UDEN DRØMMEN ER VI INTET - PernilleAalund.com
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
Det sitrende næste år
3. juli 2015
Den stadige sommers hekse
3. juli 2015

Uden drømme er vi intet …

Uden drømme er vi intet! Men hvorfor ikke fokusere på drømme som er indenfor rækkevidde? Brug dine dagdrømme til at afdække alle nuancerne i dine længsler og gå i gang, målrettet, med at gøre din drøm til virkelighed.

Mine drømme ender tit med at blive ‘forretningsplaner’… jeg beholder dem ikke bare i hovedet – jeg skriver dem ned – laver tidslinier og lægger deadlines ind.

Drømmen om en bylejlighed, et nyt magasin, et talkshow, en kærlighed, et nyt arbejdsområde.. ALT.

Man kan sige at jeg vælger mine drømme med omhu … det er så let at glide ind i en drøm, der umuligt kan realiseres. (Dem har jeg også et par stykker af), men de fleste af mine drømme KAN virkelig blive til noget.

Jeg sorterer benhårdt de allermest luftige fra … hvis det ikke var tilfældet kunne dage og timer glide afsted som et slør … uden andet formål end leg.

Der er noget smukt ved at lade tiden og drømmene glide gennem tankerne uden filter, men hvis alle dine drømme udelukkende tilfredsstiller et kortvarigt behov for at føle sig ‘mæt’, så risikerer du at bruge en stor del af dit liv på at drømme fremfor at ‘leve’.

Lev i stedet dine drømme, flyt dig fra den tilstand du befinder dig i og ind i en bedre – tættere på det liv du længes efter.

Drømme der realiseres – realiseres med en kraft uden sidestykke og processen er orgastisk og resultat svimlende. Har du først oplevet det een gang.. må du have mere.

Min største frygt er dog  IKKE manglende resultater eller processer der trækker ud.

Min største frygt er at løbe tør for drømme.

Jeg har hørt det sker …

 

………………..

0 Comments

  1. Lazio siger:

    Lazio

    Really looking forward to read more. Really Cool.