En tale: Om at vælge det bedste af livet – trods alt.
18. februar 2018
3 ting … jeg stadig øver mig i at blive bedre til!
23. februar 2018
Talte med min kusine til en familie-kom-sammen, det er år tilbage, få uger efter havde en bilist mistet herredømmet på en landevej ved Nivå og hun mistede livet.
Grinte højlydt med en varm og begavet kvinde en sen nat, da en ven fyldte fyrre. Året efter trak hun vejret for sidste gang på et hospice udenfor København.
Så hurtigt kan det gå.
Har du tænkt over det?
Vi bliver syge, forladt af dem vi elsker og forrådt. Vi bliver snydt af mennesker der er skrupelløse og kun tænker på egen vinding.
Ingen kommer gennem livet uden en tur med enden i vandskorpen.
Man får lyst til at ruske og rive og skrige budskabet om taknemmelighed ind i synet på en masse mennesker. Dit liv er en gave! Så tag dog ansvar! Ansvar for egen situation og egne beslutninger. Læg en rute og lad dig aldrig blive kørt hen over gruset, hudløs, mentalt, af dig selv eller andre, i ugevis, månedsvis – ja, resten af livet.
Rejs dig op af dyndet og børst skidtet af din krop. Måske har du ikke selv bestilt turen til rendestenen, men du bestemmer selv om du skal blive der, med pegefingeren i egen navle og tommeltotten i munden.
Man får lyst til at holde en tale om de mange muligheder og det enorme potentiale hver eneste af os rummer.
Jeg er voksen nu… jeg har holdt en veninde i hånden få timer før hun trak vejret for sidste gang. Jeg har løftet min farmors krop og lagt den i kisten, jeg har været med til at begrave min ene søsters eneste barn. Jeg har set urimelighederne, det umenneskelige, hadets ansigt, sorgens, hævnens og bitterhedens. Og det er slemt. Men værst af alt er det at se begavede mennesker med muligheder rode rundt med problemer, bekymringer indenfor bagatelgrænsen og udfordringer i en størrelsesorden hvor man burde skamme sig.
Jo, der skal være tid til ærgrelser, til vrede og frustrationer.. men den tid skal afsluttes før den bliver en kronisk tilstand.
Derfor spørger jeg: Hvis du HAR valget, hvis du KUNNE gøre en forskel i dit eget liv og andres – hvorfor så ikke kaste dig ud i projektet. Ja, rejsen kan blive tung, ja, intet er let. Men alternativet er et liv levet på kanten af et fortov i et kvarter hvor du ikke høre hjemme.
Hver evig eneste dag kan du træffe et valg:
Som jeg har det lige nu – er det sådan jeg også vil have det næste år ved samme tid?
Vil jeg gå denne dag i møde med den bedst tænkelige hensigt?
Vil jeg leve mit liv på den bedst tænkelige måde? Vride hver en oplevelse, hvert et møde, hver en kærlighed, hvert øjeblik i elskov ud af dette øjeblik.
Vil jeg gøre hvad der kræves for at løfte mig selv og andre til et andet og højere niveau. Og kan jeg gøre det?
JA!
…………..
OBS! Jeg har lavet: 7 ‘brok’råd der rykker! De er sponseret af Krifa. Dem er jeg sikker på, at de fleste kan få glæde af 🙂
……………
27 Comments
Du siger, du er voksen. Hvorfor skal du så sidde og prøve at ligne en 20-årig på fotoet til denne artikel?
Filmen knækker for mig, og jeg har svært ved at læse din artikel og tage dig alvorligt.
Stå da fir fanden ved din alder, som nok ikke er så forskellig fra min.
Hilsen en 59 årig
Kære Jane… Det er trist du er så vred og at det betyder så meget for dig, at du ikke kan abstrahere fra et billede af mig. Jeg nærer intet ønske om at se ud som en 20 årig, heller ikke en 50 årig eller en 80 årig. Jeg står op lykkelig hver morgen og ser ud som jeg har lyst til at se ud den dag. Man kan ikke sætte alder på et menneskes fremtoning… ikke putte en ‘ham’ eller en ‘hende’ i en boks. Ikke forlange at andre skal optræde i det billede man selv har på en alder. Man kan kun være sig selv og leve som sig selv og så iøvrigt være den bedste udgave af sig selv. Ha’ en dejlig dag 🙂
Å herregud du er jo bare misundelig på at hun ser brandgodt ud misundelse er en grim ting det er noget af det værste jeg ved med mennesker det er når de er misundelige
Misundelse er en GRIM ting Jane
Uh misundelse er en grim ting Jane.
