'Livets Smykke': LIVSVALG - Pernille Aalund
Den nødvendige ‘alenetid’ ….
3. august 2018
Når det smertefulde, uventede sker og man intet kan gøre. Hvad gør man så?
10. august 2018

‘Livets Smykke’: LIVSVALG

'Livets Smykke' rummer 3 smykkekollektioner: TRO, LYKKE og LIVSVALG. Ringen ovenfor hedder LIVSVALG og er skabt til alle dem, der står overfor en omsiggribende forandring. Måske ønsker du, at ændre dit kærlighedsliv, dit arbejdsliv, dine boligforhold eller måske skal der bare være fokus på nogle helt andre ting?

 

Hele vejen gennem dette liv har vi et valg.

Det liv vi lever – er det liv vi får, og hvis du er tilfreds med det du har, er der ingen grund til at ændre noget, men hvis du ønsker en forandring, må du vælge at tænke nyt.

Tænke andet.
Tænke stort.

Og du må gøre dette valg til et livsmål og holde fast i det mål, som et barn der klynger sig til moderens hånd på sin første vandring.

Og lad ikke dette valg være en forbigående note, men fyld dine timer med tanker, der kredser om dette valg, frem til den dag hvor valget ikke længere er et valg i sig selv, men en livsbetingelse, en hverdag, et nyt liv uden valg;
Det valgte er blevet til det du er, og det du er … er det du vil.
Det du vil, det du gør og din handlinger – vil vise dig, at det du drømte om at forandre … er sket!

’Livets smykke’ er en smykkeserie der kredser om begreberne: Tro (læs mere i dette link), lykke og livsvalg. Der findes med andre ord 3 linjer i serien og derved kan du vælge den linje, der taler bedst til dig. Lige dér hvor du er i dit liv lige nu. I denne artikel kan du se eksempler fra #LIVSVALG.
Jeg har prydet de enkelte smykker med symboler og/eller tekst knyttet til den livsrejse, de fleste mennesker begiver sig ud på.
Smykkerne er skabt med det formål, at det enkelte menneske kan sætte sin egen livsrejse i fokus. Væbne sig med troen på at denne rejse vil lykkes og derved langsomt gøre tanken og drømmen til virkelighed.
Hele vejen gennem dette liv er det muligt, at ændre egne betingelser, træffe nye valg og sætte nye spor, men det kræver at vi selv tror på, at rejsen er mulig og at vi dagligt minder os selv om den proces vi står midt i;

’Det liv vi lever – er det liv vi får!

Æslet: Det lille bevingede æsel er mit ‘logo’- et moderne fabeldyr. Det repræsenterer stædighed, styrke, vilje, muligheder, frihed og fantasi.

De 3 små snit i alle smykkerne: symboliserer lykketallet 3! Det er treenigheden (faderen, sønnen og helligånden), ‘alle gode gange tre’ og ikke mindst … din fortid, nutid og fremtid. Alt hvad du bærer med dig og altid med den rette balance.

Hvorfor skal du vælge netop dette smykke?
Denne smykkeserie er til dig, der står midt i et essentielt LIVSVALG.
Du vil gerne lægge dit liv helt om, eller du ønsker at ændre dit kærlighedsliv, dit arbejdsliv, dine boligforhold eller måske skal der bare være fokus på nogle helt andre ting?
Du ved det bliver hårdt, men du ved også at det er nødvendigt. På ringen står der skrevet: ’Det liv du lever – er det liv du får’. Den lille tekst skal minde dig om, at intet vil ændre dig medmindre du er indstillet på en forandring. Og det er du nu!

‘Livets Smykke’, LIVSVALG, kan købes i udvalgte guldsmede, livsstils butikker samt på dette website.
Ringen findes i forgyldt og i sølv.
Hvis du vælger kæden med det lille vedhæng kan du vælge mellem stenene: Gul Agat (mod og glæde) , Rød Japis (Kroppens balance) og Blå Sodalit (Igangsættelse og overblik) .

Mine tekster og taler udkommer løbende som bøger. Serien hedder ’10 taler’ og du kan købe dem hos din boghandler eller via dette link 🙂

2 Comments

  1. Malene Hansen siger:

    Hvilke str kan ringen fås ? Evt en lillefinger ring ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *