Når man pludselig ikke kan mærke sig selv! - Pernille Aalund
Kærlighedens fængsel
5. januar 2018
Én kødfri dag om ugen? Det kræver så lidt og gør en verden til forskel.
6. januar 2018

Når man pludselig ikke kan mærke sig selv!

De fleste mennesker vil opleve et tidspunkt, hvor man må forlade det rum, den plads og den skakt hvor man befinder sig – for du kvæles langsomt og som tiden går bliver der mindre og mindre luft… de dårlige undskyldninger hober sig op sammen med alle dine egne bebrejdelser mod dig selv og andre. 

 

En personlig beretning om at mærke tvivlen. Søge troen. Finde vejen til et andet liv og den angst der følger med, når man vælger at sige farvel til alt det man kender…

 

‘Når man pludselig ikke kan mærke sig selv!’

Det var sådan jeg havde det … for ca 4 siden. Det er let for mig at huske tidspunktet; for blandt de store beslutninger om et nyt liv var kærligheden og et år efter stod den der. I form af en mand. Dén mand. Ham, jeg nu deler mit liv med.

Man kan bruge lang tid på at finde ud af hvad der er galt, hvis det umiddelbart ikke ser ud til, at der er noget galt.

På det tidspunkt sad jeg som direktør for Innovationsafdelingen i Aller. Jeg havde travlt. Et smukt hus i Gentofte. En kærlig familie, men ….

Hvis man vil spørge sig selv om, hvad der ikke fungerer i ens liv, så kan man med rette dele livet op i kategorier; vi har mange liv i livet: et kærlighedsliv, et familieliv, et fritidsliv, et arbejdsliv … forstil dig, at de ligger i hver sin beholder. Nu kigger du ned i den enkelte og stiller spørgsmålet: Giver det mening? Lykken opstår, hvis det vi foretager os giver mening og kroppen har altid et svar, hvis man er meget konkret.

De svar jeg fik var ikke rare. Lige bortset fra mit arbejdsliv… var der ikke meget at hente. Det hele var utilstrækkeligt eller ikke eksisterende. Og jeg vidste det jo godt … havde skrevet bøger om det. Lavet talkshows. Den dybe lykke opstår ikke, når vi omgiver os med materielle goder og magt, medmindre dén magt er i en bedre sags tjeneste og bringer dig tættere på de værdier, der er med til at definere et sandt liv. Lykken opstår, når dét man foretager sig tjener et formål, når man er omgivet af mennesker man elsker og man lever et liv i balance, ro og med rum for fordybelse.

Der var flere ting, der i denne sårbare periode flyttede mig og i sidste ende tvang mig til at vælge et helt andet liv:
Jeg besluttede mig for at svømme, hver dag, og i det hele taget leve sundere. Det blev til mange timer i vandet. Her ligger man omsluttet af det element, der var med til at starte alt. Hjernen husker det. Kroppen husker det. Der fødes en ro og så kommer man i den vildeste form. I vandet kunne jeg tænke klart. I vandet tog de nye planer form.

Jeg begyndte at spise sundt. Havde flere dage og uger i træk hvor jeg kun levede af grøntsagssupper og juice.

Og midt i det hele blev jeg tilbudt en stor stilling i udlandet. Senere har jeg tænkt, at det på det nærmeste var som en religiøs test, for her, midt i den gode og sunde proces, blev jeg fristet af magt og penge. Mere magt, mere indflydelse og endnu flere penge. Vi kom langt i forhandlingerne. Jeg fik jobbet, kontrakten, familien blev orienteret og vi begyndte at lede efter et sted at bo og en skole til min datter.

Jeg endte med at takke nej alligevel. Jeg kunne ikke skrive under. Når jeg stak hovedet ned i mine beholdere med ’liv’ gav det ingen mening; ’arbejdslivs beholderen’ VAR jo fyldt … det var alle de andre, der rungede hult.

Jeg blev, hvor jeg var og brugte i stedet det kommende år på en helt anden rejse: Fik til opgave at lukke den afdeling jeg havde ansvaret for og som jeg elskede. Fandt langsomt ro i den nye udgave af mig selv.

Det sidste store skred i beslutningerne blev født under en ayurvedisk udviklingrejse til Sri Lanka. Her fik jeg skruet hovedet helt af 😊 og det nye der blev sat på … havde helt andre planer for resten af livet.

Men den historie vil jeg gemme til en anden gang. Læs mere her.

Jeg tror alle store transformationer kræver tid. Vi kan ikke ændre alt radikalt fra den ene dag til den anden. Det er en smertefuld proces og den er behæftet med angst og frygt; det gør ondt, at sige farvel til alt det ’kendte’ og sikre. Bevæge sig ind i et nyt land … helt nøgen og uden bagage.

Selvom man tror på, at alt vil ende godt … så vil tvivlen hele tiden blande sig.

Mange mennesker vælger at blive i det smertefulde, det ligegyldige og formålsløse.

At handle modsat, rykke alt op ved roden og plante helt om… det kan føles frygtindgydende.

Og sådan blev mit nye liv … mit nye liv.

Ikke uden smerte og frygt. Med tusindvis af svømmetag, overvejelser og søvnløse nætter.

Men det blev. Det ER. Og det føles som en lettelse … hver dag at kunne stå op, kysse kærligheden, gribe pennen og hilse en ny dag velkommen. Jeg planter nyt i disse år. Og se! Det vokser!

………………………………..

 

Jeg har skrevet en lille bog,  midt i processen, op til det endelige skift. Den kan du finde her : 

Har du lyst til at dele din egen rejse mod et andet liv. Så gør det gerne nedenfor i kommentarfeltet – det er altid inspirerende at læse om 🙂 Tak …

Der var flere ting, der i denne sårbare periode flyttede mig og i sidste ende tvang mig til at vælge et helt andet liv:
Jeg besluttede mig for at svømme, hver dag, og i det hele taget leve sundere. Det blev til mange timer i vandet. Her ligger man omsluttet af det element, der var med til at starte alt. Hjernen husker det. Kroppen husker det. Der fødes en ro og så kommer man i den vildeste form. I vandet kunne jeg tænke klart. I vandet tog de nye planer form.

18 Comments

  1. Anne siger:

    Tak for det fine skriv, som på en eller anden måde rører ved noget i mig. <3
    For lige nu sidder jeg her… opsagt fra en lederstilling som jeg troede jeg skulle blive i de næste år.
    Nogen ville det anderledes og når jeg nu kigger ned i mine livsbeholdere, så runger det af gode grunde hult på jobfronten.

    Tilbuddene om nye jobs er der.
    Men er det, det rigtige..? For tvivlen om hvem jeg egentlig er dukker op, nu hvor muligheden er der for at tænke nye veje. Er den jeg er blevet også den jeg har det godt med at være. Eller er det den Anne som passede ind, der hvor hun var rent jobmæssigt.?
    Familielivet trives, men ikke i de rigtige rammer. Det er tid til at få luft, tid til at skifte de vante rammer ud.
    Derudover skal "sorgen" over at blive opsagt lige bundfælles og bearbejdes inden jeg kaster mig over nye jobs med "hele" mig. Første step mod en ny retning på at mærke mig, bliver et keramik kursus. Jeg vil fra hoved til hænder, Fra at tænke, til at føle.
    TAK FOR DIG og dine inspirerende tekster

    • Pernille Aalund siger:

      …fra hoved til hænder! Smukt formuleret, det lyder til at være en sund proces for dig.
      Når man pludselig står, uventet, med en ny virkelighed, er der næsten altid noget frugtbart at hente. Tak for dit fine indlæg.

  2. Lene siger:

    Elsker din pep talk, det har jeg brug for lige nu. Står på tærsklen til forandring og samler mod til at forlade jobbet da min krop siger NEJ tak, min fornuft kommer med advarsler og råder mig til at holde ud men kan ikke de næste 10 arbejdsår så nok tid at skifte hest. Må bare ha tillid til at det nok skal gå og så skal jeg ha trævlet nogle ting op inden mit sind, har en uro og stress i kroppen der kommer et sted fra. Tid til fordybelse.

    • Pernille Aalund siger:

      Det liv vi lever – er det liv vi får 🙂 Det er klogt at træffe de nødvendige beslutninger i tide. Men træf beslutningen og giv dig derefter gooood tid til at føre den ud i livet. Det mindsker stress og uro. Læg en plan og lad den plan vokse stille og roligt.
      kh
      Pernille

  3. Tina rohmer Petersen siger:

    Tak Pernille. Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg kan mærke så meget. At jeg skal foretage store ændringer. Og ja angsten for, det at give slip på det gamle, og byde det nye velkommen, er der. Jeg vil ligge en plan, og lade den vokse stille og roligt. Tak

    • Pernille Aalund siger:

      Det er jeg overbevist om at du vil finde en masse ro i … og planen vil udvikle sig til at blive en dagsorden du langsomt kan iværksætte. Mere ro, mindre stress… God rejse 🙂

  4. Rikke siger:

    2017 var mit år med forandring – og frihed!

    Efter lang tid, mange overvejelser, dybe tanker og enormt mange lange snakke (også hos parterapeaut), besluttede jeg at skilles fra faren til vores tre børn og flytte fra ‘landsbyidyl’ tilbage til min savnede by.
    Vi havde ikke samme værdier og drømme – og hjalp ikke hinanden med at blive den bedste version af os selv!

    Jeg fik nyt job (blandt enormt mange ansøgere) på nedsat tid, fandt fantastisk lejlighed med havudsigt, flyttede ungerne med til en helt ny hverdag – og har beholdt et rigtig godt forhold til faren. Ungerne trives med nye venner – og jeg har mødt min drømmemand!!!!!

    Det er VILDT som livet kan vendes rundt – men jeg fulgte mit hjerte og har nu ‘fundet hjem’ ✨

  5. Anne-Marie siger:

    Tak for inspirerende ord fra dig Jeg selv har i de sidste par år været i gang med at “rydde op, og muge ud”. Har brugt mange mange timer med træning for at mærke min krop, for på den måde at kunne mærke mit sind. Vi har skåret alt fra i vores liv, for at se hvad vi reelt har brug for. Vi bor 4 mand i en 3 værelses lejlighed, og det elsker vi. At være tæt, det fungerer for os. Vi har en opvaskemaskine, for det ved vi at det er en gode vi byder velkommen
    Når man skærer alt fra, mærker man hvad der gør godt helt indeni. Jeg vil så gerne lære mine børn, at man ikke skal tage noget for givet. På den måde værdsætter man værdierne, og kan mærke hvad der betyder noget. Jeg kan se at de ikke tager noget for givet mere, og det glæder mig så meget, at vi alle her, kan glæde os over små ting som andre tager for givet. Dét giver boost til vores liv

  6. Rebekka siger:

    Det er noget så smukt og magtfuldt at tage ansvaret helt hjem til sig selv .. for derfor at mærke og bevæge sig derhen hvor det gør godt for en selv❤️At takke nej til det ikke gavner en og flere ja til som gør.. Angstprovokerende men forfilen smukt hvis du kan se at gaver kommer også ikke grimme indpakninger ❤️

  7. Tanja siger:

    I en alder af 48 besluttede jeg mig for at tage den uddannelse jeg aldrig fik. Kastede mig på skole bænken og SU. På vejen ændrede drømmen sig fra pædagog til social rådgiver. Det er skræmmende men fedt. Samtidig startede jeg til psykolog og gik i dybden med hvorfor jeg valgte mænd som ikke var gode for mig. Nu har jeg lært at danse en ny dans. Har mødt min drømme mand. Jeg nyder jeg sanser jeg elsker
    Jeg taber mig og dyrker motion og elsker mig selv og mit liv og mine valg.
    Jeg mærker efter i maven hver gang.

