Løft din pande stolt, også selvom du tænker: Jeg har fejlet! - Pernille Aalund
En tale: Om at rydde ud og læsse bort …
12. marts 2018
En tale: Om at miste sig selv … og vinde alt.
16. marts 2018

Løft din pande stolt, også selvom du tænker: Jeg har fejlet!

Hvis man vil undgå kritik, skal man konstant bevæge sig MED en strøm, altid tale flertallet efter munden og under ingen omstændighed foretage sig noget som helst, der afviger fra det, flertallet har kendskab til.

 

Alt kunne altid være gjort bedre set med nutidens øjne.

For i nuet har vi datidens viden med os.

Men at ’gøre noget’ er altid SÅ meget stærkere, end intet at foretage sig i frygten for at fejle.

Du er summen af dine erfaringer og dermed er de fleste handlinger en gevinst i en hvilken som helst sammenhæng fremadrettet.

Løft din pande stolt, også selvom du tænker: Jeg har fejlet!

Hvis man vil undgå kritik, skal man konstant bevæge sig MED en strøm, altid tale flertallet efter munden og under ingen omstændighed foretage sig noget som helst, der afviger fra det, flertallet har kendskab til.

Vil man flytte sig selv, sin omverden, forretning – ja, et land – i en retning, hvor man selv føler, man kan gøre en forskel på længere sigt. Ja, så må man være forberedt på modstand.

Ikke født i ondskab, ikke altid født i en reel debat – men født i uvidenhed og/eller manglende ressourcer/forståelse/indsigt.

At ’stå frem’, træde ud, gøre op eller bare gøre noget andet – kræver mod, ihærdighed, disciplin og styrke.

I medvind er I mange om at dele successen – i modvind vil du ofte være helt alene – eller med få stærke støtter omkring dig.

Så hvorfor kæmpe?

Fordi de fleste ildsjæle i virkeligheden IKKE har et valg. Hvis man brænder for en sag, er det et bål, der giver næring til hele dybet af den sjæl, du bærer under dit hjerte.

Der ER ikke et valg. Alternativet er … at man taber sig selv for at undgå en uundgåelig forkastelse. Og hellere tabe ansigt for et kort øjeblik end tabe sin kerne ude i fremtiden.

Hellere stå stolt – ansigt-til-ansigt – foran spejlet. Være sig selv bekendt. End lægge sig i en slipstrøm af bølger baseret på frygten for det ukendte.

Så GØR det, der skal til for at flytte det, der skal flyttes.

Tro på den værdi, du kan tilføje – og sæt den værdi ind i den sammenhæng, du baserer hele din eksistens på … at alle dine handlinger, din tale og dine skrevne ord … beskriver det samfund, du ønsker dine børn og din fremtid skal være en del af.

Så enkelt kan det beskrives.

Ingen andre bør sætte dén dagsorden.

♥♥♥

Er du selv en ildsjæl? Så kan du med fordel læse denne tekst/tale.

♥♥♥

Er du midt i en udviklingsproces? ’Pernilles Univers’ giver dig, hver måned, nye videoserier og kurser indenfor selvudvikling, sundhed, skønhed og slank.

2 Comments

  1. Edwin Chammon siger:

    Kære Pernille, jeg elsker dig jeg alle dine fantastiske taler, du rammer mig i hjertekulen hvergang jeg læser dine oplæg her på Instagram og din blog. Du sætter i den grad gang i mit indre og får mig til at prøve at udleve alt det jeg ikke har gjort før, jeg har bare ladet dag efter dag bare gå. Men nu skal der ske noget nyt i mit liv inden det er for sent.
    Kh Edwin Chammon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *