Når det smertefulde, uventede sker og man intet kan gøre. Hvad gør man så?
‘Livets Smykke’: LIVSVALG
6. august 2018
Alder ingen hindring! Kirstens vægtab
10. august 2018

Når det smertefulde, uventede sker og man intet kan gøre. Hvad gør man så?

 

Når det kommer til følelsen af ‘magtesløshed’, er ingen er helt forskånet.

Magtesløsheden indtræffer, når vi pludselig bliver frarøvet muligheden for at ændre den situation, vi er blevet anbragt i. En tilstand båret af frygt, angst og/eller smerte og vi kan intet – absolut intet gøre for at forhindre det ske, omgøre det eller stoppe det ubehag der følger med. Vi er fanget.

At blive ramt af magtesløshed – kan de fleste af os overleve.

Men bliver vi i følelsen, kan det udvikle sig skæbnesvangert. Jeg har oplevet mennesker paralyseret og handlingslammet i lange perioder, nogle forbliver passive, i smerte, forbitret, det meste af et liv – andre opgiver helt og lader stå til. Men der er andre veje at gå: Man kan skrive sig ud af følelsen ved at parkere den i den ‘sorte bog’, drøne den permanent i en skuffe, holde fast i dét billede og så sideløbende formulere en visionær handlingsplan for den nærmeste tid . Det er min erfaring, at den bedste vej væk fra magtesløshed – er, aktivt, at bevæge sig mod et nyt fokuspunkt. Hæve sig over det umulige. Kigge ned på scenariet – acceptere, at det var dét, der skete. Tro på den læring der lå i det ubehagelige og begive sig videre.

Derved ’løsnes’ man fra den magt, følelsen har, slipper kontrollen og accepterer at med denne hændelse, i denne situation – VAR der bare ikke noget at gøre. “Nu er jeg her – omfavner tilstanden, nyder det der er, fremfor at fokusere på det der blev tabt og ser på de muligheder, der ALTID vil være for at forbedre en tilstand”.

Hvis din elskede først HAR forladt dig, må du begive dig videre ud i livet. Fortælle dig selv igen-og-igen, at der med garanti findes en ny kærlighed, i en helt ny form og under helt andre forhold, der kan erstatte, det du havde og måske endda berige dit liv helt uventet. Bliver du stædigt ved – vil din hjerne ende med at tro på dine ord og honorere dig med følelsen af at det godt kan lade sig gøre.

Er du, eller en af dine nærmeste, ramt af en sygdom, en dødsdom en unævnelig uretfærdighed. Hvis det ikke kan handles væk – kan selv de mest forfærdelige tanker erstattes af en taknemmelighed over det der var, en viden om det der skete eller skal ske, acceptens mildhed og styrken ved stærkt, at opleve det ’nu’ – du stå med – lige ’nu’.

Lad intet stå forgæves …

♥♥♥

 

Er du midt i en udviklingsproces? ’Pernilles Univers’ giver dig, hver måned, nye videoserier og kurser indenfor selvudvikling, sundhed, skønhed og slank.

6 Comments

  1. Lisbeth Sophie Bojesen siger:

    Leder stadig efter accept efter min mors død, men har tillid til den kommer en dag. ❤️

  2. Så god og rigtig læsning for mig lige nu, hvor jeg føler magtesløsheden vælde ind over mig. Min elskede lillesøster ramt af en voldsom hjerneblødning…det er helt ufatteligt❤️

    • Pernille Aalund siger:

      Mine tanker går til dig og din søster… Jeg tænker … : Når dit sind har forstået hvad der er sket, må du hæve dig … om muligt. Din styrke er vigtig. For dig… din søster, jeres familie. Indimellem hjælper det at tænke sig til hvordan man selv ville ønske ens nærmeste havde det, hvis alt pludselig skælvede omkring en selv. Vi ville ønske dem styrke, tro og kærlighed… dermed vil du bedst kunne hjælpe din søster … og dig selv.
      Jeg vil tage jer med i min aftenbøn.

  3. Lisbeth siger:

    Mange kærlige tanker <3

  4. Stine siger:

    Kære Pernille

    Min kære mor blev 67 år gammel. Hun holdt så meget af dig og dine vise ord. Hun blev revet væk fra os sidste lørdag, hvor jeg fandt hende hjemme. Stadig ingen døds årsag er blevet fastslået. Blot sovet ind lige så fin var hun da hun lå der. Det er så ubegribeligt hvorledes savnet nærmest kan følelse dræbende. Aldrig har mit hjerte gjort så ondt. Hvordan kan man finde accept i det ufattelige…

    • Pernille Aalund siger:

      Kære Stine
      Dit tab er stort, og gør mig ondt, men din glæde ved at have haft hende må være en lindring. Hvilken gave har hun ikke været og den største gave vi kan give dem har mistet og som vi elsker er den …. at leve videre. Lykkeligt. Jeg ved ikke om du kan finde lindring i mine ord. Smerten skal vi igennem … Lykken vil du finde igen. Tak for det der ‘var’ må vandes og dyrkes. Jeg sender dig de kærligste tanker.
      Kh
      Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *