Viljen til at ‘ville’ og frygten for at fejle …

Der er viljen til at ’ville’.. en stædig, sanselig størrelse der kan bære dig gennem en orkan, alverdens modstand og hæren af hænder der stemmer imod.

Viljen til at ’ville’ overhører alle formaninger og råd fra mennesker der frygter forandring.

Det er viljen til at ’ville’, der i sidste ende kan bidrage til, at du får det liv du gerne vil. Men du skal ville..

Og så er der frygten for at fejle. Den lever side om side med angsten for det ukendte. Ofte i bange mennesker, der gerne vil vide, hvad der skal på middagsbordet senere samme dag, men ikke er helt tilfredse med det de får alligevel.

Frygten for at fejle står i vejen for at ’ville’. For hvad nu hvis det hele ikke går?

Men alle dem der ’vil’, kan fortælle dig, at ikke alt man ’vil’ … vil lykkes. Men at leve i frygten for at fejle, det er et ufuldstændigt liv. Et liv hvor andres moral, lyst og bevæggrunde dikterer de beslutninger, du hver dag må træffe for egen eksistens.

Så hvis jeg skulle give dig et råd, må det være at ’ville’, – ikke det hele eller alt det der bare flygtigt strejfer din vej. Men virkelig ’ville’ den længsel, det syn og den drift du IKKE kan navigere udenom. Summen af alle de tanker du har brygget på, erfaret og fornemmet. Alt det der har samlet sig i dig som en indre kraft, der ikke kan ignoreres.

Dét, skal du ’ville’ og have viljen til at gennemføre. Og du skal holde fast i den følelse, selv i de mørkeste stunder; for det er der, i timerne mellem midnat og morgen, eller første gang på talerstolen, andet besøg i banken eller tredje forsøg i den store kærlighedsmanege, at frygten prikker dig på skulderen med en hvisken: Du kan fejle!

Derfor skal du ’ville’ og kærligt pleje den vilje, der skal få det hele til at ske.

Med stolthed.

………..