De visne hjerter

Der er mennesker, der møder lykke med bitterhed.
Godhed med vrede.
En fremstrakt hånd med en krigserklæring.

De har aldrig lært andet.

Og selvom de dybt i deres hjerte ønsker at blive elsket og holdt om og være en del af en større sammenhæng, har de ingen anelse om, hvordan det skal håndteres, og derfor bliver dét, der måske burde have været en kærlig hensigt – et angreb.

Lad ikke den slags mennesker afholde dig fra gøre gode ting, sige gode ting, leve gode ting, ville det bedste; det er de færreste, der er født med visne hjerter, onde viljer eller et snævert syn.

Engang for mange år siden var de hele, støbt i den perfekte form.

Så blev de mødt af verden og dem, der, kærligt, burde have taget sig af dem – efterlod dem – alene, uden forståelse, eller uden hjælp, da det var allermest nødvendigt.

At bære en splint i brystet, kranset af kulde, er langt mere smertefuldt end være den, der elsker forgæves, rammes uden nåde, misforstået – selvom alt i udgangspunktet var født fra anden kilde.

At ville det bedste, men straffes for det værste, er en kortvarig skade, de fleste af os kan overleve.

Men at bære en rygsæk af sorg, aldrig helt elsket nok – aldrig blive set som den, man er – er en langvarig kamp for et lys, klemt i en tunnel med alt for snævre vægge.

Du, der giver:
Bliv stædigt ved. Giv, giv, giv.
Vreden er IKKE en historie om dig.

Du, der har så svært ved at tage imod.
Du, der forventer det værste:
Sænk dine skuldre, lad hjertet stå åbent og frigør et suk.

En dag tør du tro på det bedste.

………………………………………………………………………………..

Denne tale er fra bogen: ’10 taler om at turde være sig selv’. Talerne kan købes på dette link.