Der er ting, jeg ikke kan længere. - Pernille Aalund
Pernille Aalund - Fotograf Henrik Adamsen
Når jeg fylder 100…
13. december 2019
Man kommer ikke gennem livet uden skrammer
19. december 2019

Der er ting, jeg ikke kan længere.

Hvis du udelukkende søger opmærksomhed for at få bekræftelse – vil det efterlade dig ’hul’ og tom.

Der er ting, jeg ikke kan længere.

Jeg kan ikke længere bare pakke en kuffert og rejse; der er for meget, der binder mig til denne årstid. Det lokkende kald i blæsten. Denne fortættede lugt af forgængelighed. De nøgne træers knyttede næver af bark og stumme løfter der vidner om nye tider.

Der er så meget, jeg ikke kan længere.

Jeg kan ikke længere bare stille op for at tale om ting der ikke betyder noget, i en sal med mennesker, der er på vej et helt andet sted hen. Eller tv studiernes sværm af lys og sludren om alt på ingen tid. Og før man fik tænkt sig om er det hele forbi. Jeg kan ikke tale om ligegyldigheder, nu hvor det gyldige er blevet afdækket og man endelig er blevet gammel nok til at forstå at alt kan slutte om lidt, hvis der ikke handles i tide …

Der er så meget, jeg bare ikke kan længere.

Jeg kan ikke længere sige ’jeg elsker dig’, hvis det ikke er sådan, jeg har det, lige når jeg bliver spurgt. Ordene har fået tyngde med årene, de lægger sig indimellem som et smertefuldt punkt under mit brystben… som piller man slugte for hurtigt og brød uden vand.

Der er så meget jeg ikke kan.


I dag kan jeg kun dét, der virkelig betyder noget.

Duften af din nakke klokken halv tre, den nat hvor ugleungernes skrig holdt os vågne. Linoliums gulve og tusind lyde fra nye liv på den fødestue hvor endnu en generation brød igennem.

Tonerne fra et glemt stykke musik, mens jeg skriver om det der er vigtigt… under ikonet for den indre rejse ved siden af den ugle min elskede farfar havde stående på sit kontor og som jeg kiggede på i timevis, mens jeg ventede på at blive voksen.

Der er stier uden ende og skove der spaltes i to.

Det er den fummelfingredes, blinde formskrift. Bogstaver i det våde sand og stumme sange om ting der ikke kan siges højt.

 

Der er et kaos, men det er ægte.

Der er en smerte, men den er min.

Der er et savn, jeg ikke fortryder.

 

Der er en ny mening.
Der er et andet ’jeg’.

6 Comments

  1. Jeg elsker hvad du skriver og kan føle hvert et ord dybt i mit eget hjerte.

    Når man bliver ældre kan det godt være, at øjnene bliver lidt mere sløret. Men i sjælen letter tågen og lyset bliver mere klart med indsigten og visdommen fra den livsvej, som man har gået, på godt og ondt.

  2. Pernille siger:

    Wauw. ❤️

  3. Henrik KimNielsen siger:

    Ville gerne møde dig!

  4. Hanne blounsø siger:

    Alt dette du skriver går lige i hjerte og sjæl ❤️

  5. Sigrun Lorenzen siger:

    Tak fordi du skriver så autentisk og bringer poesi ind i vores sprog.

  6. ulladenmark siger:

    Tak! Hvor er det smukt…