Et af mine bedste råd: Et lille mirakel til den sure mave
Parforholdets 10 bud // ’Code of conduct’
12. november 2017
Skal jeg vælge et liv som prostitueret?
16. november 2017

ANBEFALING//

Indimellem køber man noget – lidt på en anbefaling, og så viser det sig at være en af de bedste investeringer længe.

Sådan oplevede jeg det hvide pulver:  NDS Probiotic Classic 10. Det opløses i vand og smagen er fin og neutral. Virkningen tydelig og skelsættende.

HVORFOR:

Jeg havde en periode for et par år siden – hvor mængden af mavesyre var identisk med det antal af udfordringer der fyldte mit daværende arbejdsliv. For mig var det en periode med lægebesøg jævnligt og en nærmest konstant strøm af medicin. Farvel til al kaffe, vin, chokolade og rødt kød. Lad mig bare ærligt sige, at jeg aldrig nogensinde mere kommer op på samme niveau med kaffen og vinen, det røde kød er stort set væk og chokoladen en minimums fornøjelse – men det var den lille bøtte der for alvor kom til at ændre billedet. Min mave blev langsomt bragt tilbage til udgangspunktet.

Din fordøjelse er din bedste ven. Fungerer din mave – vil det have indflydelse på hele din almene tilstand. Omvendt.. mavesyre i store mængder kan påvirke hele dit helbred generelt og på den lange bane være direkte livstruende. Ved siden af smerterne og de sure opstød, havde jeg hjertebanken, uro og almindeligt ubehag. Nyere forskning viser desuden, at den sure mave også påvirker humøret og din sindstilstand.

 

HVAD:

Probiotic Classic10 er tarmflorabakterier i pulverform til genskabelse og vedligeholdelse af en sund mave. I alt 10 udvalgte bakteriestammer.

 

SÅDAN GØR DU:

Start din dag med denne lille rutine. Ud af dynen og ned i køkkenet. Opløs 1 tsk. pulver i et glas vand. Lad blandingen stå i cirka 15 min. alt imens du tager hul på morgenens andre små rutiner. Indtages derefter på tom mave.

 

HVAD KOSTER DET:

Ca. 299 kr. i helsekostbutikker og Matas

DET VAR ET AF MINE BEDSTE RÅD – HAR DU NOGET DU GERNE VIL DELE?

10 Comments

  1. Hanne blounsø siger:

    Søde Pernille Tak for dine altid brugbare kloge råd Jeg er så glad for at få og læse dine mails mmDu er en Tænk du har det overskud til at rådføre,hjælpe mange Tak for dig

  2. helle Olesen siger:

    Jeg tager det inden sengetid hvis jeg har maveproblemer 🙂

  3. Merete Holm Johansen siger:

    Jeg laver den lifligste drik af vandkefir gryn, som jeg tror udgør det for det samme og som jeg drikker af hver dag. Hvis de små kefirgryn går i arv fra en anden koster det kun lidt rørsukker, en øko citron samt lidt øko bær efter smag. Har altid et 2 liters glas der “brygger” på køkkenbordet, samt en flaske med det færdige produkt til at drikke af i køleskabet.

  4. Lene Madsgaard Nielsen siger:

    Hej Pernille, jeg er helt enig. Probiotic er mavens bedste ven. Derudover drikker jeg også et shot Aloe vera om morgenen efterfulgt af et glas vand. Min mave har ingen problemer. Jeg kom i kontakt med Aloe vera drikken for et par år siden, og maven fungerer perfekt 🙂 Jeg følger dig og dine opslag, og du giver stadig utrolig meget inspiration. Igennem mere end 20 år har jeg hentet inspiration fra dig
    , dine tv-udsendelser og dine foredrag. Tak for det 🙂 Vil du vide mere om Aloe drikken, så kontakt mig endelig. Ha’ en god aften. Knus Lene

    • Pernille Aalund siger:

      Hej Lene… Jeg har også Aloe Vera i mit køleskab i øjeblikket. Jeg tager en ‘snaps’ før jeg går i seng. Er helt enig, det er rigtig godt. Tak for dit bidrag!

  5. Jimmy siger:

    Alternativt kan man spise sauerkraut (surkål).
    Det er nemt at lave selv og der er masser af probiotics i.

    • Pernille Aalund siger:

      Kål er en overset madvarer…. rummer en masse fantastiske ting!! Tak for dit indspark/reminder!

  6. Susanne siger:

    Det kunne være jeg skulle prøve det. Døjer rigtig meget med for meget mavesyre. Det kommer i anfald med trykken i hele brystet, kvalme og bare rigtig meget ubehag. Får lige pt pantoprazol 40mg to gange dagligt. Så det er da værd at prøve

    • Pernille Aalund siger:

      Det syntes jeg …. for det er naturlige bakterier. Det er bedre for dig i længden… men det hjælper også væsentligt hvis du fjerner kaffen eller skærer ned på den. Det gælder ligeledes vin, sukker, chokolade… og fed mad. (Cola) Alt med måde. Men lad mig høre hvordan det går. Det har været fantastisk for mig 🙂