  8. Pernille siger:

    Det gav pludselig rigtig god mening at anskue sine liv i livet. At dele op i beholdere og kigge på dem hver især, istedet for at forsøge at se hele det store billede af den sø livet er, og i det grumsede vand forsøge at pege på hvilke elementer det er der ikke flyder med strømmen. Så at træde et skridt tilbage og få øje på de mange åer der løber sammen, og spotte hvilken å der sender forurenet vand.

  9. Lykke siger:

    Tak Pernille! Vi nåede ikke meget tid sammen i Innovationsafdelingen, men den samhørighed og hjertevarme der altid var når man kom på arbejde er noget, jeg altid vil huske på. At der blev givet personligt også på et dybere plan der gav mening. Men det gav på en eller anden måde også mening at skulle videre…

    Jeg gennemgik en svær skilsmisse, da vi brød på Aller. Fik hurtigt ny bolig som jeg flyttede ind i med pigerne, ny kæreste med ekstra børn og nyt job. Pludselig stod jeg der igen, viklet ind i et spindelvæv af ‘liv’ der skulle passes og plejes – men hvor jeg næsten ikke kunne trække vejret. Jeg lod mig bare flyde med uden at mærke efter, hvor jeg var eller hvor jeg havde lyst til at være. Jeg følte mig strukket ud – langstrakt – som om nogen hev og trak i mig.

    For få måneder siden stoppede jeg op og tog beslutningen om at starte på et nyt lærred. Male forfra – og selv styre penslen. Fjerne det der ikke var godt for mig – eller for pigerne. Byde det sunde, levedygtige og især stilheden velkommen. Være nærværende og takke for de små og store ting, der er. Gå efter drømmen og ikke se tilbage. Og selvom jeg nu går videre alene, så har jeg aldrig stået stærkere end den dag, jeg besluttede mig for selv at tage ansvar. Og den dag, hvor man er nået til den erkendelse og har taget den svære beslutning at sige fra, er den dag man endelig er fri.

    Knus til dig <3

    • Pernille Aalund siger:

      Kære Lykke … Du er et ganske særligt menneske. Der er ingen tvivl om at det billede du er på vej til at male vil være et billede på en bedre fremtid. Eller … en anden og mere givende fremtid for dig; sådan er det hvis man rummer sandheden og er ren 🙂 Jeg kunne skrive mange varme ord til dig, men jeg vil hellere drikke en kop te med dig en dag og se dig i øjnene. Tak for de fine ord fra en fin tid.

  10. Mie siger:

    Det rammer meget i mig det du skriver Pernille. Jeg har først nu i en forholdsvis moden alder indset at jeg nærmest aldrig har mærket mig selv og er først nu i gang med det, og det er en hård kamp skal jeg hilse at sige. Men mit arbejdsliv er nu sat på en længerevarende pause og jeg er så småt ved at indse, at jeg som et almindeligt menneske har værdi som den jeg er. Men der er stadig mange op- og nedture med megen tvivl undervejs….

  11. Mette Øllegaard siger:

    Jeg var ved at dø i mit gamle liv. Det var især arbejdet, der simpelthen ikke passede til min livsenergi eller omvendt. Lige inden jeg rejste fik jeg også en fin udnævnelse, som gav mig mange spændende opgaver, men jeg vidste at selv om det talte til min ambitiøse side, så kunne jeg ikke næres af den.

    Jeg rejste og valgte at starte helt forfra og arbejder med hjertet idag.

    Det virkede med det samme, og jeg bliver mere og mere til et menneske jeg holder af.

  12. Betina Winkler Kevings siger:

    Jeg husker det som om det var i går, da jeg rev mit liv op med roden og plantede nyt et andet sted. Og havde jeg vist hvor godt jeg fik det på forhånd, så havde jeg ikke vente 18 år ❤️❤️❤️
    Og i dag siger jeg til alle jeg kommer i nærheden af, bliv aldrig i et forhold hvor kærligheden er død