne som centrum. Det er sådan det er og må være … og dermed er det svært at gøre sig selv til centrum thi allerede her opstår tanken om det uendelige. Det Guddommelige. Den allestedsnærværende ’orden’. Og måske er det ikke ’jeg’ der tæller, men jeg tæller alligevel med. Som de brikker der mirakuløst alligevel altid finder deres plads i det store billede. Sådan har jeg min plads her midt i alt det Guddommelige.

Så det er derfor jeg starter min dag med Gud … og slutter den. Roligt. Omsluttet. Stærk i troen og uden bæven. Handler i den ånd og forventer, at det, der skal ske … vil ske.

…………………

 

Hvis denne tale, taler til dig … giv den gerne et♥

‘Dagens ord og tidens tanker’ … er titlen på det brev jeg sender ud til faste følgere med jævne mellemrum. Hvis du følger dette link – kan jeg også sende et til dig.

11 Comments

  1. Sacha holm siger:

    Fantastisk smukt skrevet Som altid ❤️Tak for dig

  2. Daisy siger:

    Tak for ordene❤️

  3. Freddie siger:

    Det er så sandt det du skriver:)

  4. Ev siger:

    Smukt

  5. Helle Aagot siger:

    Håb i en svær stund – dvæle ved det guddommelige og lade meningsløsheden glide forbi – som toget der ikke stopper ved min station ❤️

  6. Carina siger:

    Pernille!!❤️

  7. Carina siger:

    Hvis du prædikede i min kirke, med dine ord, sjælens stemme, filosofi og rene væsen. Kom jeg hver søndag og indtog første række. ❤️

    • Pernille Aalund siger:

      HVis jeg var lidt yngre … jeg ville læse teologi. Søge et sogn og holde en brandtale hver søndag 🙂 Tak for dine ord.

  8. Maria Dangvard Jensen siger:

    Så fint skrevet, så spot on og lige sådan jeg tænker Tro ❤️

  9. Ingrid søe kristensen siger:

    Så fint og godt. ♥️