Kærlighedens fængsel - Pernille Aalund
10 Helbredelser #4. Det du fodrer vokser. Det du vander gror
2. januar 2018
Når man pludselig ikke kan mærke sig selv!
5. januar 2018

En tale:

Til dig, der stadig håber, det løser sig – selvom tiden burde have vist dig noget andet.

Det var tredje gang hun sagde ’undskyld’. Hun kunne snart ikke længere huske en dag eller en nat uden et ’undskyld’.

Fra en mulig rande under et glas der endnu ikke var blevet sat på den nye skænk, til børnenes gummisko i gangen og hundens poter på terrassen … En gang havde hun taget sig selv i at stå med en plastikpose foran kattebakken mens katten havde kigget op som havde den tænkt: Mon man lige kan få et minut eller to for sig selv? Lugten af møg var det værste.

Man kan have det SÅ skidt så længe, at tilstanden bliver til en ny, permanent virkelighed.

En livsbetingelse, man pludselig ikke længere sætter spørgsmålstegn ved. Man vænner sig til kaos.

At alt gør lidt ondt, og lykken udelukkende kommer dryssende som små krummer fra en hård hånd.

Man kan leve i dette greb, nærmest uvirkeligt og uden udsigt til oprør. For der er ingen energi at tage af, og de få gange, man har brudt ud, har savnet og angsten og ensomheden og den dårlige vane – med altid at være lidt på vagt, lidt i tvivl, lidt i smerte – trods alt været lidt bedre end pludselig at stå der helt nøgen – alene.

Eller er det?

Måske skulle du stille dig selv spørgsmålet:

Er det sådan, jeg vil leve resten af mit liv?

 

Det er svært at bryde en vane. Både for den, der tillader sig selv at være fange i en håbløs relation,

med afsavn og uro og frygt – men også for den, der styrer begivenhederne – fanget i sine egne kramper og låst i en kedelig adfærd.

Mennesker kan leve sammen i årevis på helt urimelige betingelser – uden hud, ømhed, intimitet og varme, men bundet til hinanden af pligt, vane eller tanken om den drøm om den familie, de trods alt er lidt – en gang imellem – i brud.

Men dette ‘alt’ er uholdbart og spild af tid og drænende.

Det river mennesker ned, som var de skrøbelige bygninger, og tvinger dem til fordækte dobbeltliv. Alt sammen fordi de frygter det første slag – fremfor at indse, at summen af årets invaliderende kampe langt overstiger det korte besøg i helvede, der uden tvivl vil være udsigt til, hvis man brød ud af sit fængsel.

Lad mig sige højt:

 

Kærlighed gør IKKE ondt.

Kærlighed gør godt.

Kærlighed bebrejder ikke og finder ikke fejl.

Kærlighed løfter, beskytter, beriger og udvikler.

Du er helt unik og skabt til at blive elsket.

 

Indimellem må man forlade tanken om, at det hele ‘ender’ godt – for at ende godt selv, med det liv

man fortjener.

 

…………………………………………………………………………………………………………………………………………..

‘Kærlighedens fængsel’ stammer fra bogen: ’10 taler om kærlighed’.

8 Comments

  1. Kære Pernille,
    Helt igennem vidunderlige tekster du frembringer. En helt speciel fin sammensætning af ord – en blid strøm med stort indhold. Tak!

  2. Christina siger:

    Den ramte lige midt i hjertet. Av. Men Sikke nogke tanker du, helt generelt, sætter igang hos mig. Tak for alle dine ord.

  3. Yana siger:

    Jeg håber at jeg bliver rigtig god på dansk ,fordi jec føle mig at du skrive rigtig flot

  4. Anonym siger:

    Vise ord

  5. Anonym siger:

    Men hvad gør man, hvis der er børn, små børn…?

    • Pernille Aalund siger:

      Kære Anonyme …
      Hvis man lever i smerte, vold, og/eller i stor ulykkelighed. Må man væk og eventuel få hjælp til det. En stemning af bebrejdelser, dårlig kommunikation, skænderier er nedbrydende og ødelæggende for et menneske. Også for de børn der vokser op i forældrenes smertefulde forhold.
      Småtterier kan overvindes og parterapi kan være hjælpsomt, når der er børn skal man tænke sig om. Du ved bedst selv i hvilken kategori du hører hjemme. Pas på dig.
      Gode tanker.
      kh
      Pernille

  6. Tina Dalby siger:

    Husk kære kvinder, at vi i Danmark er så heldige at have professionelle krisecentre med medarbejdere, der ved ALT om, hvad det vil sige for både dig og dine børn at leve i et forhold præget at kontrol og overmagt. Her kan du bo med dine børn i en periode for at genvinde dit selvværd og din styrke. Du er i sikkerhed og beskyttet – du kan hvile og tænke og grine og sove og leve som det værdifulde menneske, du er!
    Tina
    <3

  7. Kamilla Hjordt Juul siger:

    Mine to nu voksne piger går begge i terapi og er endelig ved at finde ud af at være i verden. Jeg gik fra deres far for 12 år siden. Jeg ville ønske, jeg havde gjort det før.