Et opråb: Når brokkeriet tager magten på arbejdspladsen!
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
En tale: De største erkendelser …
18. januar 2018
Vi kan vise, hvem vi er … leve ærligt!
20. januar 2018

Et opråb: Når brokkeriet tager magten på arbejdspladsen!

Det vi vander gror og hvis vi vander vores utilfredshed vil den slå nye rødder, vikle sig ind i nye net, finde andre buske at infiltrere og stikke sine utilfredse stilke op på selv de grønneste stier.

 

 

For sådan er livet: hvis vi vælger, at følge den strøm af brok der flyder fra mødelokalernes lave lofter og kantinens summen af mennesker på vej. Så vil det vokse i os og rive os med og i sidste ende … ende med at tage helt over.

Hvis det kommer til stykket ved vi det godt…

Hvem vi ønsker at følges med, arbejde med, tale med, udvikle os med.

Hvem der flytter os, beriger os, løfter os og gør os selv til bedre mennesker.

Det er ikke nødvendigvis det, du siger til mig, der betyder noget for min dag, jeg kan godt sortere. Det er den stemning du bringer mig i, der sætter en dagsorden for de kommende timer.

For sådan er livet og hvis vi vælger, at følge den strøm af brok der flyder fra gange og gader. Fra mødelokalernes lave lofter og kantinens summen af mennesker på vej. Så vil det vokse i os og rive os med og i sidste ende … ende med at tage helt over;

Det vi vander gror og hvis vi vander vores utilfredshed vil den slå nye rødder, vikle sig ind i nye net, finde andre buske at infiltrere og stikke sine utilfredse stilke op på selv de grønneste stier.

Alle mennesker, alle arbejdspladser, alle liv, alle opgaver … intet er ’godt’ alene. Det er umuligt at tilfredsstille alle menneskers behov og intet menneske ligner et andet og derfor er de ord, der bliver sagt og de handlinger, der bliver udført, sjældent helt som de ’burde’ være, hvis du leder længe nok efter noget der ikke er ’rigtigt’.

Men vi kan også lede efter det, der ER som det skal være. Sætte os overfor et andet mennesker og accepterer at dette menneske tænker helt anderledes end du selv. Forsøge at forstå en beslutning eller forlade den, fordi det er en kamp man ikke kan tage og indimellem må man leve med, at mennesker vandrer ad andre ruter end man selv ville have valgt.

Og hvis man ikke kan det… har man en pligt til at komme med et veltænkt alternativ til det, der er sagt og det der er blevet gjort. Ikke endnu gang bukke hovedet i korridoren og hviskende udbrede budskabet om hvor ringe andre udfører deres arbejde.

Når det kommer til stykket ved vi det godt…

Hvem vi ønsker at følges med, arbejde med, tale med, udvikle os med.

Hvem der flytter os, beriger os, løfter os og gør os selv til bedre mennesker.

…. Og det er dem der giver… ikke tager. Giver energi, giver smil, giver nye bud på umulige situationer, giver konstruktive tilbagemeldinger, giver liv i en trængt hverdag. Gør DIG til den bedste udgave af dig selv.

Brokkeri har aldrig bygget en verden, et menneske, en arbejdsplads – det river ned …

Sammen er vi stærke!

….

Denne ‘tale’ – dette opråb er en refleksion efter en god snak forleden og en klar erindring om hvad der var noget af det mest ødelæggende for arbejdsklima og vækst i virksomheden, dengang jeg selv sad med ‘et slips’ på.

Er du enig? Så må du gerne kvittere med et ♥ . Kom gerne med din egen oplevelse i kommentar feltet.

4 Comments

  1. Hej Pernille og go morn og uden slips på! Dit emne du tager op er yderst interessant – det at man som flokdyr følger med strømmen, og ja hvad er ikke mere nemt at blive forført af brokkeriet og selv være en del af dette ødelæggende brokkeri på en arbejdsplads som der altid er nogen der er mere bannefører end andre, men desværre har en afsmittende virkning på andre personer på en arbejdsplads. Brokkeri kommer jo fra ens egen “ego- tilstand” og kommer af noget indefra – fordi mange gange er det noget personligt i det enkelte individ der ligger til grund for at ens tærskel er meget lille – og det kan der være tusind ting af årsager til hvorfor det er sådan, nogen kan det være fordi det er opråb omkring hvordan man har det – og ja når man først er med vognen er det jo bare nemt at blive ved i samme gænge. En måde at personer der brokker sig meget på er at gøre humor med – det er et fantastisk våben – andre måder kunne jo være en slags form for bødekasse – men een ting er vigtigt det er noget man skal tage alvorligt – og mange gange er det jo ledelselsesmæssigt indstilling hvor meget brokkeri man orker at høre på. Generelt må jeg sige at mange gange er personer der er brokkere – personer der ikke tager ansvar for deres liv – men lader stå til – af den ene eller anden årsag. Nu har jeg selv igennem mange år være inspireret af det spirituelle miljø og herunder opdage hvad det hele menneske vil sige – altså ligevægten mellem anima og animus – det er der ikke mange mennesker der overhovedet ved noget om – men mange gange kan man når man arbejder dybt med spiritualitet – få lært det værktøj at se ting fra pinialen – altså det punkt der sidder i panden – og kunne forstå at man kan se problematikker fra pinialens overblik – hvor der som udgangspunkt ikke er nogen projektioner – hvis man bare kunne lære danmarks befolkning omkring det at arbejde med sit chakra-system herunder det vigtige punkt omkring pinialen – så kunne mange mennesker spare rigtig mange penge til en psykolog og i det hele taget få et meget nemmere liv – men det kræver jo arbejdsindsats og hårdt arbejde – men det er jo en del af livet – og så ikke mere velmenende ord fra min kant af – håber dette lille indlæg kan give en fornemmelse af hvad livet kan give een hvis man tør. Knus til alle fra hans erik

  2. Susan Binau siger:

    Hej Pernille, super indlaeg.

    Jeg fik jobbet, HR chefen fortalte mig at jeg var et “wild Card”. Virksomheden (stor og kendt) rekrutterede normalvis de SAMME profiler. Det var et BROKKE MEKKA, og jeg kaldte hovedkontoret “begravelses gangen”. Alle var angste for at dele viden, saa de bagtalte hianden istedet. De medarbejder samtaler jeg havde, handlede altid om at faa “chefens job” . For de kunne gore det bedre. Virksomheden blev solgt fra. Innovation, og vaekst sker ikke i en kultur som denne. Ledelsen glimrede ved deres manglede eksempel og naervaer.

    I USA oplever jeg det en smule anderledes. Konkurrencen er haardere, “Den kollektive forkaele = jeg har krav paa” er ikke saa udbredt. Janteloven eksisterer heller ikke paa samme maade. En befrielse at vaere freelancer her:-).

    En maade at loese de her udfordinger, er at sikre sig HR/ledelsen har fokus paa diversitet i team sammaensaetning. At jeg var den eneste “people person” i en stor HR afdeling, er ikke balance.

    Jeg bruger selv Dr. Belbins vaerktoj til teamudvikling. Belbin siger: “Teams can become unbalanced if all team members have similar styles of behavior or team roles. If team members have similar weaknesses, the team as a whole may tend to have that weakness. If team members have similar team-work strengths, they may tend to compete (rather than cooperate) for the team tasks and responsibilities that best suit their natural styles.”

    Jeg kan naturligvis kun udtale mig om det jeg selv har oplevet og de organisationer jeg samarbejder med.

    Gode positive hilsner fra USA
    Susan Binau

  3. Anja Borreskov Frandsen siger:

    ❤️

Skriv et svar