SLIP MAGTEN! - PernilleAalund.com
En tale: Om at hæve sig over elendigheden.
25. marts 2018
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
Dét, de andre siger og dét, du gerne vil være …
28. marts 2018

Slip magten!

Hvis du udelukkende søger opmærksomhed for at få bekræftelse – vil det efterlade dig ’hul’ og tom.

Gør det du er god til endnu bedre og resten vil opstå af sig selv.

Vi bruger ofte ordet ’magtesløshed’, men der kan være noget befriende ved at slippe magten, at ’løsnes’ fra den.

Jeg er en stor tilhænger af ’retning’, at vide hvor man vil hen – at gå efter et mål, men rammerne for din retning skal du sætte fri.

På vejen mod dit mål skal du tillade, at der opstår situationer, møder med mennesker og muligheder som du ikke var i stand til at forudse.

Hvis du er tro mod dig selv og dine drømme, hvis du hviler trygt i din kerne, positivt, er sandsynligheden for at tingene stille og roligt falder på plads til alles bedste, dit bedste, størst.

Du skal ikke søge anderkendelsen eller successen for succes’en i sig selv. Du skal gøre det, du er god til endnu bedre – derefter vil anderkendelsen komme helt af sig selv. Anderkendelse og berømmelse må aldrig være et ’enestående’ mål. Anderkendelse og berømmelse skal tage afsæt i din ’kerne’, i dine talenter og alt det du bidrager med til verden, ikke i dit eget behov for at blive ’set’ eller ’hørt’.

De største stjerner, på alle scener, er altid blevet til stjerner i kraft af deres autenticitet.

Deres ægthed.

De ’kunne’ noget og det gav de videre til andre uden, at miste sig selv.

Hvis du udelukkende søger opmærksomhed for at få bekræftelse – vil det efterlade dig ’hul’ og tom.

Det vil ikke give dig følelsen af dyb lykke, men udelukkende føles som hurtige fix, du vil ikke blive mæt. Dyb lykke, tryghed og velvære kommer fra en helt anden kilde: din kerne af menneskelighed og din kerne af talent.

Gør det du er god til endnu bedre og resten vil opstå af sig selv.

♥♥♥

 

Comments are closed.