Hvem er Gud? - Pernille Aalund
Den daglige bøn
22. marts 2020
Hudpleje der virker!
17. maj 2020

Hvem er Gud?

Gud er det mirakuløse 'Nu' ... Det alt vi er en del af. Den store helhed.

 

Min søn var bare 3-4 år gammel og vi var på vej i en ambulance fra Solrød Strand til Roskilde Amtsygehus.
Det var ikke første gang, faktisk nåede han i sin barndom at være indlagt med astma mere end tredive gange hvoraf enkelte var så alvorlige, at han blev lagt i respirator.
Denne gang var en af de mere alvorlige. Læberne var blålige og der tegnede sig en hvid trekant i området omkring hans mund. Der sad en ambulanceredder med hans lille hånd i sin, på vej til at lægge et drop.

Min søn kiggede på os begge og sagde, mens han forsøgsvis klappede den voksne mands hænder, helt roligt og uden tøven,
som ville han berolige os: ”
Der findes ingen død …” var hans ord.

I et øjeblik stod tiden helt stille. Ambulanceredderen havde fået tårer i øjnene. Jeg græd.
Min søn klarede skærene og er i dag en voksen mand sidst i trediverne. I de svære år oplyste han os gang på gang med sin indsigt og jeg tænkte om ham, at han havde en ganske særlig kontakt med noget af alt det vi alle sammen søgte; Han var tæt på Gud.

Jeg har vel en baggrund som ’kulturkristen’. Min farfar var kirketjener og kristen, men han praktiserede sin religion på en måde, der ikke fremstod som en doktrin. Han ’levede’ bare sin tro.
Min farmor bad helt fast Fader Vor med os børn og så fik min mors kærlighed for salmer også en kæmpe betydning for mit forhold til den kristne tro, kirken og alle de ritualer der fulgte med: Vi sang salmer i bilen på ferieture og helt spontant i løbet af en uge, når min mor slet og ret blev grebet af en stemning.
For mig var der så megen glæde, kærlighed og intensitet forbundet med alle disse stunder, at det også blev et sted hvor jeg fandt ’helle’ i svære tider både som et følsomt barn, siden som teenager og voksen.

Jeg kan ganske enkelt blive så rørt af eksempelvis en salme som: Se nu stiger solen … at jeg ikke kan holde gråden tilbage, får kuldegysninger og mærker en følelse af dyb lykke.

Da min mand og jeg på et tidspunkt talte om mit forhold til Gud og Gud i det hele taget, spurgte jeg ham: Hvem er Gud for dig? Han svarede: En følelse … Det slog mig at det er lige præcist så enkelt som den lethed hvormed han udtalte sig. Her havde jeg stået med alle mine lange forklaringer, der i sidste ende alle sammen kun tjente eet eneste formål, nemlig at jeg selv kunne forstå min egen rejse, men måske behøvede jeg ikke anstrenge mig så meget; Gud ER fremfor alt en følelse.
Min mand fortsatte med at forklare sig: Det er lidt lige som juleaften, vi kender historien og baggrunden, men julen er først og fremmest en følelse, en tilstand. Når man som, eksempelvis fodboldspiller, er i en situation hvor alt bare lykkes, så er man i flow, 100% tilstede i nuet … det er en Guddommelig følelse!

Jeg kender det ’flow’ og når jeg befinder mig i lige præcis dén tilstand, oplever jeg selv, ganske rigtigt, at tilstanden er Guddommelig.

I mig har Gud udviklet sig til at være det ’alt’, jeg ikke kan forklare, men så tydeligt mærker.
Gud er det ydre fysiske univers i sin uendelighed, galakse efter galakse, og det lige så uendelige indre univers, der med sine dybder kan udforskes og til stadighed giver mig anledning til en undren.
Gud kan af den grund ikke presses ned i en religion, selvom det er en øvelse vi mennesker har praktiseret gennem årtusinder i et stædigt forsøg på at kontrollere og sætte rammer for det ’urammelige’.
Alle religioner har en fælles sandhed og det er mange af de samme ord, der går igen og igen, de samme betydninger i de mange forskellige lignelser;

Gud lever i alt, rummer svaret på alt og når det kommer til stykket, er vi alle sammen en del af et større sammenhæng

… Som Fibonacci koden/talrækken der første gang blev beskrevet i 1202 af den italienske matematiker Fibonacci: Talrækken går igen i træers forgrening, en kogle, en ananas, et kålhoved,  i udviklingen af en orkan, i genetiske koder, i galaksers opbygning. I det indre univers … og det ydre.

Gud er, for mig, tilstede i alt og rummer svaret på alt. Det er dét ’alt’ jeg har overgivet mig til og mens denne verdens skarer af forskere minut for minut kommer tættere på en større forståelse og forklaring på det ’ydre’ og det ’indre’ rum, bliver jeg her, på en langt mindre post, hvorfra jeg mærker, lever og føler, midt i det uendelige ’nu’ … Guds nærvær, velvidende at vi næppe nogensinde kommer til at forstå hele omfanget af det vi står midt i. Kun en ting er sikkert; Midt i ’nuet’ … i Guds nærvær, kan lidelsen ikke overleve. I Guds nærvær lever den rene kærlighed og den dybe glæde. Den fred du søger. I Guds nærvær opløses alle problemer; her er ingen ’tid’, der med sine knager, samler vinterens ophobning af gammelt overtøj.

3 Comments

  1. Heidi Engberg Wismann siger:

    ‍♀️Vores fysiske krop består af atomer og molekyler..energi og bevidsthed..vores krop består af 80 %væske..Hvem er Gud og hvad er Gud..Gud er skaberkraften ..Og derfor ER du Gud…Du har Gud i dig..himmerige er indeni dig..alle svar findes inde i dig..Mennesket har kun ét Liv, til gengæld varer det for EVIGT ‍♀️

  2. Heidi Hentze siger:

    For mig er Gud min Far. Jeg ser ham mere og mere i ALT levende, i andre mennesker, især i naturen, ( får store ” wow- opleveler” når jeg bliver mindet om at netop denne blomst, denne gren, denne frugt, osv har han skabt, til mig at nyde, fordi han elsker MIG ) Han er den jeg kan krybe ind til når livet er svært, den der får mig til at grine så tårerne triller. Han er kærlighed.

  3. Maria siger:

    Gud er Herren
    Gud er for mig, en hellig skaber. Som er en msnd fordi Jesus var mand. Han skaber nyt håb for mig, og hans kærlighed er overalt. Derfor føler jeg et stærkt bånd til ham, når det går skævt i relationen til andre. Jeg synes ikke, han er som en far. Mere som en storebror, som lytter og kalder på mig til fred i min angst. Han er hos mig når jeg beder og i åndelige trosskridt og åbenbaringer. Jeg er ikke stærk uden ham. Jeg troede engang at det var bedst at ignorere ham. Men hsn fandt mig igen. Ikke kirken eller fællessksbet. Men Gud.