Designerstole, sofakunst og et svulmende kreditkort. Dyb lykke kan ikke købes …

Vi holder på os selv, på formen, figuren og hele det kantede univers af minimalisme … med matchende tæpper under kølige sofaer og billeder vi kalder for ’kunst’. Dekorativt, ikke forstyrrende, ophængt i vatter med nydelige puder, uden folder.

Vi skifter porcelæn, hele køkkener … som tiderne skifter. Og vi skifter partner, stil eller abonnementet på boligmagasinet. Følger en strøm, et liv og et udtryk, der ikke er vores, for at sikre en kontrol, et overblik, en følelse af sikkerhed. ’Her styrer jeg’. Men dybest set er det ikke meget, vi selv styrer. Vi lader os ofte styre af så meget andet.

Og under overfladen ligger drømmen, det umulige mulige og alt det, vi kunne gøre eller leve i,  hvis vi bare turde. Turde blive i kaos, i rodet, i nuet, i følelsen, tankerne og hele det store, uudforskede eventyr af muligheder. Blive i kærlighed.

Hvert eneste menneske burde tillade sig en ’revne’ i den indpakning vi kalder vort liv.

Slippe alt for at vinde alt.

Lade puder være puder og støvet lægge sig i fine lag. Male på væggene, fremfor at lade andre male et billede, som intet betyder, men som udelukkende tjener det formål at se ’smukt ud’, samt passe til den sofa og de gardiner, der alligevel skal skiftes ud om nogle år, når alt det andet også skal skiftes ud, fordi man tror, at det man søger, findes i det, man har erhvervet.

Det, du søger, findes i dig selv, længere skal du ikke lede.

Alt det, der rører dig, er det, du skal lede efter.

Alt det, der flytter en tanke, føder en glæde, fanger en stemning og bringer dig tættere på den, du er, eller det du dybest set drømmer om – det skal du røre ved.

Lysestagen, sofapuden med designertryk, billedet med de matchende farver til den sofa i det katalog du bladrede i den dag, hvor der ikke var andet at lave – intet af alt dette, kan bidrage med dyb lykke eller ro. Det er hurtige fix – på den korte bane.

Bag din hud ligger alle dine længsler – slip dem fri .

Der er dig og kun dig til at vælge ruten. Ingen anden.

Læg ikke hovedet på en pude af selvmedlidenhed eller tryghed eller et øjebliks tilfredshed, når du drager hjem med et tomt kreditkort og poserne fyldt.

Man kan ikke ‘forbruge’ sig til dyb lykke, man kan kun være den man ER, tro mod sine drømme, eller arbejde sig hen imod at blive den, man gerne VIL være … tro mod sine drømme.

……………………………………..

Hvis dette er en tekst, der taler til dig, må du gerne give den et  ♥ øverst på denne side. Så kan jeg hele tiden følge med og se hvilke områder jeg skal skrive mere om. Tak 🙂