Hellere komme galt af sted – end slet ikke komme af sted - Pernille Aalund
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
Indimellem må du lade ting fare …
27. januar 2018
Mine dage starter med Gud …
28. januar 2018

Hellere komme galt af sted – end slet ikke komme af sted

Vi vil ikke skuffes og helst ikke udsætte os selv for unødvendige fortrydelser.  Det er godt hvis alt er godt, men rigtig skidt hvis intet af det vi har valgt, i virkeligheden er det vi ville vælge, hvis vi kunne.

 

 

Vi gentager os selv.

Den samme te, kaffe – den samme kage. Den samme vin, de samme venner, bopæl, job og hverdagens små gentagelser af sikre valg.

Vi vil ikke skuffes og helst ikke udsætte os selv for unødvendige fortrydelser.

Det er godt hvis alt er godt, men rigtig skidt hvis intet af det vi har valgt, i virkeligheden er det vi ville vælge, hvis vi kunne.

Som årene går bindes der knude på knude af erfaringer, til det hele er en mudret masse af mulige fejltagelser og mulige katastrofer. Og med afsæt i den frygt går vi fra det frygtløse til det frygtsomme. Hellere være en del af en lidelse vi kan navngive end at mønstre en båd mod et ukendt hav.

Derfor sættes alt for sjældent sejl mod nye kontinenter, modet fejler – for tænk nu hvis der er en storm, et skær eller en ny kultur som vi ikke kender. Hellere fylde olie på den samme jolle og sejle i den samme indsø, med den samme lugt af smuldt vand, den sædvanlige udsigt til de samme breder, broer og den tilbagevendende hejres gren i vandet på pynten mod øst.

Og hvis det er godt er det godt – men er det skidt, er det ondt, og søen vil drænes til dehydreringen er fatal. Og ingen redningsvest kan redde en sjæl i land som ikke selv ønsker at blive bjerget.

At forlade søen for det åbne hav – er forbundet med usikkerhed, tvivl og rå angst. At efterlade alt på molen, pakke kabyssen og sætte sejl med et helt nyt kort – aldrig uden uro og afsavn.

Men forestil dig, at du tænker på din rejse som krydstogt. At der ER et mål, men at det mål kan ændre sig til hver en tid og det er ingen skam at vende om, for så har man i det mindste prøvet.

Og tænk på dine erfaringer som detaljerne i den nødhjælpskasse, du har medbragt og alt du forlod,  som øer – øer der er passeret. Men bliver husket og gemt i glæde.

Tænk stormen som nødvendig, horisonten som repræsentant for det uendelige og dine muligheder som endeløse. Og kast så det reb og grib så det styr. Medbring dem du elsker, hvis du kan – det du elsker og lad alt hvad der ellers har fyldt af pligt og magelighed blive tilbage.

 

Lad dit søkort være befolket af noter om alt det du skal opleve.

For som min farfar sagde..: hellere kom lidt galt af sted – end slet ikke af sted.

…………….

Hvis denne tale ‘taler’ til dig. Giv den gerne et ♥

Vil du gerne have lidt mere? Så kan du tilmelde dig nyhedsbrevet: Gode ord og tidens tanker.

Er du midt i en udviklingsproces? ’Pernilles Univers’ giver dig, hver måned, nye videoserier og kurser indenfor selvudvikling, sundhed, skønhed og slank.

3 Comments

  1. Søren Rifbjerg siger:

    Yes så klart og så vedkommende !! Jeg “sejlede “ i min pram af en gammel Volvo jeg havde planlagt destinationen for flere dage siden ,med lidt besvær og lidt ængstelse tastede jeg koordinaterne ind og kørte mod en stor “ø “ og min trofaste ganger og jeg red syd på med 120 den sprang af sted trods kraftig regn og vindstød så jeg måtte holde meget igen rigtig meget for ikke at ryge i vandet for så at lunte /tøffe af i den rigtige retning for så at spørge om vej det sidste stykke og sandelig om der ikke var å så ung betjening og ikke et gram sad forkert kun min mad beholder kunne næsten ikke mere men det var godt det samme for så med et var jeg faret vil i den lille mørke skov med lys langs stien ved den eventyrlig å som bugtede sig så meget at jeg for vild i 3-4 blindgyder og mødte igen en alfeligende mandsperson som sagde 1mil i den retning og jeg satte beslutsomt den ene fod efter den anden og flere blind gyder jeg måtte igen kikke mod stjernerne for at finde vej og så endelig efter 3-4 kerektioner fandt jeg tilbage på stien som førte til min trofaste ganger’s plads og glæden var så stor og det pressede en klump ned i maven igen at sidde på ryggen af trofast og lunte lidt rundt for at orintere mig hvorefter det gik i fuldt 4spring (næsten) der var massere af kraft og sagt af give af men vi ville alle hjem i god behold og det kom vi tak for det til kompas og eventyren og alle de tjenstvillige undervejs men prinsessen fik jeg ej med hjem denne gang heller jeg tænker tiden skal være moden og jeg med så vi venter med længsel og lever i håbet og den æggekage ligger godt i min mave hæ hæ og tak !!

  2. Så smukt Så sandt & tankevækkende

  3. Bettina siger:

    Jeg er vild med det du skriver, men kan ikke lide ordet skuffet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *