Om at vælge det bedste af livet – trods alt.
september 9, 2017
Andre menneskers had og vrede
september 13, 2017

Lidt om at forlade utilfredsheden

 

Mange mennesker lever i en verden af utilfredshed. Intet er godt nok og er man ikke tilfreds med sig selv er man sjældent tilfreds med de andre.

Det er som om vi hver dag nærer en voksende utilfredshed med det meste.

Måske kender du det fra dig selv? Følelsen af at der aldrig lige er det i klædeskabet man har brug for, man har dybest set alt – men mangler lige dét stykke tøj man så forleden. Naboen der ikke fik klippet sin hæk i tide. Overboens larm af trippende fødder og klodser der rammer gulvet. Bilen der ikke fik flyttet sig hurtigt nok og derfor hænger man længere end beregnet i dét lyskryds. Idiot.

Vægten der konstant bevæger sig i den forkerte retning og ham/hende ved din side – også dette år – som året før og du føler … næh ved, der findes noget andet og måske lidt bedre længere nede af vejen.

 

Jeg øver mig hver dag i at aflive den utilfredshed der måske er en grundlæggende betingelse for alle de liv der i virkeligheden ikke har så meget at klage over. For var overlevelse en hverdagsbetingelse ville alle de timer der opstod, uden endnu en kamp – være en tilfredsstillelse i sig selv.

Det vi fodrer vokser og derfor vil ’mere’ ha’ ’mere… og intet bliver nogensinde helt godt nok.

Jeg tænker at vi må være bevidste om hvad det er vi dyrker, for det vi dyrker bliver en del af de mål vi sætter for os selv.

Hvad er det vi læser, hvad er det vi ser… hvad lader vi trænge ind?

 

Jeg øver mig i ’godt nok’. I mådehold og nøjsomhed. Det holder indimellem hårdt. For der var engang hvor mit liv så helt anderledes ud. Dengang måtte jeg bare konkludere, at det ikke bidrog til den lykke jeg søgte og jeg tror af et ærligt hjerte, at den pris for lykke jeg dengang betalte er en pris jeg aldrig helt kommer til at slippe af med.

Mit hjertes konstante uro. Min hjerne, der stadig føler den skal vride det optimale ud af alle situationer.

Og det er netop denne uro og dette hastværk der tager livet af lykken, roen og balancen i de fleste menneskeliv: Jagten på anerkendelse, magt og midler.

 

Jeg tror på at vi alle, inderst inde, kender opskriften på lykke. Og jeg tror på at de fleste af os ved, at den opskrift ikke handler om at ’eje’.

Ikke om magt, men indflydelse.

Ikke om den rigtige sko at gå i, men derimod den rigtige vej, at gå på …

 

Men vi må øve os, før vi kan ’mestre’ 🙂

2 Comments

  1. Ellen Højlund Olsen siger:

    Kære Pernille Aalund, tak for dine fine kloge ord. Altid godt at blive “rusket lidt”

    • Pernille Aalund siger:

      Tak Ellen… jeg bruger også teksterne til at ruske mig selv og holde fast i den jeg gerne vil være og det liv jeg gerne vil leve..

Skriv et svar