DÈT, DU GERNE VIL VÆRE - PernilleAalund.com
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
Slip magten!
25. marts 2018
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
Tale til dig, der vil noget nyt … men hænger i det gamle.
28. marts 2018

Dét, de andre siger og dét, du gerne vil være …

Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

Hvor ofte har du selv mødt et menneske i overskud, der brugte sin taletid med dig på at tale grimt om andre? Næppe nogensinde.

 

Hvis du hører til en af dem, der indimellem tager en chance, stikker næsen lidt frem, siger din mening højt eller bare handler efter dit eget hjerte frem for at følge andres rute … så har du uden tvivl oplevet et frontalangreb, eller værst af alt: Oplevet at blive talt dårligt om – da du IKKE var tilstede.

Der findes mennesker – der ligegyldigt hvor godt du under dem det, hvor meget du forsøger at hjælpe, folde muligheder ud, stå til rådighed – vil vende sig mod dig med galde, eller væbne sig bag dig med gylle. Måske har du aldrig mødt dem. Måske er de blandt din kreds af bekendte eller endnu tættere.

Fat mod og find ro; Mennesker der taler grimt om andre udstiller deres egen utilstrækkelighed.

Vrede og bagtaleri handler for det meste om at være i underskud.

Hvor ofte har du selv mødt et menneske i overskud, der brugte sin taletid med dig på at tale grimt om andre? Næppe nogensinde.

Bag de mange hvasse ord findes en person, der får næring af denne form for retfærdiggørelse, der muligvis slet ikke handler om hovedpersonen, dig, men er en slags ‘egen’ retfærdighed som mere fortæller modtageren, om alt det taleren ikke SELV har fået eller har opnået.

Der findes nogle grundlæggende regler for ‘god’ opførsel. De hænger ofte sammen med en ambition om at være et ‘godt menneske’ . Det handler om værdier:

– Man taler ikke ‘om’ andre, man taler ’til’ andre.

– Tillad ikke dig selv, at være skraldespand for andres underskud. Det har aldrig bidraget med noget godt.

– Man kan diskutere holdninger, men gør det sagligt – ikke personligt.

Så, hvem vil du gerne være og hvad vil DU gerne være en del af?

Lad os hylde diversiteten … nyde, at vi vil noget forskelligt og dermed, sammen, kan bidrage til et bedre samfund … mere nuanceret, med flere muligheder og bedre vilkår.

Træk vejret dybt – når du møder modstand.

Tag det som et kompliment.

Det handler ikke om dig – tag ikke dén kappe over dine skuldre.

Lev i sandhed og mød andre som du gerne selv vil blive mødt.

 

♥♥♥

 

Mine tekster og taler udkommer løbende som bøger. Serien hedder ’10 taler’ og du kan købe dem hos din boghandler eller via dette link 🙂

6 Comments

  1. Ditte Løgager siger:

    Spot on – virkelig værd at huske på, tak Pernille

  2. Anet siger:

    Men hvad vil det egentlig sige at tale om andre mennesker…. for jeg oplever at jeg lære mig selv bedre at kende ved nogen gange at tale om andre mennesker…. jeg har altid en dårlig smag i munden over at gøre det og prøver derfor at gøre det konstruktivt…jeg har nogen gange brug for at tale med et andet menneske om noget ved et andet menneske, som den person har gjort i sin relation til mig… og jeg føler et behov for at vende hvordan og hvorledes jeg skal gribe det an….og ja tiltider handler det om at jeg vil vide om min tilgang er ok… men er det at sladre…jeg er altid i tvivl og føler altid at det er en svær grænse…for som udgangspunkt gør jeg mit bedste for at være et ordentligt og reflekteret menneske..❤️

    • Pernille Aalund siger:

      Kære Anet
      Mine refleksioner:
      Såvidt det er muligt mener jeg at man skal rydde op sammen med den der er centrum for frustrationen. Tit går vi igang med at skrive en historie og har nogle fortolkninger der ikke har noget med virkeligheden at gøre. Mennesker er forskellige og handler forskelligt, tænker forskelligt, føler forskelligt.
      Hvis det ikke er muligt kan det være sundt at diskutere det med en 3.person. Men ja… så bør man være så nøgtern og neutral som det nu er muligt. NETOP fordi man jo kun står med den ene side af historien 🙂

  3. Hanne Dharma siger:

    Tak!

  4. Anet siger:

    “rydde op sammen med det menneske som er i centrum for frustrationen”… god sætning. Tak ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *