Ulykkelig forelsket? Du er bedre værd …
november 20, 2017
Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd
Man kan ikke skilles…
november 23, 2017

Hvor går vi hen, når vi går ud af kærligheden?

Pernille Aalund - Fotograf Thomas Fryd

Foto: Thomas Fryd

 

 

Og hvordan ‘går’ vi?

Hvordan siger man farvel til en, man har elsket.. skånsomt, kærligt og i respekt?

Vi tumler ind i forelskelsen, muligvis styret af begær, grebet af en lettere sindsyge … så kommer hverdagen og hvisker til os om trivialiteterne, og livet sammen får en praktisk karakter.

For nogle lykkedes det at balancere på kanten af kærlighed og begær en hel tilværelse, men for størstedelen overtager kedsomheden eller elskovssreden erstattes med en boksering, hvor man sender hinanden til tælling i blodigt alvor for at score nogle dumme points.

Hvorfor ikke lave et manifest hvor du én gang for alle beslutter dig for IKKE, at handle i vrede, skrig og skrål.

Ikke køre had og bitterhed i stilling i forhold til dem, du engang har elsket, men istedet gøre dig umage for at huske, hvor HØJT du har elsket dem, at tilgive og indgå alle tænkelige kompromisser for at gøre den uundgåelige skilsmisse mindre smertefyldt – hvad enten det er dig, der står tilbage, eller du er den, der har forladt.

Det er de færreste mennesker, der er direkte onde eller psykopater, de fleste bliver bare fanget i rum af magtesløshed med en tolerance på nulpunktet, når der er følelser med i spillet.

Vi glemmer, at den vi nu vil forlade (eller som forlader os) engang tændte en gnist i skødet og en dunken i hjertet.

Og derfor kan voksne, fornuftige mennesker handle som ubehjælpsomme, følelsesmæssige amøber – med børn som gidsler og fingrene i egen navle.

Tag fingeren ud …

Ingen har nogensinde fået noget konstruktivt ud af at handle i raseri og vrede. Det er en falliterklæring at tale grimt om den , der en gang var ‘den eneste ene’ og især til sine børn, hvis det er ham/hende, der er far eller mor.

Man har selv valgt i sin tid, på eget ansvar og i vågen tilstand. Tør ikke dit eget affald udover den næste generation. Undgå svinehunden og offerrollen. Det bliver let uværdigt og respektløst. Du er større end som så…

Lad os stoppe denne suppedas af bebrejdelser og hævnmotiver. Uanset historikken har vi altid selv en lille andel i det, der sker og hvis ikke.. ja, så sker det, fordi det sker… mennesker forandrer sig ad åre, bliver forelsket eller får helt nye livsmål.

Vi ejer ikke hinanden, men vi har en pligt til at sikre de bedst mulige vilkår for vores børn, de er trods alt blevet skabt i kærlighed. Og er der ingen børn.. så skylder vi os selv og den, vi har elsket en ‘tak’ for det, der var og en anderkendelse af den forelskelse, det hele begyndte med.

Og ja, jeg ved godt, der er historier, der skiller sig ud, men det hører til undtagelserne – de fleste af os er bare ganske almindelige mennesker.

Gem hvert eneste menneske,  du har elsket, som et sitrende minde. Husk på alle de hede nætters favntag, et bid i læben, denne utøjlelige sult efter mere, hemmelige gaver og uartige sms’er. Loyaliteten og varmen, når livet slog knuder. Du kan værne om den længsel, der stadig ligger som en lille spire bagerst i hukommelsen. Du bør  ikke ‘dø’ den, men huske.

Af alt, hvad du er i dag .. kommer meget af det bedste fra de kærlighedskilder, du sødmefuldt har lukket ind… de skal ikke slettes eller skylles bort, men bæres i dig – med dig, igennem livet – varsomt!

………………

Mine tekster og ‘taler’ kan købes som bøger i din boghandel eller hvis du følger dette link.

