Man kommer ikke gennem livet uden skrammer ...
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
Der er ting, jeg ikke kan længere.
15. december 2019
10 kilo – 10 uger! Grundprincipper
4. januar 2020

Man kommer ikke gennem livet uden skrammer

Vi har kun dette ene liv, (indtil andet er bevist). Hvordan gør vi hver dag til en glæde. Får de udfordringer, vi behøver for at kunne mærke vores puls, får elsket nok, følt nok, smagt nok af alt det, livet kan tilbyde?

 

Hvordan undgår man, at livet ’pakker’ sig om ens krop som et smertefuldt tæppe, hvor alle tanker kredser om det, man IKKE fik, det, man manglede eller det, der blev taget bort?

 

Kunne man have undgået dumme konflikter og spildte kræfter, hvis man havde vidst det, man ved i 50’erne – allerede som teenager?

Måske, men der er også rigtig mange erfaringer, man må gøre selv.

Man kommer ikke gennem livet uden skrammer.

For nogle skal der kun meget lidt til, så er de gule og blå og bruger hele resten af deres liv på at bearbejde en hændelse, der for andre blot var en bagatel, de næsten ikke kan erindre.

Jeg kender en kvinde i 30’erne, som igen og igen vender tilbage til forældrenes skilsmisse som årsagen til alle hendes udfordringer. Hun kan få tårer i øjnene, når talen falder på hendes far, der valgte at forlade hende og moderen, fordi han var blevet forelsket i en anden. Alle de ’ødelagte’ juletraditioner, flytningen til et andet og mindre hus, moderens store sorg. Og savnet af faderen, der i begyndelsen ikke orkede, at se sin datter, fordi der var så meget vrede og afmagt i hjemmet.

Jeg har også en anden bekendt, en kvinde i slutningen af 40’erne. Hun flygtede over et bjergpas med sine 4 børn, ud af Iran, alene. Hendes mand var blevet slået ihjel. Kun 3 af børnene overlevede strabadserne: En af de mellemste bukkede under på turen og hun måtte efterlade ham i sneen, og drage videre med de øvrige – i håb om, at de ville overleve. Denne kvinde hører til en af de mest lykkelige, jeg kender. Hun tager én dag ad gangen, er altid positiv og smilende. Intet kan slå hende ud.

Hvordan undgår man, at livet ’pakker’ sig om ens krop som et smertefuldt tæppe, hvor alle tanker kredser om det, man IKKE fik, det, man manglede eller det, der blev taget bort?

Vi har kun dette ene liv, (indtil andet er bevist). Hvordan gør vi hver dag til en glæde. Får de udfordringer, vi behøver for at kunne mærke vores puls, får elsket nok, følt nok, smagt nok af alt det, livet kan tilbyde?

Ulykkelig, ja det vil du opleve at være jævnligt hele dit liv – men det bør være kortvarigt hver gang.

Du har styrker, du ikke kan forestille dig – muligheder helt udenfor din fatteevne.

Dit potentiale er ubegrænset, og hele vejen gennem livet vil det folde sig ud, hvis du forbliver åben, positiv og tro mod dine værdier.

Som tiden bevæger sig afsted … Vi kan ikke være vores følelser, vi MÅ blive vores handlinger … denne stædige kamp for at vende blikket mod det lyse. Dette vedholdende greb i egne tanker. Mærke smerten, men ikke blive i den.

Jeg ved du kan …

 

…..

Er du modløs? Så kan du måske hente hjælp i denne tekst: 10 bud på bekræftelser, der kan løfte dig stærk gennem dagen

Eller denne : Lidt om at forlade den seng man har ligget i og … folde sig ud!

2 Comments

  1. Mette siger:

    Tak Pernille.
    Jeg havde mistet mit fokus på vejen op af mit bjerg, nu er det næste trin klar
    God dag

    • Pernille Aalund siger:

      Godt Mette …tillykke… hvis man ikke bestiger det bjerg af smerte og udfordringer man står med. Kan man risikere at ende med et liv i dets skygge. Du skal op og du rummer styrken til den rejse!