En tale: Om at give sig selv et meningsfuldt liv! - Pernille Aalund
En tale: Den vigtige kerne i dig!
25. januar 2021
De bevidste muligheders rum for held
10. marts 2021

En tale: Om at give sig selv et meningsfuldt liv!

Og lykken … den meningsfulde. Den, der burde ligge som et solidt fundament under alle dine dage. Den bærer du selv.

 

Vi ved det jo godt …

At tanker bliver til følelser og følelser ofte afstedkommer handling.

Vi ved det jo godt …

At de mennesker der har et succesfyldt, LYKKELIGT liv, opretholder en balance mellem det ’de lever’, det de tænker og det de gør.

De prædiker det de handler.
Praktiserer et liv i overensstemmelse med de værdier de repræsenterer og det liv de ønsker for deres børn.
Uden skælven. Ingen slinger.

Vi ved det jo godt …

Men alligevel handler mange af os hovedløst og kortsigtet.
Og undskyldningerne er mange:

Og der var ham … Der skete det … Hun gjorde mig ondt …
Og vi samler det, ’alt ondt’, i den samme balje og bærer den med os.
Og det er fra dette rungende dyb af galde – vi trækker spor videre. Som aftryk efter os.

Slæbende skridt. Flæbende smerte.

 Vi ved det jo godt …

At vi kan stoppe denne rejse. Disse skridt.
Tænke langt. Tænke stort, Tænke videre …
Skænke dem der kommer efter en tanke og stille os selv det måske allervigtigste spørgsmål af alle.

Dét spørgsmål, der knytter lykken til egen streng af liv.
Det lyder i sin enkelthed således: 

”Giver det mening?”  … Er dette en meningsfuld tanke, er dette en meningsfuld handling? Er dette en meningsfuld beslutning?

IKKE ’meningsfuld’ som den mening der altid gør sig gældende i et ’nu’ … For dit ’nu’ er ofte styret af lyst, sult, begær, hævn, uro, jubel, had …
Men er det meningsfuldt på den lange bane?
Vil det føre mig i den rigtige retning?

 Du ved det jo godt …

At du alene, bærer de fleste svar – på fleste spørgsmål.
At du er den største og stærkeste repræsentant for det samfund, du gerne vil være en del af og den verden du gerne vil bringe videre.
At det DU vil blive husket for – er den du ER lige nu og frem til det næste nu.

Og lykken … den meningsfulde.
Den, der burde ligge som et solidt fundament under alle dine dage.
Den bærer du selv.

Og det er fra dette klingende dyb af glæde – du kan trække dit spor.
Som et aftryk efter dig.

Inderlige skridt. Buldrende latter.

Du ved det jo godt …

 

♥♥♥

3 Comments

  1. Henriette Christensen siger:

    Godt skrevet pernille.

  2. Gina siger:

    Kære Pernille. Igen idag læser jeg noget som rammer helt ind i hjertet. Ind i det hjerte jeg er ved at genfinde på min rejse mod MIG. Hvert trin på vejen er et skridt mog mere sandhed og større erkendelse. Nogengange er det smertefuldt, men det gør det ikke mindre sandt. Hvert valg er et vejkryds…vælger jeg livet, glæden, taknemmeligheden, næstekærligheden og sandheden eller vælger jeg “udyret” i mig? Lader jeg egoismen, hadet og selvbesatheden vinde? Det er mig der tager disse valg og mig der er ansvarlig for dem. Tak for dine tekster og tak for genkendeligheden❤️❤️

  3. Karina Nygaard siger:

    Ja vi ved det godt ønsker mig i gave , at møde dig på min vej – du smukke kloge Q