’SHA’ - de bedste sundhedshedstips - Pernille Aalund
De 9 skilsmisseråd
26. august 2018
Det bedste vi kan gøre for vores børn er at elske dem
6. september 2018

’SHA’ – de bedste sundhedshedstips

SHA blev skabt for 10 år siden. Grundlæggeren havde haft uhelbredelig kræft gennem en årrække og blev helbredt - blandt andet gennem en omfattende kostomlægning. Som tak byggede han en klinik der kunne hjælpe andre mennesker i en lignende situation og som er baseret på de samme grundlæggende principper som dem han selv blev helbredt under.

 

I denne artikel vil du finde en række gennemgående og overordnede råd fra SHA. Jeg har delt dem op i henholdsvis: ’Din mentale tilstand’ og ’Din krop’

SHA (udtales ’sjar’) ligger i Spanien og er en af Europas mest berømte wellnessklinikker. Folk kommer langvejsfra for at blive behandlet mod alt lige fra overvægt, stress og aldring over til mere alvorlige sygdomme.

Jeg er ansat af Zen Luxury Travels i en fast stilling, hvor min opgave er at besøge mulige rejsemål for at se om de matcher de ønsker, der er mht til behandlinger sundhedsmæssigt og medicinsk. Om service, personale og stemning kan leve op til kravene om et rejsemål der giver mening.

Du kan læse mere om klinikken ved at følge dette link


SHA er berømt for sine behandlinger, sine behandlere og læger. Over et 4 dages ophold fik jeg talt med et bredt udsnit af alle eksperter. Enkelte råd var meget individuelle, men der var dog en række gennemgående faktorer som jeg føler, at alle fint kan lade sig inspirere af. Mange af dem kender vi godt i forvejen, men … indimellem er det fint lige at blive mindet om det hele igen:

 

 Din mentale tilstand

1.
”Mobiltelefonen er den største ’killer’!” forklarede Ana Maria, Biomedical Specialist. Af den grund skal din telefon altid være så langt væk fra dit hoved som muligt. Brug ’headphones’ og sæt din telefon på flightmode når du går i seng. Din hjerne bliver ’kogt’, og så er du altid på overarbejde på grund af det store informations flow.

2.
’Træk vejret!’ Stil alarmen på uret til 8 gange i løbet af en dag. Her sætter du dig ned og trækker vejret dybt. 10 gange helt ned i bunden af maven. Ind gennem næsen. Ud gennem munden … som et dybt suk. Det etablerer ro i det centrale nervesystem og giver din hjerne en pause.

3.
Giv dig selv små ø’er af kreativitet. Køb eksempelvis en ’Mandala’ blok og farvelæg een figur dagligt. Giv dig god tid.

4.
Fysisk aktivitet, hvor du kobler din hjerne helt fra, er yderst gavnlig. Ikke alle mennesker kan finde indre ro alene ved meditation. Min hjerne er eksempelvis højaktiv det meste af tiden, selv når jeg mediterer kører den derudaf. Jeg har fået anbefalet klatring, salsadans og håndarbejde som afledning.

5.
Søvn er vigtig. Giv din krop den hvile den har brug for. Gå i seng før 22:00 og tillad dig selv 7- 8 timers søvn som et minimum.

6.
Det vigtigste råd til et langt sundt liv kom klart og tydeligt fra de fleste af de behandlere jeg spurgte:
At kunne leve i nuet!
Evnen til at være tilstede og ikke fraværende … altid på vej. Den følger ofte de mennesker, der har et langt liv uden stress og sygdomme. ”Mange mennesker bærer en indre modstand under deres hjerte… alt det de ikke fik, alt det de ikke kan … drømmen og et andet og bedre liv. Det nedbryder helbredet, det skaber uro, sorg og angst”.

7.
Lav en liste over følgende kategorier på et stykke papir: Dit arbejdsliv, dit familieliv, dit parforhold, dit sociale liv, underholdning (bøger, film ect), kreativitet, teknologi (mobil, pc), rejser, dit hjem. Prøv at sæt en %-del ud for hver af de enkelte områder. Hvor meget fylder det pågældende område fordelt på en måned? Du behøver ikke tælle procenter; mange af dem vil overlappe hinanden. Se på det fulde billede i stedet. Hvordan balancerer dit liv – er der noget du bør ændre? Hvor er der plads til dig henne? Hvor trives du bedst? Giver det mening?
Ryd op og se på hvad du kan forbedre. Gentag øvelsen måneden efter.

8.
Dyrk glæden! Nyd livet! Fortæl ikke dig selv igen og igen om alt, hvad der kan gå galt. Skriv en ny historie om dit liv og ’lev’ den historie. Den positive tilgang til tingene vil bidrage til din almene sundhedstilstand. Glade mennesker lever længere.

 

 

Din krop

1.
Din krop skal bruges. Fysisk aktivitet står, sammen med kosten, øverst på listen over gode råd, når det kommer til dit helbred. Hvis det er muligt, kan du motionere/bevæge dig, ca. en time hver morgen før din morgenmad. Hvis det ikke er muligt så tidligt, fordel din aktivitet i løbet af dagen.

2.
Mobiltelefonen skal altid være så langt væk fra dit hoved som muligt. Brug ’headphones’ og sæt din telefon på flightmode.

3.
Undgå, så vidt det er muligt, mejeriprodukter, de er medvirkende til betændelseslignende sygdomme, auto immune sygdomme, allergier mm. Dette råd blev gentaget mange gange. SHA har kosten som den vigtigste prioritet, når der bliver talt helbredelse.

Spis dagligt: Korn, grøntsager og bælgplanter
Spis 4-5 gange pr uge: Krydderier, vegetabilske olier og frugt
Spis 2-3 gange pr. uge: Frø og nødder, fisk og skaldyr
Spis sjældent: Æg og kylling, rødt kød og mejeri produkter

4.
Spis gerne mad du har forarbejdet først.
SHA servere ’ren’ mad, men de går også meget op i at al maden ikke er ’rå’ tværtimod. De koger deres grøntsager og tilbereder dem i det kogte vand tilsat krydderurter. De lader dem ’simrer’ eller steger dem let i gode olier. Det hele sker udfra filosofien om, at kroppen skal have så let fordøjeligt føde som muligt. For meget ’råt’ kan slide unødvendigt.

5.
Stil uret til 8 gange i løbet af en dag. Her sætter du dig ned og trækker vejret dybt. 10 gange helt ned i bunden af maven.

6.
Drik mere urtete. Tilpas dem dine behov. Lad dem have en medicinsk karakter. (Vanddrivende, energigivende, afslappende, udrensende, forebyggende) SHA servere urteteer flere gange dagligt som et led i deres behandlinger.

7.
Søvn er vigtig. Giv din krop den hvile den har brug for. Gå i seng før 22:00 og tillad dig selv 7- 8 timers søvn som et minimum. Hvil dig gerne i løbet af dagen hvis du mulighed for det, men lad det ikke stjæle din nattesøvn.

 

 

4 Comments

  1. Ida Nielsen siger:

    Tak for det Pernille – lyder rigtig spændende. Kh. Ida

  2. Betina Winkler Kevings siger:

    Tusind tak for de gode råd ❤️

  3. Marianne Witt Clausen siger:

    Pernille hvor i Spanien ligger denne klinik har du et link ? Jeg har bolig i Spanien. Ville være fedt hvis denne klinik var i mit område 😉