En tale: Om at vælge det bedste af livet - trods alt. - Pernille Aalund
En tale: Det du ser – er det, der sker
16. februar 2018
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
Rejs dig op af dyndet og børst skidtet af din krop …
20. februar 2018

En tale: Om at vælge det bedste af livet – trods alt.

Jeg har aldrig mødt et menneske, der ikke havde en historie, der kunne løfte selv de mindste hår fra den sarteste hud.

 

Ikke uden smerte, fortrydelse og et strejf af bitterhed.
Men også, og fremfor alt, en eksplosion af muligheder, overraskelser og små drys af mirakler.

Jeg har aldrig mødt et menneske, der ikke havde en historie, der kunne løfte selv de mindste hår fra den sarteste hud.

Alt det vi mister og alt det vi vinder.

Tonerne fra et glemt stykke musik, et glimt af et par brune øjne, under et tørklæde, i svingdøren på vej ind til en håbløs kø i et stormagasin, du ikke gider være i – men alligevel må gæste, fordi de har netop den teblanding, der gør din søndag lidt mere fuldendt.

En rutchebanetur i armene på een, der ramte dig med et mægtigt begær.

Den tårer du tabte på dynen ved en seng på et hospital. Afskeden med et menneske du så for lidt, mens vedkommende var tilstede og nu pludselig, før tid, tjekker ud FØR du fik sagt det allervigtigste eller stillet det sidste store spørgsmål.

En kage med økologiske nødder – bagt på et komfur, der blev født før din mormor.

En gave på dit kontor fra en der kender dig, selvom I ses alt for sjældent, men alligevel lykkedes det ham at fange en bid af din sjæl. Sjældent og smukt.

Alle dem du kunne have elsket, men ikke turde give chancen og alle dem du forærede din krop til af nød, i minutter, og så efterfølgende forsøgte at vaske væk under en kold bruser.

Dine 3 børn, filtret ind i hinanden, under din dyne. De stjal din nat, men også dit hjerte og helt sikkert en del af den karriere, du KUNNE have haft, men lige nu betyder det intet.

Kroppens forfald i spejlets nådeløse skær af virkelighed.

Gråden fra de forladte og skrigene fra dem der sejrede.

Hver morgen vælger du, om det er din pungs rungende tomhed eller dit hjertes fyldte rum, der skal styre dine dage.

Det er dit liv. Det eneste af sin slags. Og kom ikke her med en tale om det næste liv og livet efter. Din opvækst trange kår eller alle livets uretfærdigheder. Du kan alligevel ikke flytte dit ansvar for de timer og døgn, du har fået, væk fra dit ‘nu’ og frem mod en kilde, du ikke har set.

Hvis du forlanger at leve i lyset, må du bære mørket i dig.

Dit liv er en nådesløs, herlig bekræftelse.. Et ‘fuck-hvor-jeg-ikke-gider’ med et strejf af sult efter mere.

Tag det med suk.

….

Hvis denne tale ‘taler’ til dig …. giv den et ♥

Mine tekster og taler udkommer løbende som bøger. Serien hedder ’10 taler’ og du kan købe dem hos din boghandler eller via dette link 🙂

18 Comments

  1. Birgitha siger:

    Så rigtigt og så smukt skrevet tilsluttet mig det totalt

  2. Carola siger:

    Hvor er det smukt skrevet. Der er så meget sandhed i det. Det du beskriver er selve kernen i livet. Noget vi alle kender til

  3. Ditte Corfixen siger:

    Åh ja- sådan er det, et valg jeg sommetider glemmer at jeg har. Jeg har måtte øve mig i at være taknemmelig. Jeg mødte en gang et klogt menneske der hver gang jeg brokkede mig over noget sagde: “ har du husket at takke for det og lykønske dig selv?”
    Jeg husker en gang hvor jeg lige var blevet forladt og slæbte på 4 bæreposer fra fakta og gik den tunge gang på Nørrebro med tårer i øjnene over at være blevet svigtet og ingen at dele “ byrden” ( læs : indkøbsposer) med og ingen bil at transportere dem i. Så kom jeg pludselig i tanke om hans ord, slap mine bæreposer og kiggede op i himlen og sagde: “ tak Gud! For det privilegie jeg har fået. At jeg har råd til mad, selv kan bære det, og er sluppet af med verdens største skiderik”. Det skabte et helt andet flow i mit liv. At takke for det der er blevet “ serveret” eller det man selv har skabt. Det hænder skam også at jeg nogen gange skæver op og siger : “ skide tak for lort”. På den anden side af accepten og taknemneligheden er der en ny gave i vente. At skabe lige præcis det liv du ønsker dig. Jesus sagde jo “ har jeg ikke sagt at i er guder”. Dvs vi manifesterer lige nøjagtig det vi tænker på og dermed beder om. Hvis man tvivler kan det være en god start at prøve at manifestere en lille hvid fjer, ved at se den for sig i ca. 16 sek. ( noget teknisk med hvor længe det tager at komme på den frekvens af tiltrækning). Sådan har jeg fået det liv jeg drømte om. Det er sku vildt. ❤️

