Det sitrende næste år

Vi kigger os i spejlet og vi tænker: Der gik endnu et år. Hvad fik du skrevet, der bag ved øjnene, i erindringens lille bank af hændelser?

Fik du sagt det du skulle, fik du gjort det du ville og det du ville.. lever det stadig som en længsel, eller kom virkeligheden snigende ind bagfra – med en helt ny realitet?

Var det kærlighed nok i dit liv, fik du fyldt dine dage med mennesker der ville dig det bedste eller gik tiden med at fylde tomme kar?

Jeg tror vi får, hvad vi beder om, at ting sker fordi vi målrettet handler. De fleste sandheder bærer vi selv – de fleste svar kender vi.

Jeg tror på ansvar. Ansvar for eget liv – og et medansvar i forhold til andres. Man kan ikke placere sin elendighed på andre menneskers skuldre. Man må bære den selv, frem til den dag hvor den kan kvæles ved egen kraft.

Og jeg tror på kraften.. den menneskelige urkraft. Denne her ubeskrivelige energi de fleste af os kan manifestere når det virkelig gælder – og det gælder – hele tiden.

Jeg tror på kærligheden som en gennemgående søjle i alle menneskeliv. Uden kærlighed er vi fattige.

Jeg tror på ’troen på’. At uden tro er alting tabt – en tåget færd, en håbløs vandring. Troen på at alt ender som det skal – troen på at ‘lykkes’. Troen på sit eget værd.

Men sidst og ikke mindst, tror jeg på en dybere mening med det meste. At intet er helt forgæves. At alt hvad jeg føler for og græder over, længes efter og fortryder – samlet set bringer mig videre.

Så derfor siger jeg ydmygt tak for det år der gik og piloterer sitrende det næste.