Sådan kender du en ildsjæl!
23. september 2019De 10 trin til målet. Karriere, vægttab, en drøm, kærligheden, et projekt ….
9. november 2019
Kæden ’Vækst’ er inspireret af en ganske særlig bøn, nemlig Jabes Bøn.
For helt at forstå betydningen, skal man kende historien. Den kommer her:
Historien om Jabe er måske den korteste af biblens biografier, men den har alligevel haft en kæmpe betydning for en lang række mennesker.
Jabe var en del af en stor søskendeflok. Hans mor havde givet ham navnet Jabe der betyder: ’Den der er født i smerte’. Jabe ønskede noget mere af livet end det der lige lå i kortene. Han ønskede at gøre mere, nå mere, være mere … og det bad han så om. Ganske enkelt!
Hans bøn lød nogenlunde således:
Kære Gud!
Må du velsigne mig og gøre mit område stort.
Må du holde hånden over mig og skænke mig fred.
Må du fri mig fra smerte.
Umiddelbart efter bønnen står der skrevet:
Og Gud gav ham det, han bad om.
Alle Jabes bønner blev hørt. Det blev hans liv.
Sådan!
Det hele ER meget meget enkelt: Det vi er fokuseret på og beder om … det kommer til os.
Måske ikke altid i den form vi forventer, men det kommer.
Deri ligger velsignelsen. Og der er ingen grænser.
’Man kan bede om mere af alt det, man selv kan skaffe’ … sådan har jeg altid tænkt.
Det triste er … at vi ofte ikke beder om det vi har brug for, men igen og igen forventer, at det værste vil ske og dermed fylder vi vores dage med ord og tanker, der har en negativ kraft, hvilket dræner os, stresser os og fylder os med sorg og smerte.
Hvorfor ikke gå den modsatte vej…
Smykket ’Vækst’ skal minde os om bønnens kraft, tankens kraft, troens kraft.
Rammen består af små blomster/blade og muslingeskaller med små perler i.
Inde i rammen finder du teksten: Det jeg vander gror …!
De tre små snit på alle mine smykker symboliserer tallet tre. I dette tilfælde kunne det betyde: Faderen, Sønnen og Helligånden. Men tallet tre har til alle tider, i de fleste religioner og kulturer, været et lykketal. Et magisk tal.
Kæden er lang og hænger ca. midt på brystet.
Hvis du ønsker at eje smykket selv, kan du købe det i udvalgte butikker samt i webshoppen: www.apuremind.dk
Må du være velsignet!
2 Comments
Hvad koster det?
Den vejledende udsalgspris ligger på omkring 1200,- Der er forskel på forgyldt og sølv. Men du kan se det helt nøjagtige hvis du følger linket http://www.apuremind.dk (Livets smykke) Det direkte link ligger i artiklen.