Andre menneskers had og vrede - Pernille Aalund
Den vigtige selvforkælelse og 13 bemærkelsesværdige ’fodnoter’
30. maj 2018
10 bud på bekræftelser der kan løfte dig, stærk, gennem dagen
6. juni 2018

 

Intet menneske kommer gennem livet uden fjender og modstandere og uanset hvor godt et menneske man bestræber sig på at være – så vil man indimellem træde ved siden og/eller uretmæssigt komme til at skade andre. Måske sagde man ’nej tak’ til et menneske man ikke kunne elske, eller man havde nogle helt andre grænser end dem man var i rum med og i stedet for, at blive respekteret for sin integritet, så blev man forkastet som arrogant eller sær.

Da jeg var yngre samlede jeg alle dem, der ville mig det ondt i en bog. En lille sort en.

Jeg tænkte, at hvis jeg skrev dem ind i bogen, med hver deres historie, og så efterfølgende lagde bogen i en skuffe – så kunne jeg for en stund slippe dem helt og ikke bruge energi på det, der føltes som uretfærdigt;

… det er en tung byrde at bære rundt på… frustration, vrede, sorg, smerte … så hellere parkere det hele i skuffen. Jeg kaldte det min ’hævn’bog.

 

Det blev til et interessant eksperiment; da jeg mange år efterfølgende valgte, at læse bogen igennem kunne jeg konstatere to ting:

De fleste af dem der stod i min bog… behøvede jeg slet ikke tænke over mere, deres opførsel havde ramt dem selv. De var enten blevet meget syge, havde mistet deres job eller var på anden måde blevet ramt af livet.

Jeg har sidenhen konkluderet, at det ikke er skæbnen, der har indhentet dem, men derimod al den vrede de har båret under deres hjerte.

Ikke rettet mod mig … jeg var blot en ud af mange. Men måske mere rettet mod hele verden og ikke mindst dem selv.

Bitre, indebrændte, vrede og mennesker med lavt selvværd lægger ofte skylden over på andre.
Det er de andres fejl …  dem der gjorde ’dit’ eller ’dat’…
De har ingen indre ro og selvom de måske ønsker at fremstå som gode mennesker, skinner det alligevel igennem via deres handlinger. Bitterheden.

Og bitterhed er skadende for den, der er bitter… for helbred, alliancer og omgivelser. For kærlighed og nærhed.

Det andet jeg lærte var …. At som tiden gik, blev der færre og færre mennesker i min lille sorte bog. I dette tilfælde konkluderede jeg, at jeg var blevet så god til ikke at lade mig rive ned af andres mørke sind.

Faktisk skruede jeg en lille smule mere op for godheden, hver gang ondskaben ramte mig.

I dag er der langt imellem de brådne kar og jeg kan konstatere, at de sidste to der måske stadig kan nå at få en plads i bogen, er to mennesker jeg faktisk har brugt en del krudt på at hjælpe i gang med det rigtige job, forhandle den bedste løn og i begge tilfælde har jeg, med anbefalinger, medvirket til deres forfremmelse.

I lang tid var jeg fuldstændigt uforstående overfor vreden, men en dag fik jeg sat ord på det hele i en elevator hvor den ene af dem udtalte: ’Jeg brækker mig over din godhed’.

Det jeg naivt nok troede var en hjælp… havde haft den modsatte virkning. Efterfølgende oversatte jeg det til at vedkommende måske i sidste ende havde så lave tanker om sig selv, så mine forventninger og bidrag blev oversat til naivitet. Eller … at mødet med ’godhed’ indimellem konfronterer mennesker med det de selv står og mangler.

Jeg tror mange af os har oplevet hvordan godt er blevet vendt til skidt. Hvordan gode intentioner har skabt mistillid og født vrede.

Hævn er aldrig vejen frem.
Retfærdigheden kan man ikke altid forvente og i det hele taget kan intet af det der foregår på modstanderens banehalvdel være dit ansvar.
Vi må forlade det hele og koncentrere os om os selv; Hvilket menneske vil vi selv være?
Hvilket liv vil vi selv leve? Og hvordan vil vi behandle og agere overfor dem omkring os?

Jeg har valgt godheden som tema…
Møder jeg ondt, reagerer jeg med ’godt’.
Jeg vil ingen krig, ingen hævntogt, ingen kamp.
Jeg vil ro og jeg vil fred.

