Lidt om at forlade den seng man har ligget i … og folde sig ud

En tale:

Jeg har set mennesker sætte rødder, brede blade som vinger og hæve sig op over alt, hvad der var smertefuldt.

Der er et uopdyrket potentiale i hvert eneste menneske.

Et lille frø, der kan spire og vokse mod alt lige fra den spinkleste stilk til et livsdueligt træ.

En støtte, et vartegn – et billede på det mulige for alle de kommende generationer … eller, en tilfreds lille staude med den tilbagevendende vinters dvale.

Jeg har set mennesker forlade en seng – hvor de havde ligget, foldet om sig selv – folde sig ud, sætte rødder, brede blade som vinger og hæve sig op over alt, hvad der var smertefuldt.

Se ned, i afstand – på alt, hvad der tidligere var en forhindring, og indse, fra de nye højder, at netop fordi det gjorde så ondt dengang, er det så meget desto bedre nu.

Levende, i farver, klart.

For smerten kan forlades, følelsen af ikke at slå til kan forlades.

Denne stadige undren uden svar – kan forlades og erstattes.

Og op af det, der var goldt, gror en tro og en klar fornemmelse af noget meningsfuldt.

Og fordi, det giver mening, giver det energi, og med energien kommer glæden og følelsen af lykke og troen på, at ’jeg’ er her, fordi ’jeg’ skal udrette noget i mit eget liv, i andres, i den lille sammenhæng eller den store.

’Jeg’ er gyldig.

’Jeg’ er værd.

Og sådan kan man rejse sig fra gruppen af foldede sjæle og mærke, hvordan vægtløsheden klarer hjernen og gør plads til alt det nye.

Du er dét frø, du er dén plante – du er de muligheder, der ligger under din hud, din skal, dit hylster …

Et frø, en rod, et træ – der stædigt strækker sig solidt ind i en fremtid.

…………………………………………

Hvis du finder den tekst anvendelig, må du gerne give den et ♥ oppe i toppen at teksten.

Denne tale er fra bogen: ’10 taler om at slippe frygten’. Du kan købe bogen og de øvrige taler på dette link.