7 ’brok’råd der rykker - Pernille Aalund
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
Rejs dig op af dyndet og børst skidtet af din krop …
20. februar 2018
3 ting … jeg stadig øver mig i at blive bedre til!
23. februar 2018

7 ’brok’råd der rykker

En ting er sikkert: det er yderst sjældent at en løsning, en succeshistorie, en jubel eller den store ’forskel’… bliver født i brokkeriernes grøft. Og bagved al brok ligger en historie.

 

Sponseret af Krifa //

Når jeg ser på mig selv og mit liv historisk vis … så ved jeg godt hvilken indstilling, der har fungeret og hvad der IKKE har fungeret. Lad os bare sige det sådan: Alt hvad jeg er blevet tildelt af gode oplevelser … hele min karriere … er baseret på det positive OG konstruktive sindelag.

Alle fortrydelserne ligger i den modsatte grøft; Der har været tidspunkter hvor jeg BURDE have lukket munden, tænkt lidt længere og handlet fornuftigt på den afmagt, indignation og bitterhed der voksede.

Jeg føler, jeg er blevet klogere i dag. Og hvilket liv er det ikke blevet til … Tak! Tænker jeg tit.

I dag er jeg blevet ’voksen’. Jeg ved nu, at ALLE mennesker har en indre ’brokkerøv’, en indebrændt, tvær, mudderkastende strigle. Han eller hun kan koge boblende under huden. Det pressér på – det må ud! Og det skal være plads til  – den følelse; vi er mennesker!!  Ofte handler brok jo om noget helt helt andet.

Gudskelov …  er vi ikke vores følelser, vi ER vores handlinger!! Så omfavn al din vrede og din irritation. Det hele er en del af dig. Befriende!! Men tænk før du taler;

For en ting er sikkert: det er yderst sjældent at en løsning, en succeshistorie, en jubel eller den store ’forskel’… bliver født i brokkeriernes grøft. Og bagved al brok ligger en historie.

Brug hellere hele din tilstand konstruktivt, som en løftestang …  gør en forskel! Faktisk vil jeg gå så langt som til at mene, at hver gang der lurer en revolution i et menneske, kan det skabe et grundlag for noget, der er bedre end dér, hvor vi kom fra. Og sådan blev en lang række af de produkter jeg har udviklet gennem tiderne til en realitet: Et magasin til alle de kvinder der ellers ikke var plads til, en webportal, en anderledes e-shop. Talkshow efter talkshow hvor almindelige mennesker også fik en stemme …

 

Her er 7 brok råd der rykker:

  1. Husk … du kan altid vælge, at være den bedste udgave af dig selv!
  2. Gå modsat! Vrede avler vrede og brok avler brok. Hvis du bidrager med overskud, vil du i sidste ende … ende med at opleve overskud!
  3. Brok drejer sig ofte om noget helt andet. Spørg dig selv: Hvad handler det her brokkeri egentlig om?
  4. Tænk: Hvordan vil jeg gerne have, at dette her skal ende? … så har du helt sikkert svaret.
  5. Når du mærker brokkeriet presse sig på: Kan du gøre noget før du taler? Være konstruktiv?
  6. Hvis det er andre, der brokker sig? Foreslå en løsning – det er bedre end at deltage i brokkeriet.
  7. Hvis man ikke kan løse problemet alene, så er der hjælp at hente:

@Krifadk ser brok som starten på en konstruktiv samtale. En mulighed for at ændre en situation til noget bedre.

Og så står Krifa til rådighed hvis du føler, du sidder fast i ’arbejdslivet’, har stress, er midt i en konflikt, er tryggest ved en lønsikring. Alle sammen områder der kan løfte din livskvalitet og give dig lidt mindre at brokke dig over…

Dette er en fed kampagne. Lige i min ånd. Hjælp os med at komme brokkeriet til livs, det vil gavne alle:

#brokpåjobbet. Har du selv nogle gode råd eller en vigtig erfaring. Del det meget gerne 😊

……………………..

 

5 Comments

  1. Linda houmann Eskildsen siger:

    Spot on . Hvilken fantastisk gave det må være for de mennesker som har dig Pernille i sit liv hverdag.

  2. Maria siger:

    Som medlem af Krifa er du med til at svække den organiserede fagbevægelse – som rent faktisk sidder med ved forhandlingsbordet (lige nu) for at sikre vores rettigheder på arbejdsmarkedet. Hvis den svækkes, svinder forhandlingskraften, og dermed de rettigheder vi nyder godt af i dag. De er ikke en selvfølge.

    • Pernille Aalund siger:

      Der findes mange løsninger og mange sandheder.
      Gudskelov er det et individuelt valg, hvad der vælges. Jeg støtter hele det vigtige grundlag for arbejdsglæde og trivsel. Som hele denne kampagne om brokkulturen, at vende den til noget bedre … til styrke. Og så er jeg en fortaler for diversitet. At der er tilbud der kan dække alle behov. At magten ikke ligger hos de få. Det er også en del af vores historie 🙂 Ha’ en dejlig weekend.

  3. Helene siger:

    Men magten kommer jo netop til at ligge hos de få, når folk vælger Krifa frem for den organiserede fagbevægelse. Krifa sidder jo ikke med ved forhandlignsbordet, så det styrker de ‘få’ altså arbejdsgiverne. Hvis man vil blive lidt klogere på, hvor Krifa er noget skidt, kan jeg anbefale Lindas indlæg: https://www.blogsbjerg.com/sammen-er-du-staerkere/

    • Pernille Aalund siger:

      Vi har et frit valg til at vælge lige præcis det der passer til den enkelte. Der må og skal være plads til alle. Forestil dig at dine valg blev betvivlet. Du kunne jo have dine egne og helt personlige årsager til at vælge som du gjorde?
      Fremfor at tale andre ned vil jeg foreslå, at man/I taler egne op.
      Jeg er meget begejstret for Krifa og det er der også rigtig mange andre der er … har netop læst deres rapporter om henholdsvis ledelse og arbejdslyst samt god arbejdslyst. Det er god og begavet læsning med en helt masse ambitioner. Hvorfor denne hetz hver gang der er nogle der udviser et initiativ. Der er særlige grunde til at man eksempelvis vælger Krifa. Det minder mig om en debat, engang rettet mod nogle mindre politiske initiativer, der var en del der råbte højt om hvorvidt det ville skade de store partier, at der var så mange små uden egentlig stemme. Jeg mener det er alternativerne der får de store til at spidse pennen. Og så er dette jo en privat og meget personlig blog … dette er min mening 🙂