Når det smertefulde, uventede sker og man intet kan gøre. Hvad gør man så?

Når det kommer til følelsen af ‘magtesløshed’, er ingen er helt forskånet.

Magtesløsheden indtræffer, når vi pludselig bliver frarøvet muligheden for at ændre den situation, vi er blevet anbragt i. En tilstand båret af frygt, angst og/eller smerte og vi kan intet – absolut intet gøre for at forhindre det ske, omgøre det eller stoppe det ubehag der følger med. Vi er fanget.

At blive ramt af magtesløshed – kan de fleste af os overleve.

Men bliver vi i følelsen, kan det udvikle sig skæbnesvangert. Jeg har oplevet mennesker paralyseret og handlingslammet i lange perioder, nogle forbliver passive, i smerte, forbitret, det meste af et liv – andre opgiver helt og lader stå til. Men der er andre veje at gå: Man kan skrive sig ud af følelsen ved at parkere den i den ‘sorte bog’, drøne den permanent i en skuffe, holde fast i dét billede og så sideløbende formulere en visionær handlingsplan for den nærmeste tid . Det er min erfaring, at den bedste vej væk fra magtesløshed – er, aktivt, at bevæge sig mod et nyt fokuspunkt. Hæve sig over det umulige. Kigge ned på scenariet – acceptere, at det var dét, der skete. Tro på den læring der lå i det ubehagelige og begive sig videre.

Derved ’løsnes’ man fra den magt, følelsen har, slipper kontrollen og accepterer at med denne hændelse, i denne situation – VAR der bare ikke noget at gøre. “Nu er jeg her – omfavner tilstanden, nyder det der er, fremfor at fokusere på det der blev tabt og ser på de muligheder, der ALTID vil være for at forbedre en tilstand”.

Hvis din elskede først HAR forladt dig, må du begive dig videre ud i livet. Fortælle dig selv igen-og-igen, at der med garanti findes en ny kærlighed, i en helt ny form og under helt andre forhold, der kan erstatte, det du havde og måske endda berige dit liv helt uventet. Bliver du stædigt ved – vil din hjerne ende med at tro på dine ord og honorere dig med følelsen af at det godt kan lade sig gøre.

Er du, eller en af dine nærmeste, ramt af en sygdom, en dødsdom en unævnelig uretfærdighed. Hvis det ikke kan handles væk – kan selv de mest forfærdelige tanker erstattes af en taknemmelighed over det der var, en viden om det der skete eller skal ske, acceptens mildhed og styrken ved stærkt, at opleve det ’nu’ – du stå med – lige ’nu’.

Lad intet stå forgæves …

♥♥♥