7 Comments

  1. Linda houmann Eskildsen siger:

    Vigtigt at lytte til sit og hjerne og holde fast, vi havde lavet 3 aftaler for at forebygge div. Men et samarbejde går jo mindst 2 veje. Det vigtigste er man har lært noget ☀☀☀

  2. Jette siger:

    Hvor er det sandt kære Pernille.
    Ikke fir at jeg skal gøre mig bedre end jeg er…
    Men jeg er stadig venner med mine 2 eksmand og vi hjælper hinanden med det vi kan hver især.
    Jeg er ikke sat på jorden for at dømme nogen som helst – derfor kan man lige så godt få det bedste ud af det selvom man ikke magtede at bo sammen. ☺❤❤

  3. Knud siger:

    Smukt, smukt, smukt Pernille

  4. larsfuhr siger:

    Hvor er det det bare SÅ fedt skrevet. Som at sidde klistret til skærmen og se en spændende autentisk film, som bare aldrig må stoppe. Jeg bliver sgu så begejstret, læser flere lag, undskyld hvis det roder lidt, men nogle tanker er ikke helt endnu faldet på plads og derfor kun intuitionsfornemmelser, så de dumper bare ned fra himlen. Men i hele dette kærligheds udviklende univers du formulere så skønt, kan man selvfølgelig godt sige, at mange oplevelser kan ses, som smukke og berigende, men vi oplever jo også at det gør undt, også selvom vi var de bedste for hinanden, eller det føltes sådan … Hvorfor går noget smukt så galt ? er det fordi, vi fra starten i et forelskelsesforløb eller parforhold ikke alligevel havde bevidstheden på plads om alt det der venter eller så nemt kan opstå med tiden, hvor fx følelserne skal formulere en forståelsen for handlinger … Derfor kan alle oplevelser ses som smukke fordi vi bliver beriget af dem, afhængigt af hvordan vi vælger at gemme dem i vores hjerter. Det handler jo nok bare om forskellige bevidstheds planer. Måske derfor vi oplever så forskelligt. Vi fleste ser lykken, eller forstår den bedst når det lykkedes, fx at få opfyldt vores drømme eller normer og regler vi er opvokset med ……… Men hvis man kan tale om bevidsthedens fuldkommenhed, noget højere, fx guddommeligt – glimtet af et intuitionsværk man er kommet på sporet. Det som nogen gange sker igennem personlige kriser, hvor oplevelser skaber interesse, vil man kunne opbygge bevidsthed om sit eget adfærds mønster og derved betragte livet, som et udviklings felt, hvor mange forskellige virkeligheder begynder at forme sig. Men svære at manifestere fuldkommen endnu … Mange mennesker er begyndt at fornemme vikelighedens mange sandheder igennem kærlighedens væsen, og de vidt forskellige oplevelser den spreder, ikke bare i forbindelse med parforhold, og forelskelser, men også igennem oplevelsen af livet i sig selv og hverdagens mange nuancer og udfordringer. Den største udfordring vi alle deler er forståelsen for vores håb og drømme uden egoets indblanding og negative spiraler. Men hvis man taler om at komme til en højere bevidsthed, eller en ny form for forståelse af, hvad kærligheden er, er det netop igennem disse negative spiraler man gør sig beriget. Læser jeg det rigtigt, eller ligger det mellem linjerne, at hvis man prøver at gå ind i et parforhold med større bevidsthed omkring individet, den man nu engang hver især er og alt det et sådan parforhold kan gøre ved os, er udgangspunktet vel bedre stillet … Spørgsmålet er så, om man vil gå fra hinanden, når udfordringerne viser sig, for nu ved man jo ….. Tanker fra en sky blev det vidst til .. kh lars

    • Pernille Aalund siger:

      Tanker fra en fantastisk sky…. 🙂 Godt skrevet jeg nød at læse tilbage og ja…. du læste rigtigt. Det er min dybeste overbevisning, at hvis man går ind i parforholdet med en større bevidsthed og anerkendelse af forskellighederne… så er chancerne så meget destostørre for at skabe en succes sammen. Det bliver bedre med alderen (eller det KAN blive bedre med alderen…:-) ) kh Pernille

Skriv et svar