Jane, ved du hvad? Pernille er fra 1962 og så er det vel ikke hendes fejl at hun er en flot dame. Hun hviler i sig selv, det skulle du måske øve dig lidt på også?
Kære Jane (og Pernille!)!
Pernille udstråler en smuk hvilen i sig selv. Hun er livsklog, livs vis og har truffet modne dybe valg i sit liv, hvilket afspejler sig i hendes udseende og fremtoning.
Når vi hviler i os selv, vil vi pr. automatik blive smukke og tilmed yngre at se på.
En bevidsthed og livsklogsskab bygger på en vifte af egenskaber – og pudsigt nok, at desto mere smerte og lærdom vi har gennemgået, desto yngre vil vi komme til at virke og reflektere ud, hvis den bliver omsat til læring og klogskab.
Meditation, sund kost, passen på krop og sind er en del af de balancer – sammen med et lyst sind med lyse tanker – og en bevidsthed om, hvilket positivt indehold der skal fylde ens dag.
Pernille fremstår som et strålende eksempel på, hvad sådan en udvikling og omsætning af livets hårde udfordringer kan resultere i af smukke resultater.
Denne læring søger hun at videregive til os andre, så vi kan få en bevidsthed ind omkring vores daglige valg for at skabe et bedre liv for OS SELV.
Det er en gave – tak for dig Pernille og fordi du fremstår så smukt og ligevægtigt, så vi kan se at det VIRKER!
Med varme herfra med tak for alle din klog og smukke indlæg <3
Maya Fridan
Tak kære Maya …
Tak for dit post. Jeg nyder dem hver gang, men netop denne gang var noget særligt for mig.
Jeg står selv og har netop kappet en binding helt, der alt andet en nærede mig. Det sidste frigivende cut.
Det er stort og jeg føler nu, at jeg er sat fri til at være en bedre mor og min egen bedste ven på en langt bedre måde. .
Jeg er fri og sprudlende glad. Det er en god vej jeg vælger og har valgt.
Tak for dine posts
Til alle jer kære der læser dette…
Hvor er det dog trist, at der overhovedet skal være denne dialog, kaste med mudder på hinanden….vi er hvem vi er, vi ser ud som vi gør….høj, lav, tyk, tynd, grim eller smuk…så har vi ret til at være os SELV.. En smuk dag til jer alle….
Jeg undres over din kommentar. Hvordan er det at du vil have Pernille til at se ud. Skal hun have kort stramt, kedeligt halvgråt hår, nederdel i kradse uld og hvid rullekrave bluse?
Jeg undres igen og tænker, nårhhhh, det er fordi du tror at det er billede manipulation det skulle man tro men det er det IKKE.
Jeg har set hende i virkeligheden. Endda i egne hjemlige afslappede omgivelser. Sådan ser hun ud, og det kan man kun unde hende. Det har krævet meget arbejde som Maya skriver ovenover.
Jeg beholder mine arbejdshandsker på og tager gerne ved lære af Pernille
Jeg undres over din kommentar. Hvordan er det at du vil have Pernille til at se ud. Skal hun have kort stramt, kedeligt halvgråt hår, nederdel i kradse uld og hvid rullekrave bluse?
Jeg undres igen og tænker, nårhhhh, det er fordi du tror at det er billede manipulation det skulle man tro men det er det IKKE.
Jeg har set hende i virkeligheden. Endda i egne hjemlige afslappede omgivelser. Sådan ser hun ud, og det kan man kun unde hende. Det har krævet meget arbejde som Maya skriver ovenover.
Jeg beholder mine arbejdshandsker på og tager gerne ved lære af Pernille
Kære Pernille.
