Mine dage starter med Gud …
28. januar 2018
De andres skyld …
4. februar 2018Min barndoms rod! En opsang til det indretningshelvede så mange danskere lever under …
Vi har sjældent levn af rødder, vores herkomst eller forfædrenes strejf af historiefortælling i alt det vi lever med og ’i’ hver dag. Mange ser ikke sig selv som en del af den beskrivelse og derved fjerner de sig fra den oprindelse, der kunne være med til at fortælle dem om hvor de kom fra og hvor de skulle hen.
De hjem vi skaber, skaber langtfra altid skaberkraft til dem, der befolker deres rum.
Jeg husker min egen barndoms krøllede kokostæppe i gangen. Svenske kludemåtter der dækkede over en kaffe plet og en plamage fra en halv flaske rødvin.
Jeg havde en zoologisk have kørende i hjørnet af stuen indtil der var flere nullermænd end giraffer og elefanter.
Vi spiste tit ved sofa bordet, så hvis Fru Christensen, der engang imellem kom og gjorde rent, ikke lige havde været der, så kunne man se et fint lag krydderbolle drys mellem den ternede sofa og det gamle kakkelbord vi havde arvet.
Bogreolen var et hultertilbulter slaraffenland af eksotiske digte og gamle klassikere. Der lå aviser i bunker og tv-apparatet (for sådan hed det dengang) var sorthvid længe efter at resten af vejen havde skiftet til farve. Vi hørte LP plader med opera, viser og jazz og havde ikke mange regler … heller ikke om hvorvidt vi skulle rydde op på vores værelser eller rydde opvasken før vi gik i seng.
”Nu hygger vi os jo lige!” …. Sagde min far altid efter en lang arbejdsdag. Og når vi skulle have gæster, var han en fortaler for, at vi IKKE gjorde rent FØR de kom…. ”Vi skal jo gøre det alligevel igen i morgen, når de er gået ??!?”
Og sådan voksede jeg op med plakater på væggene, frie tanker og spændende tale. Og mens andre foldede deres duge, deres tæpper og plaiden på en Børge Mogensen … så foldede vi samtale efter samtale ud og spændende mennesker befolkede de øer af kærligt kaos som mine forældre havde skabt. Det var et levende hjem.
Jeg oplever ikke så mange af den slags hjem mere. Det er ofte hvidt, ryddeligt, mondænt og tilrettelagt med en orden, der følger mange af de kataloger der rammer boligen, opdateringer fra kølige hotelværelser og indretningsmagasiner, der tit har overskriften ’personligt’, men det er meget få personlige ting, der pryder de billeder vi lapper i os, i forsøget på ikke helt at falde udenfor.
Og mens vi fortæller hinanden, at vi savner et ’kald’, et mål … mere kærlighed – kan vi ikke se, at det nærmest er umuligt, at inviterer de herlige tilfældigheder indenfor, når vi selv lever i et skemalagt og kontrolleret univers, hvor de værdifulde børnetegninger ligger i en skuffe sammen med de arveting, der ikke er blevet smidt i containeren eller solgt i den blå avis.
Fortiden burde ikke være et åg … og fremtiden burde fremtræde med al den inspiration og små kærlige klap, som det ægte individualistiske præg kunne sætte.
Forestil dig et hjem som var dit/jeres alene, hvor du udelukkende inviterede mennesker indenfor for at have det hyggeligt. Hvor rod ikke var et praj om sløseri, men et udtryk for processer, igangværende projekter og menneskers levende og legende lyst til livet.
……………
Hvis denne artikel var betydningsfuld for dig … giv den gerne et ♥
Læs også Pernilles Boligmanifest
Hvis du vil høre fra Pernille og følge med i hendes dagbog kan det ske ved at tilmelde sig ‘Dagens ord og tidens tanker’.
32 Comments
❤️ Så sandt, årh fik et savn af mit barndoms hjem, hvor mine forældre rummede os unger, vores venner, altid var der plads til os alle, et knus, snak, vores konstante roderi, min far der stak hovedet ind ad stalddøren hvor vi unger nussede om hestene ” hvor mange er vi til aftensmaden idag” inden han gik igang med madlavningen. Et hjem der bar præg af at blive brugt, et hjem med varme og kærlighed. Når jeg tænker tilbage, fyldes jeg med taknemmelighed til mine forældre ❤️
Dejlig måde at begynde sin morgen på Tine, tak for det lille tilbageblik 🙂
Elsker mit “rod” ved lige præsis, hvor alting befinder sig. Har prøvet minimalisme, følte mig ikke hjemme hjemme…. En gæst sagde engang; Jeg bliver nød til, at komme flere gange, for rigtigt at se, alle de ting du har ( ment som skjult kritik) Dejligt tænkte jeg 😉 havde ellers skøvsuget…. 😉
Lige mine tanker og ord. Talte med min søn i aftes om netop det med de “perfekte og polerer hjem” .. Der er ikke plads til leg og der skal hele tiden ryddes op og gøres rent. Min ex svigerfar sagde tit – “Hellere lidt skidt i krogene ende et rent helvede” .. Tak for dine tanker og ord Pernille ❤
Jeg er opvokset i et rengøringshelvede. Med en mor der konstant støvsugede og vaskede alt ned i tredobbelt salmiakspiritus. Jeg tog det med mig, da jeg forlod mit barndomshjem, for jeg vidste ikke bedre. Min egen søn voksede op under de samme forhold, dog afbrudt af mit fravær 10 timer dagligt, grundet arbejde.
Nu er sønnike flyttet hjemmefra, og jeg blev skilt. Mit hjem er i dag fyldt med “tilfældigheder” og mit sind er roligt. En dag vil der forhåbentlig komme børnebørn på besøg. Og jeg vil lade dem spise pandekager i sofaen, med bøger og farveblyanter på sofabordet. Livet skal leves hos farmor, og verden udenfor må indrette sig som den vil.
Kære Pernille ❤️ … Så dejligt du oplevede en fantastisk barndom med en farverig palette af rummelighed på alle plan… Jeg er dog en af dem hvor barndommen ikke var fantastisk men et rod af utryghed, en far der var psykisk ustabil og stemninger som man aldrig vidste hvordan de var før man kom ind i huset… Jeg har et godt voksenliv, har brudt den sociale arv og nyder mit liv, men for mig giver det ro på mange plan at have et hjem hvor farverne er rolige og afstemte, og jeg kan sagtens tåle rod, men har ikke brug for en farvepalette i alle farve i min bolig ❤️.. havde bare lige lyst til at give mit besyv med, fordi jeg synes ovenstående indlæg godt kan nuanceres lidt i forhold til hvem man er.. ❤️ Dejlig dag til dig ☀️
Selvfølgelig kan det det .. og godt du kommer med din vinkel 🙂 Tak for den.
Jeg undrer mig tit over, hvordan folk kan hygge sig i de sterile boliger, de skaber. Jeg kunne ikke, det er sikkert. Jeg bor med varme farver og masser af dejligt træ og planter, gardiner og fotos og malerier på væggene. Meget har jeg arvet fra mine forældre, som nok gik mere op i rengøringen end jeg, men der var altid “åbent hus” med plads til snak og gæster. Jeg er også taknemmelig for, hvor jeg voksede op.
Ville ønske jeg kunne sætte et billede ind af vores hjem. Min veninde sendte mig et link til dig. Og havde du stået foran mig, havde du fået et kæmpe knus. Vi roder min søn og jeg. Halvdelen af vores stue er kreativt værksted. Fordi det dræber at rydde op og frem igen hele tiden. Vi har min gamle påskehare i beton stående på gulvet. Lavet af en kunstner, som forærede den til min mor. Vi har bunker, ting der inspirerer og krummer i sofaen. Og jeg bliver ofte kærligt mobbet af andre eller får en kommentar om rod og mange ting med på vejen. Og jeg har mange gange kigget på mine veninders smukke stilrene hjem og drømt om orden og minimalisme. MEN jeg elsker mit rod. Vores rod. Det kreative rod og farve eksplosioner. Vores hjem er som mit barndomshjem. Mit fristed. Jeg er den jeg er. Så tak for dit indlæg. Det var en stemningsfuldt læsning søndag morgen. Nu smutter vi fra opvask, støvsugning og den lille hær af nullermænd, for vi skal kælke
Dejlig læsning ….tak!
Skønne ord Pernille – med en masse stof til eftertanke ❤️❤️
❤️
❤ sådan var det også i mit hjem. Og der var altid gæster. Og jeg elskede det. Jeg forsøger at give det videre til mine 5 børn. Men de syntes jeg er mega pinlig ❤
Kom og besøg os. Vi er mere glade for et godt helbred og kærligheden til hinanden, end at vi har den rette Monstrea i den rette potte, på det rette bord, op af den rette vægfarve,
❤️ Hvor har du ret❤️
Jeg er helt med dig. At vi i ønsket om at udstråle personlighed, søger inspiration i massemedierne, er et komisk paradoks. Vi kan kun fejle i det, og betaler oven i købet for det. Vi er per definition unikke, vi rummer både historie og smag, og lader i forkastelsen heraf massen diktere. Det højaktuelle, vil før eller siden blive udtryk for dårlig smag, hvis ikke vi konstant følger med. Det udstiller kun på en ringe måde en personlig stillingtagen, men snarere evnen til at bladre i et magasin og være til falds.
For mig at se, handler det om en dårlig skoling i, hvad smag egenligt er. Et sted at starte kunne være, at droppe det regime, at en lejlighed skal være istandsat til perfektion og hvidmalet, når vi forlader den. Det er direkte undergravende for vores evne til at forholde os til, hvad vi godt kan lide at bo i. Fordi vi flytter ind i noget, andre har bestemt. Vi tror, der er en perfekt farve, og den er hvid. Og det perfekte modstykke til det, må være sort. En lidt ærgerlig start for den, der lige er flyttet hjemmefra og skal finde sig selv. Det er da sjovere at male en lejlighed, når man selv skal bo i efterfølgende. Fremfor at fortælle den næste lejer, hvad han eller hun skal leve i.
PH sagde engang (Mener jeg) … Der findes ikke dårlig smag … kun god, og den er dårlig…
Det var et dilemma da vi for 13 år siden flyttede i et nybygget type hus – nye huse er ikke bygget til at “gemme i” og ved besøg i prøvehuset var det Bo-bedre indretning – super lækkert – men – så kom dilemmaet da vi selv flyttede ind – min mand havde Bo bedre visionen – men jeg med arvegods fra alle dem jeg har sagt farvel til – insisterede på at Bo bedre – det jo ikke os- jeg er arvegods – historie fortælling – farver – plads til dyr – plads til børnenes kreationer – passion for mit arbejde – rengøringslede – bør nok sætte lidt ind på struktur siden løbende men når vi er hjemme så går tiden med så meget andet jeg er vokset op i et hjem hvor der er var plads til kreativitet, musik, dans, samvær og omsorg – det har jeg taget med mig og håber mine børn tager med sig – samvær og omsorg må være det vigtigste for at skabe gode mennesker. Tak fordi du sætter perspektiver på Bo bedre livet.
<3 Så sandt <3
Det er som balsam på min sjæl! Mit hus roder! Men jeg ved hvor det hele er! En dejlig veninde sagde til andre venner ja, man kan se at her leves, i dette hjem, der blev jeg meget glad.
Tak Helle.
Du kender forhåbentlig dette digt:
Dust If You Must
by Rose Milligan
Dust if you must, but wouldn’t it be better
To paint a picture, or write a letter,
Bake a cake, or plant a seed;
Ponder the difference between want and need?
Dust if you must, but there’s not much time,
With rivers to swim, and mountains to climb;
Music to hear, and books to read;
Friends to cherish, and life to lead.
Dust if you must, but the world’s out there
With the sun in your eyes, and the wind in your hair;
A flutter of snow, a shower of rain,
This day will not come around again.
Dust if you must, but bear in mind,
Old age will come and it’s not kind.
And when you go (and go you must)
You, yourself, will make more dust.
Nej det kendte jeg ikke … tak!! 🙂
Lidt at tænke over <3
Mine veninder kalder vores hjem et faml. Krumborg-hjem Jeg giver dem ret og tager det som et kompliment. Vi lever i vores hus, vores børn må spise i sofaen og vi drikker kaffe kl.17 hvis det er der vi kommer hjem. Jeg drømmer om mere økonomisk frihed -ikke flere kvadratmeter, jeg vil gerne gå (endnu længere) ned i tid på jobbet og bruge friheden på at bage boller til mine unger, lave en hønsegård og gå lange ture.. Vi skal værne om hverdagen, om nuet – spise flere kulhydrater og lade opvasken stå.. bare en gang imellem
Jeg voksede op i et hjem, der altid stod knivskarpt. Men far gjorde rent konstant og der så altid pænt ud! Men vores hjem var alligevel varmt og kærligt med en masse fester og gæster og mine veninder og jeg hang altid ud hos os – så vil bare sige at man altså sagtens kan bo ‘BO BEDRE’ agtigt og samtidig have et trygt, varmt og kærligt hjem. Men smag og behag er forskelligt, jeg elsker at komme i hjem med rod, men jeg elsker det ikke hos mig selv. Men det betyder ikke at jeg dømmer andre der bor rodet eller anderledes end mig ❤️
Absolut ingen fordømmelse herfra. Men et opgør med den perfektionisme og kontrol der styrer så mange menneskers liv. Det er min klare opfattelse, at mange jagter en drøm om det perfekte … på bekostning af det perfekte 🙂
Så enig, og det fylder for meget for nogle – ikke alle. Hos os er der nærvær, rummelighed og ja, og jo er da tilfreds med boligen, men går ikke op i titler og mærkevarer. Elsker et godt loppefund. Vores hybel/villa i 2 plan er ganske hyggelig. Fyldt med nips – kærlighed – humor – et par små hunde – en papegøje med dertil indrettet udfoldelsesmuligheder i stue og andre steder i hytten Vores 2 unge sønner læs voksne, som altid har haft lyst til med deres venner at være i nuet i hytten, hvor det er ok, bare at være mig – være til – og yderst velkommen. Det jeg som mor skal have med mig er ikke hvad jeg ejer, men gode oplevelser og minder, og jeg ejer en del, så jeg er ikke helt tabt
❤️ det var befriende at læse Pernilles indlæg og jer andres med. Jeg har det ligesådan – rengøring og oprydning er gode ting, der er nødvendige en gang imellem, men det må ikke være det der styrer tilværelsen. Der skal være plads til kreativiteten og de gode minder skal ikke alle lægges i skuffen.
I dag er mange hjem aldeles upersonligt indrettet, og mange bor så ens, at skulle man en sen nattetime forvilde sig ind i et forkert hus, ville mange sikkert ikke oodage det jeg kunne aldrig trives i sådan et hjem, så hellere mit eget, hvor der er masser af historie i tingene, og hvor alt må bruges
<3 tak
❤️Rigtig god artikel i tune hvor jeg boede havde min far motorcykler i vinterhaven og min mor malede møbler grønne med orange blomster. Jeg er ved at tømme deres samlerhjem og der er alt fra kanoner til kirkebænke. Kontrasten var min svigerfamiles hjem på egedalsvej, se der var orden 🙂
Dine forældres hjem lyder vidunderligt… Historie …ja tak! Personlighed … ja tak! Hjerterum … ja tak! 🙂