En tale: Lidt om at forlade utilfredsheden …
17. juni 2018
Når vi kigger for længe i ‘dybet’ – vil dybet kigge tilbage
22. juni 2018
Engang vejede jeg 80 kg. Jeg spiste wienerbrød til morgenmad og havde et blåt, temmelig udvasket joggingsæt jeg aldrig forlod.
I dag læser jeg opmærksomt alt om de grøntsager vi stiller på bordet. Klipper urter fra den krukke min farmor gav til mig i arv og drikker friskpresset citron i te med lakridsrod og mynte.
Engang vågnede jeg hver morgen med en smerte der var så stor, at jeg tænkte at dette kan intet menneske overleve. Jeg krøllede mig sammen i dagevis og alle dem, der talte til mig … sang om døden.
I dag har jeg lært at stå op før den samme stemning får slugt mig helt. Jeg stiller mig barfodet i haven og vasker den bort med stof af gode tanker.
Engang var jeg så rig, at jeg aldrig behøvede at tænke på hvad jeg købte og hvad det kostede.
I dag siger jeg nej tak til de penge der kommer, hvis de ikke kommer fra en sag jeg brænder for. Jeg ligger længe hver morgen og lytter til flokke af fugle på taget, tænker at alt vil løse sig og folder mine hænder i en stille tak.
Engang var jeg alene og forvirret. Jeg gjorde mange dumme ting i den periode. Jeg havde ikke ro.
I dag holder han min hånd og stryger mit hår. Hans berøring er varm og uden krav.
Engang var jeg sikker på det meste.
I dag har jeg indset at sandheden er individuel og man må slippe alt, hvis man skal mærke det nye begynde.
♥♥♥
6 Comments
Det er så modigt og konstruktivt, tak.
Hvor er det smukt, at – i dag har jeg indset, at sandheden er individuel. Den sætning vil jeg bære med mig – tak
Tak Pernille – så tankevækkende ❤️
Kære Pernille
Jeg er glad på dine vegne at du nu har fundet ro og kærligheden som du åbenbart manglede ♥️
Jeg har det bare lige omvendt- jeg har nu endelig efter 2 ægteskaber fundet ro med mig selv og min dejlige hund som jeg elsker over alt på denne jord. Desuden bruger jeg nu kirken til at give mig ro… en form for meditation for mig
Jeg har aldrig haft det så godt som nu og ønsker ikke at bo sammen med nogen mere i mit liv!
Men vi er jo heldigvis ikke alle ens – men bare vi hver i sær får det bedste ud af det ene liv vi er blevet tildelt ikk.
Kh Jette
Engang var vi 2. Dengang var jeg alene, bange, bekymret og utryk. Nu er vi en, nu er der ro, håb, drømme. Engang kommer han, holder min hånd og tager mig derhen hvor drømmene leves ❤❤ . Måske jeg når derhen hvor drømmene leves selv, men så er det der han venter ❤
Smukt…. tak ….