Igen den skønneste læsning. Rammer mig lige i hjertet. Deler og håber, at alle mine venner vil læse med. Tak,
Stakkels Jane 🙁
Inge-Lise
Kære Pernille
Tusind tak for dine ord, som jeg altid elsker at læse – og du har ret; vi skal have noget mere taknemmelighed ind i vores liv, taknemmelighed og en glæde over hver dag vi får lov til at vågne, og være den bedste udgave af os selv. Drop brokkeriet – det er nærmest en folkesygdom – en af dem der trækker negativ energi ned over alle i nærheden. Det vi kigger på kommer i fokus, så vi skal vælge at kigge på alle de smukke ting vi har i vores Liv ❤️
Tak for dig Pernille
Kærlige lyse hilsner
Lizette
Det kommer jo helt ind fra hjertet og livets vilje, den skønhed, Jane Krogh, så det er der skønheden begynder, ikke aldersrelateret
Det lyder nemt, Pernille, men er man ramt af en depression, er det ikke bare lige at rejse sig og råbe” hallo, jeg vil være glad og lykkelig”. Dit indlæg provokerer mig lidt.
Kære Lone … Tak for dit svar. Desværre er det helt og aldeles umuligt at skrive for alle. Man kan ikke skrive om en slankekur uden at støde dem med en spiseforstyrrelse, ikke tale om glæde uden at dem der lever med en smerte føler sig ramt. Man kan kun skrive fra eget hjerte og så håbe, at dem der kan bruge det til noget … de bruger det. De øvrige finder andre veje. Det er derfor vi er så mange forskellige mennesker der skriver og deler vort liv. Der er noget for alle og jeg håber du finder et sted hvor du kan hente den nødvendige inspiration. Jeg har selv lidt af depressioner ad mange omgange i mit liv. Har været i længerevarende behandling. Så jeg taler af erfaring, men har al mulig respekt for, at det jeg skriver ikke matcher alles behov. Gode tanker fra mig til dig.
Jane, kig på Pernilles 7 brok der rykker! Syndt at udseendet fylder så meget i dit sind!
Pernille igen rører du mig, rykker mig og får mig til at stille de rigtige spørgsmål, alt imens mine tårer løber Tak for dine taler, tak for dig
Pernille; smukke smukke sjæl ~ jeg blir endnu engang spejlet og kærligt skubbet ~ TAK for dig ♥️
Elsker dine posts men lige nøjagtig denne provokerer også mig en anelse… Er ramt af hjernerystelse og piskesmæld og jeg forsøger virkelig at komme ned i gear, være mindful, byde smerten velkommen , fjerne fokus fra smerte til smil og alt det gode… Men for en i hel… Hvor er det svært når det bare gør ondt døgnet rundt trods div behandlinger, yogaøvelser og alt mulig andet afslapning/afspændingshalløj. Jeg vil livet , det gode, det sjove, jeg vil gå fremad med mine unger og leve livet MEN hvad jeg vil og end beslutter når dagen er omme gør desværre ingen forskel på smerten dagen efter!
SÅ SMUKKE PERNILLE…
Dine ord er velmente og kærlige men jeg blev ramt fordi jeg ikke “bare” kan børste skidtet/smerten af mig.
Forhåbentlig blir det bedre eller i hvertfald mere tåleligt og imens vil jeg bruge tiden imellem på at gøre mit bedste hver dag for at være glad, givende og taknemmelig med forbehold for de dage hvor jeg bukker under og ender under dynen uden kontakt… Så må man jo være taknemmelig for at der forhåbentlig er en dag igen i morgen!
Tak for dine ord og alt det bedste din vej❤️
Kære Heidi Maria…
Det gør mig ondt at høre om din smerte. Jeg forstår lige præcis hvordan du har det, for jeg har også prøvet at være ramt på samme måde i en lang periode, hvor jeg troede at jeg aldrig ville blive rask.
Jo mere ‘brandtale’ jeg holder desto flere begejstres og det modsatte… jeg kan ikke nå alle – det er helt umuligt. Og hvis jeg begynder at skrive: “… dette gælder naturligvis ikke … og … og….” så tror jeg, at det egentlige budskab vil fade ud. Og talen vil miste sin lyriske ‘klang’. Rytme.
Jeg kan godt læse mig frem til at du kan føle at talen rammer dig også selvom mennesker som dig ikke er målet for den… det er derimod den store gruppe af mennesker, der brokker sig og beklager sig over ting de ikke ejer eller små detaljer der fylder alt, selvom intet menneske kommer gennem livet uden smerte og hvis vi sammenligner det liv vi lever, med de forudsætninger mennesker har på den modsatte side af kloden … såååå… Jeg taler mest om lyset, håbet og troen, og om at give sig selv et bedre liv. Det føler jeg også at du gør, eller forsøger at gøre i de sidste 5 linier af din tekst 🙂
Alle gode tanker til dig. Jeg håber og beder for at din tilstand snarligt forbedres. Intet menneske bør leve som du gør lige nu. Tak fordi du læser med og ja …. jeg forstår din pointe…
Kærligst Pernille
Du skriver godt. Det gør du også selvom du var ranglet, overvægtig, skeløjet, tyndhåret – men nu har du fået gaven at være smuk og det er du på en naturlig skøn og kvindelig måde. Jeg synes dine fotos er smukke og din fotograf fanger dig i gode stemninger og setup der passer til Dine tekster som er personlige og ærlige.
Hej på denne tråd.
Jeg prøver, at dele ud af visdom. Hvis bægeret er fyldt, når stress, angst etc, har taget overtaget overlever du, når du er ude på den anden side, kan du se muligheder i visdom, skrevet af andre, som har været i sorg, krise. Etc. Jeg personlig, har haft svært ved, at forstå det skrevne fra Pernille og andre professionelle. Kan huske, at jeg har følt mig meget provokeret af eks Mette Holm, som er psykolog . Jeg har skrevet på hendes tråd, kunne ikke genkende noget i det hun skrev. Hun skrev meget om det, at komme op, forstod intet. Idag, hvor jeg har det bedre forstår jeg, hvad hun mener med det. Det samme gælder, det Pernille skriver, idag forstå jeg hendes budskab. Når den kognitive funktion er genetableret åbnes der for indtryk, udsagn etc. Så når der lukket af kognitivt pga af krise, kan hjernen ikke optage nye udtryk, den er på det stadie, hvor du kun kan se din egen navle, elendighed, mørke. Jeg bruger udtrykket, når der er lagt nye skinner, kender du din vej og kan se muligheder frem for begrænsninger. En kæmpe proces, når alle spor er ude af drift og der skal ligges nue. Så bær over med, at der er en som pølser sig provokeret, der er en grund.
Kære Annette
Du har ganske ret …
Når man indimellem selv kan blive lidt provokeret af dem, der føler sig provokeret, skyldes det nok at mange af os der skriver – skriver fra hjertet og man jo umuligt kan tale til alle.
Hvis man skrev om slankekure ville dem der led af en spiseforstyrrelse fare til blækhuset . Jeg tror det er en opgave for den enkelte at finde lige præcis DE kilder til trøst, viden og videre færd som passer til den livsfase man er i. Opgaven er ikke at skrive vredt til alle dem man er uenige i. Og dette budskab finder jeg vigtigt. For der skal være plads til alle 🙂 Når det så er sagt, så føler jeg sagtens at jeg kan rumme det… indimellem føler jeg det bliver lidt personligt og så svare jeg … men ofte lader jeg det fare.
Tak for dine kloge ord … 🙂
Kære Pernille
Synes du er en dejlig klog kvinde
K h
Freddie:)
Kæreste Pernille..kan kun tilslutte mig alt hvad Maya skrev. I lørdags til dit foredrag ramte du mig lige i ..der er så mange ting, du fik sat på plads..du fik mig til at græde, at grine, at smile og gav en masse stof til eftertanke. Du er livsklog og umådelig skøn at lytte til. Samtidig er du så yndefuld og udstråler så megen smittende livsglæde..og helt tæt på, uden hverken filter eller photoshop…så er du bare så smuk en kvinde. Nogle kan glædes over at se et smukt menneske, andre kan ikke..det minder mig om lortelandet og Ole-landet Pas på dig selv knus Lene
Kære Lene … Det er en glæde, at kunne glæde 🙂 Derfor også en stor tak, fordi du lige gave dig tid til at skrive efter et foredrag. Ja, tak til alle herinde for de gode ord 🙂