  4. Inge-Lise Trinkjær siger:

    Smukt❣️ Og enig; vi bærer alle en historie

  5. Lotte siger:

    Hvor er det godt skrevet Pernille ❤️

  6. Charlotte siger:

    Lige hvad jeg trænger til i dag hvor Søndagen er en langt savn efter ham som gik ❤️

    • Pernille Aalund siger:

      På den anden side venter et nyt liv … intet er forgæves. Alt er en læring. Du vil stå stærkere.
      kærligst Pernille

  7. Susanne siger:

    ❤️ Så rigtigt men svært at huske i alle svære situationer. Men har man det i hjertet og træner i at være opmærksom, Så er det guld for os mennesker tak og dejlig søndag derude ☕️

  8. Susanne Lyngaa Nielsen siger:

  9. Susanne Lyngaa Nielsen siger:

    Et lille skub i den rigtige retning midt i min kæreste sorg

  10. Dorte siger:

    Åh kære Pernille. Du skriver fantastisk, levende og taler direkte til mit hjerte.
    Tak fordi du deler dine egne tanker og følelser med os. Det er en kæmpe inspiration❤️

  11. Anna Camilla siger:

    Lige mine ord, Charlotte.
    Tak fordi, jeg lige nåede at se “dagens tekst” fra dig Pernille, inden jeg helt gav mig hen til forladthedsfølelsen (…selvom, det var mig der gik) og den lille sorg indeni. Inden “trætheden” gjorde mig helt handlingslammet.
    Dine ord styrkede og trøstede mere end dagens prædiken til højmessen!

  12. Mie siger:

    Åhhh det er så inspirerende at læse dine taler, Pernille. Tak for at dele med os alle.
    Jeg øver mig hver dag i at fokusere på det gode i livet. Og det er svært for jeg mistede min datter for 10 år siden, hun døde af cancer i en alder af 21.
    Jeg øver mig i at tænke på alt det gode jeg oplevede med hende mens hun var her. Jeg øver mig i at give hendes lillebror al den kærlighed jeg har. Jeg øver mig i at tage imod den kærlighed som jeg får fra min familie, mine venner og min dejlige kæreste.
    Jeg øver mig…
    Sorgen indeni sparker benene væk under mig, ofte. Og så bliver det en endnu større kamp at få øje på de dejlige ting i livet. Jeg bliver trukket ned i et sort hul som jeg gang på gang skal kæmpe mig op af. Går i stå indeni, sidder bare og stirrer ud i luften, handlingslammet. Det gør så ondt at savne så meget.

    Men jeg får også den erfaring at det altid lykkes mig at komme op i lyset igen, jeg har gjort det så mange gange nu .Jeg ved hvad der skal til. Og jeg VIL livet og kærligheden.
    Dine taler og tanker kan være et godt udgangspunkt for at reflektere over livet, på et dagligdags plan faktisk. Og det finder jeg meget inspiration i.
    Tak.

    • Pernille Aalund siger:

      Kære Mie…. tak for en meget rørende besked. Jeg forstår og føler med dig i det omfang det er muligt, for ingen kan helt sætte sig ind i, hvordan det er at miste et barn… Men som du selv skriver … så lærer man at kæmpe sig op igen og det er i den læring det Livsforandrene lever. Jeg tænker tit at ‘intet bør være forgæves’ og hvis dem vi har mistet kigger ned på os der er tilbage, så ville de udentvivl føle, at vi burde leve bedst tænkeligt og at det at vi har haft dem og værdsætter dette med en så voldsom kraft og måske endda bruger deres død til at træffe bedre valg for fremtiden…. det er en gave i sig selv.Du står stærkt i dag … med din viden. Du ved så meget om livet og kærligheden …deri kan der være en gave, at give …også til andre. Din styrke, din indsigt.. Kærlige tanker fra Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *