Dræb din indre svinehund ... du er bedre værd.
Fra glad kødspiser til … øhh vegetar? Her er 4 gode grunde.
29. november 2017
Sådan finder du kærligheden … hvis den føles tabt.
1. december 2017

Dræb din indre svinehund … du er bedre værd.

 

 

Jeg kendte en kvinde, der uanset hvem hun mødte og hvad hun hørte, fik vendt ord og hensigter til noget negativt.

Det væltede ud af hendes mund som gylle fra en tank. Det efterlod en stank af elendighed omkring hende og man gik derfra med lugten siddende i sit tøj. Alle livets fortrædeligheder. Denne verdens idioti. Det var, som hun udelukkende havde fokus på det, som HUN ikke fandt rigtigt, andres fejl og mangler – set med hendes øjne. Hendes verden, set med hendes øjne.

Den slags mennesker er livsfarlige og ødelæggende.

Hver gang man møder et menneske, der bukker sig ind over et bord for at tale dårligt om andre, som tømmer sin tank af affald ned over dit liv – bør man sige fra. Det er uacceptabelt og det skal stoppes. Denne totale mangel på respekt for andre, denne nådesløse, værdiforladte likvidering i ytringsfrihedens tegn, denne mangel på tolerance. Dette hylekor af ødelæggelse.

Men bag alle hylekor står en mængde af mennesker parat til at labbe alle elendighederne i sig.

”Gylle” sælger og drager, selvom vi alle sammen godt ved, at det intet godt fører med sig.

”Gylle” kan vælte en regering og ødelægge et liv.

”Gyllen” som næring til svinehunden, som underholdning og noget vi bare har valgt at leve med – en menneskelig brist, som tilladelig adfærd, som noget vi bare lader passere, måske fordi vi indimellem selv er medløbere og at de færreste kan sige sig helt fra, når det handler om at svælge i andres elendigheder – også selvom de er skabt på et bevidst fejlagtigt grundlag.

Jeg tror på ”Karma”- loven. En overordnet retfærdighed. Det har jeg valgt.

Jeg tror på, at det vi gør mod andre – det vender tilbage med dobbelt styrke.

At alle vores ord og vores handlinger møder os selv. Jeg tror på ”Karma”- loven fordi jeg gang på gang i mit liv har opdaget, hvordan elendigheden i sidste ende har hægtet sig på dem, der har båret den ud i verden og at de mennesker som det virkelig lykkes for, oftest selv har været med til at gøre godt for andre. Jeg tror på lyset og tager afstand fra mørket.

De mennesker, jeg selv vælger at arbejde sammen med, omgås med, lever med, elsker … har alle det tilfælles, at de bidrager med positiv energi og positiv styrke.

At kunne sige fra med respekt uden at såre unødvendigt, at stå ved sit ord, at ville udrette noget i en større sags tjeneste – det kan altid betale sig.

Alt er en cyklus, og jeg møder igen og igen de samme mennesker på min livsrute. Der er dem, jeg husker, fordi de i en eller anden form har bidraget til mit liv og jeg betaler tilbage med råd og dåd – skubber hvor jeg kan til deres liv og deres karriere. Omvendt har jeg selv gang-på-gang, når alt var allermest sort fået opbakning, støtte og al den tænkelige hjælp, man kan forestille sig, fra mennesker jeg selv har løftet med mig op.

Det er en universel lov.

Der er ingen af os, der kommer gennem livet uden at møde mennesker, der er ubehagelige, nedgør andre eller udviser et adfærd, der er baseret på værdier, der simpelthen IKKE er i orden.

Tag afstand! Dræb svinehunden i dig selv og luk ikke mennesker ind i dit liv, tæt, medmindre de bidrager til dig, dine valg og din udvikling. Stil dig selv følgende spørgsmål:

Vil dette menneske gøre mig til en bedre udgave af mig selv?

Hvis svaret er nej – skal du forlade scenen (om muligt).. og så i øvrigt leve efter devisen:

Vær’ mod andre som du vil at de skal være mod dig. Det er såre simpelt og det virker.

Du er bedre værd …

 

P.S. Hvis du godt kan lide denne tekst, så giv den et ♥ øverst i hjørnet. Det er min guide til de kommende emner 🙂

 

3 Comments

  1. Ditte Løgager siger:

    Plejer at sige at folk der har så pokkers travlt med andre må have et elendigt liv – og det er åbentbart lettere at flytte fokus end at turde være ærlig så ja som du skriver vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig, det holder

  2. Ja, jeg har desværre en mor der er sådan. I mange år selv da jeg var gift var hun ondskabens heks. Først da jeg blev skilt i en alder af midt i 40’erne turde jeg at sige min mening. Alt hvad jeg gjorde var forkert, selv den måde jeg opdrog mine børn på var ikke godt nok. Det var og er stadig alle andre hun kan tale pænt med og bagtale os børn. Jeg har tilgivet min mor mange gange for hendes hysteriske opførelse og konstant negative tale måde. Nu er jeg blevet 54 og hun fortsætter stadig. Til min fars 80 års fødselsdag spurgte hun om jeg ikke nok ville hjælpe til, så jeg tog derud en fredag og hjalp med alt det praktiske. Allerede ved frokost bordet var hun negativ og kom med beskyldninger og om eftermiddagen hvor jeg stod og lavede blomster dekorationer kom hun med et hysteriske anfald og lukkede en forfærdelig masse ord ud som jeg overhovedet ikke kunne genkende og jeg blev såret endnu en gang og jeg fik besked på at jeg bare kunne skride. Så det gjorde jeg. Lørdag skulle der fejres fødselsdag og jeg var taget ned til min ex mand og sagde til ham at jeg orkede ikke at tage med. Så ringer min mor lørdag morgen og spørger om jeg ikke nok vil komme op og hjælpe med at dække bord. Havde forventet en undskyldning, men tog derop. Jeg er et åbent glad menneske der kan tale med andre, men har også måtte vandre ud i lyset mange gange. Det gik nogenlunde under festen indtil jeg ville hjælpe hende i køkkenet senere på aftenen, hvor hun lukkede en masse negative mundvand ud endnu engang. Det gjorde så undt denne gang at jeg blev så gal og sagde til hende at nu måtte hun stoppe ellers kom jeg ikke længere og slet ikke til hendes begravelse. Efter som hun har fortalt min svigerinde og andre om episoden så har hun vendt og drejet det til at det var mig der startede. Sådan er det altid. Da min svigerinde spurgte om jeg havde sagt undskyld. Det har jeg gjort for mine hårde ord, men min mor fortæller at det er mig som altid og at jeg ikke har sagt undskyld. Jeg har ikke et problem med at undskylde hvis jeg har gjort noget forkert. Men min mor har det sådan at det er kun alle os andre der fejler og ikke hende. Derfor har jeg nu valgt at trække mig fra min mor og sætter derfor ikke mine ben hos mine forældre før den dag hun undskylder. Jeg orker ikke konstant at få smidt negativ mundvand i hovedet hvor jeg bliver såret. Det er mit liv for kort til og derfor har jeg fundet glæde ved at være sammen med kun positive mennesker omkring mig. Mvh

    • Pernille Aalund siger:

      Indimellem må man træffe nogle hårde beslutninger for at passe på sig selv. Familie er det vi selv skaber – ikke nødvendigvis det vi født med. Tak fordi du deler din historie. Mange kærlige tanker til dig.
      kh
      Pernille