ALT DET DU KAN - PernilleAalund.com
Åbent brev til min elskede …
6. august 2019
Lidt om at tage sig friheden til at elske stort og favne bredt
22. august 2019

Alt det du kan..

Visioner skal have rum til at flyve - man kan svare med et strøg af realisme, HVIS man bliver spurgt, men tal aldrig en drøm i stykker.

 

 

Der vil altid være flere mennesker, der fortæller dig hvad du IKKE kan end hvad du KAN.

Den der lille ‘sætten-på-plads’, der måske mest af alt handler om angst eller bitterhed hos det menneske, der har brug for at lege ordensmagt og sjældent den modtager, der bøjer hovedet.

Hørte en ældre kvinde blive irettesat for valg at bluse – den var for lyserød og matchede ikke hendes alder. En veninde modtage verbale prygl for valg af partner. Der var drengen, der fik af vide af sin lærer, at det var tåbeligt, at drømme om et liv som professionel fodboldspiller. En teenagepiges håb om et liv som forfatter talt i grus af nogle forældre, der drømte om noget andet – på hendes vegne.

Visioner skal have rum til at flyve – man kan svare med et strøg af realisme, HVIS man bliver spurgt, men tal aldrig en drøm i stykker.

Dyrk i stedet din egen. Og lad aldrig andre dræbe den energi du, i dig selv, bærer dybfølt i hjertet – den er nemlig MEDfødt.

En urkraft vi har fået i gave, en overlevelsesmekanisme, en vej ud af intet – mod noget bedre.

Og når regnskabet skal gøres op, ved vi det jo godt… set lidt på afstand, fra den mentale helikopter, at dem der har trodset modstanden og målrettet gået efter det umulige – fordi de har troet på det, er dem der har flyttet væggene og verden og sidste i sidste ende – endte, med at gøre den største forskel.

2 Comments

  1. Vibeke siger:

    ❤️

  2. Trine siger:

    ❤️ Dine ord gjorde godt. Er om få dage på vej på den vildeste rejse, selv, udlever drøm, går efter drømmen og visionen, tænker stort og langt og drømmene og ideerne står i kø …. ind i mellem er det lidt scary og så er det godt at læse dine ord ❤️