Så når det ondskabsfulde fylder, skruer jeg op for alt det gode… siger ærligt, men kærligt min mening, evaluere min egen andel i det der er sket (for sådan en der også), hjælper dem jeg kan hjælpe, vender den anden kind til, donere lidt ekstra penge, krammer en tigger, samler en blaffer op og holder et par foredrag uden beregning. Hjælper med en flytning. Henter og bringer.

Kun derved kan jeg finde fred i mig selv og uden fred … intet håb.

… det vi fodrer vil altid … i sidste ende … vokse.

8 Comments

  1. Angelina siger:

    Tak Pernille, for dit gode indlæg – vi må aldrig være nærig med vores kærlighed ❤️ Kærlige hilsner Angelina

    • Pernille Aalund siger:

      Enig… det vi giver kommer tilbage. Så kærligheden bør man altid være generøs med 🙂

  2. Lone Laudrup siger:

    Hold da helt op Pernille ❤️ Genkender såå meget alt hvad du skriver – lige der hvor jeg befinder mig “Med kærlighed skal ondt fordrives” ❤️Kærlig hilsen Lone

    • Pernille Aalund siger:

      Problemet med at være ‘vred’ , hævne sig og være bitter… er, at det er en følelse man selv kommer til at bære rundt på. Dermed tillader du den der udsætter dig for skade, at få alt alt for stor indflydelse på dit liv – ja i nogen tilfælde faktisk MAGT over dit liv… Vi må handle positivt hvis vi skal leve positivt. Dejlig dag til dig Lone 🙂

  3. Jeanette siger:

    Hej Pernille.
    Fantastisk side du har. Beskriver alle de følelser som de fleste mennesker mærke til igennem livet. Jeg er 30 år, og har igennem de sidste 4 år været i et forhold med en mand som er 18 år ældre end jeg. Men jeg har valgt at sige fra nu. Jeg er en meget følsom person. Han har brugt en masse tid på ekskærester og ja tildels også “gode” veninder, som jeg endnu engang har opdaget og fået ord på aldrig ville ske igen, men det er sket igen. Hans ord har magt, han har brugt den til at såre mig, han har brugt den til at elske mig, han har brugt den til at skubbe mig væk og tilbage igen. Jeg prøver hele tiden, at give ham hvad han vil have, alt imens jeg kan mærke at jeg skubber mig selv længere væk fra alt det jeg kunne stå indenfor. Jeg prøver at komme i kontakt med ham, og fortælle ham hvordan jeg har det, så lukker han af og render sin vej “du vil bare diskutere” osv. Jeg har været der meget for ham, sørget for at være et godt menneske og har lyttet til ham, da han stod i sin kæmpe krise og kom i en dyb depression (bipolar), det er så ikke en undskyldning, men jeg står stadig tilbage med følelsen SF, hvorfor lader jeg det her ske imod mig selv?

    Jeg føler mig bitter, jeg føler vrede og jeg føler han slet ikke har set mig, men kun har fokuseret på sig selv. Jeg vil gerne se det gode i alt det her, men ser istedet alt det dårlige, jeg føler at jeg har mistet min største kærlighed men samtidig fået min værste fjende. Jeg er gået fuldstændig i stå og kan ikke komme videre.

    Mvh Jeanette

    • Pernille Aalund siger:

      Du er også blevet rig på erfaring kære Jeanette. Du har så meget kærlighed i dig. Den er ubegrænset, men du må fortælle dig selv en anden, ny og bedre historie. Det, du vander gror og så længe du fortsat vander det der ‘var’ … vil det gro og gro. Nu må du forlade det hele en gang for alle og i stedet vande alt det nye og gode der skal ske i dit liv. Og det vil ske …

  4. Tine Schødts siger:

    Kæreste Pernille, først tak, bare tak❤️ Imens jeg læste din tekst kom følelsen af ro, smil på læben hmmmm ja har jo været DER, hvor frustration over nogles handling over for mig var svær at takle, hvorfor? Hvad har jeg gjort? Svarene kom senere, og som du beskriver, JEG lagde Deres ord og handlinger bagerst i ” skabet”, og stille kom det på afstand og De kom ud af mit liv, eller tilgivelse gjorde at smilet og roen vente tilbage i min krop og sjæl. Jeg har med alderen lært at sortere inden bitre mennesker kommer mig for nær, inden deres bitterhed rammer mig. Så endnu engang tak for dine ord, som altid er så rammende og berigende ❤️ Tine

  5. Susan siger:

    Åh Pernille det trængte jeg lige til, at blive mindet om ❤️ Tak min sjæl blev meget lettere.