Når vi kigger for længe i 'dybet' - vil dybet kigge tilbage
Engang var jeg alene og forvirret …
19. juni 2018
Viljen til at ‘ville’ og frygten for at fejle …
4. juli 2018

Når vi kigger for længe i ‘dybet’ – vil dybet kigge tilbage

Jeg rejser mig ikke, fordi jeg er modig eller mere sej end de fleste. Jeg rejser mig fordi alternativet: At dybet kigger tilbage, er et så gruopvækkende scenarie, at jeg ikke har noget valg.

 

 

 

Min mor sagde engang til mig: Når du kigger tilstrækkeligt længe ned i dybet – så vil dybet kigge tilbage.

Tak mor, du har ret.

Intet menneske kan undgå sorg, smerte og tab.

Alle vil opleve at blive misforstået, forbigået og overset. Være forladt, forgrædt og forulykket.

At blive ‘forladt’ kan være så eliminerende, at man kun lige kan kravle ud af sengen, dårligt orker at børste sine tænder og slet slet ikke magter at tale om det.

Sådan har de fleste prøvet at ligge  … i fosterstilling, forkrampet med ansiget mod dybet.

Enkelte bliver liggende hele livet, andre i uger eller år. Engang lå jeg i en lang periode med tabet af en elsket, men det er længe siden.. i dag tager jeg et par dage. Får tudet ud, men så rejser jeg mig også.

Jeg rejser mig … ikke, fordi jeg er modig eller mere sej end de fleste. Jeg rejser mig fordi alternativet: At dybet kigger tilbage, er et så gruopvækkende scenarie, at jeg ikke har noget valg.

Ingen elendighed er så stor at den bør frarøve os livet. I de mange samtaler jeg har haft gennem årene har der indimellem været situationer og historier hvor jeg har tænkt … : ‘Hun magter livet tiltrods for det hun har været igennem!’.. her taler jeg om mødre der har mistet deres børn, børn der er blevet frarøvet deres forældre.

Men i selv den mest urimelige situation så ved vi godt, hvad vi selv ville ønske for dem der bliver tilbage… : at DE får et fantastisk liv.

Derfor: Kig aldrig for længe ‘i dybet’. Ret blikket opad – mod lyset. Det kan mestres som en diciplin. Lyset som en kilde til energi, lyset som det Gudommelige … træk det ned i kroppen og sug det ind.

Grib en bog med hvide sider og lav en plan for det næste år, en plan for alt det fantastiske der venter, en plan for muligheder og chancer. Chancer der skal gribes.

Aktivér taknemmeligheden – det er stort set umuligt, at være ulykkelig, hvis man begynder at ridse listen af mennesker, steder, ting og oplevelser op …  som man er taknemmelig over.

Indimellem vil dybet komme snigende igen.. kig dig ikke tilbage.

Mærk det som et kort strejf fra en forbigående person, vend dig ikke om.

Kig ikke ned – kig op.

♥♥♥

6 Comments

  1. Jannie Jørgensen siger:

    Som altid “stikord” for den mentale bevidsthed, lige en sætning jeg kunne bruge. Tak.

  2. Henriette Christensen siger:

    Det er så fantastisk rigtigt det du skriver, jeg mistede min søn sidste år, og har formået at se positivt på livet alligevel, trods sorgen……

  3. Helene siger:

    Uha dét er sandt Pernille og ja, Vi har et valg. At se tilbage eller frem 🙂

  4. Lisbeth Sophie Bojesen siger:

    Tak….bare tak ❤️❤️❤️

  5. Eva siger:

    ☀️❤️

  6. Tina siger:

    Kloge ord og ja vi skal aktivere taknemmeligheden ❤️