Armbåndet Taknemmelighed
9. april 2019
En tale: Det ægte liv
21. april 2019
Der var en gang hvor du valgte forkert.
Du gik ad stier, væk fra dit hjerte, i jagten på noget du ikke havde brug for, men som forhindrede dig i at se ind i det spejl, hvor hundredvis af dages skuffelse havde ophobet sig som den mørke rande under dit syn.
Eller du blev født til et liv, hvor ingen nogensinde fortalte dig om skønheden ved rovfuglens kredsen over granplantagen mod de klitter, hvor dine forfædre hængte deres net til tørre og dine mødre kartede ulden til dine inderste lag.
Der var en gang, hvor du valgte forkert og du gik af den rute mod det liv som andre prædikede var sandt.
Og måske valgte du en ægtefælle, der passede ind i den film, du nu var begyndt at spille, i den kulisse hvor alle dine trofæer stod opmagasineret.
Og du nikkede med endnu et glas i din hånd, mens du strålende fortalte andre, hvor lidt du selv behøvede at bidrage til det store hele, nu hvor det store hele herskede i dig selv.
Og der stod du så i dit land af ingenting og dine ord var tomme ligegyldigheder, men du hørte det ikke, for det var ikke længere indholdet i sig selv der talte … men formen.
Og du nævnte i flæng alle dem du kendte med trofæ samlinger som dig selv, enten fordi I var en del af det samme reservat eller fordi de herskede i noget, du selv ville være en del af.
Der hviler en grådighed over de samfund, hvor ingen længere husker den sande kamp.
Kampen for ikke at sulte
Kampen for frihed, førlighed og helbred.
Kampen for at undgå smerten … dén man oplever, når man mister et menneske, der er dybt og inderligt elsket, eller en del af sig selv, og intet af det man har NU bliver nogensinde som før, og der er intet man kan gøre for at skrue tiden tilbage.
Men det er år siden sidst … og dem der kan fortælle om dengang, hvor alt håb føltes tabt, men man ’vandt’ alligevel – fordi man kæmpede – de er væk, og derfor er der ingen, der kan fortælle vores børn eller os selv, om hvordan det er at lide, så alt hvad vi fylder vores dage med handler om det mere, der ikke er vores… og magten bliver målt på det at ’eje’. Nabolaget deles og dem der ’har’ – bryster sig stolt over at være noget særligt og viser andre deres overflødighedshorn af unødvendigheder og alle dem, der ikke ’har’- mærker hvordan misundelsen vrider det sidste gode under et hjerte … grådigheden breder sig som en virus.
Der var engang hvor du valgte forkert.
Men du kan vælge rigtigt igen;
Thi du er IKKE dine følelser. Du ER dine handlinger og hvis du samler det du i virkeligheden rummer: din urkraft, dine forfædres erindring, din stolthed og din ære – tager ansvar, og gør dette sammensurium af viden til den vejviser hvorfra alle dine skridt skal ledes … Vil du finde dét du i virkeligheden leder efter.
Et godt menneske.
….
Taler denne tale til dig? Så giv den gerne et ♥
16 Comments
‘Hvis du samler det du i virkeligheden rummer…. Vil du finde det du i virkeligheden leder efter’
Så forståeligt skrevet, så simpelt er det. Med SÅ svært at samle i virkeligheden for at finde det jeg leder efter.
Tak for skønne, små, simple og håndgribelige taler, om virkelig store og svære emner
Ja… store og svære emner. Men jeg vil hellere lægge arm om noget der virkelig er vigtigt – frem for at ‘pippe’ om bagateller 🙂 🙂 Tak for gode ord og fordi du læser med. Der findes intet facit … kun det vi deler med hinanden og den ‘lydhørhed’ vi lægger i den disciplin. At leve er… at lære … Ha’ en dejlig dag.
❤️
Kære Pernille. Måske læses dette ikke af dig…men uanset vil jeg sige tak. Dine små indlæg giver mig stor glæde og booster mit mod på den stige jeg går på. 1 skridt af gangen- væk fra destruktion og ud i den sol og det liv som min højere magt har tænkt sig. Når man forlader en destruktiv livsform kan alt virke overvældende og forvirrende, de ting man havde fået med sig i vuggegave viser sig at spænde ben og forstærke fortvivlelse, ensomhed og desperation. Her er det at en lille ” opsang” fra et menneske som også har “gået vejen” booster livsmodet og tydeliggør at jeg går på den rigtige vej og at alt er muligt. Tak.
Kære Gina… Du kan tro jeg læser med … tak for dine ord 🙂 Alt er muligt. Jeg sender dig gode tanker.
Kærlig hilsen Pernille
Årh det var en god tale til mig idag.
Tak for den. Der blev lige ro i min mave og mit sind.
Alt kærligt til dig Pernille. Elsker dine taler.
Kære Pernille. Kan jeg få lov at kopiere det allersidste afsnit ? Forstørre det og hænge det på vores væg i det hus hvor vi træder tilbage og starter forfra fordi vi har indset det samme ?
Kærligvhilsen Lone
Kære Lone
Hvis du husker at skrive hvor det kommer fra 🙂 (citat…Pernille Aalund) Som må du kopiere, hænge op osv… alt det du vil :-). Det vil blot gøre mig stolt!
kh
Pernille
♥️
❤
❤️Tak
Hvor jeg dog elsker alle fine fantastiske ord, Pernille
Alt er så sandt så sandt og lærerigt
❤️
❤
❤️
Er du på Færøerne på det flotte billede?
Det er jeg nemlig … jeg elsker det sted 🙂