Tak! … alt det vi glemmer at være taknemmelige over

Tak for alt hvad der blev givet. Tak for ordet. Tak for livet.

Tak for barnebarn og smil. Tak for travlhed. Tak for hvil.

Tak for alle, der gav gaver. Ord i strømme, mad i maver.

Du, der hviskede mit navn

Tak for roen i din favn.

Tak fordi du valgte mig – til at leve her ved dig.

Tak til jer, der kom fra himlen. Under hjertet blev I båret.

Tak fordi I stadigt holder – mig i hånden – hele året.

En velsignelse at vide, intet tungt vi skulle bære,

… blot at elske generøst, dele viden, være nære.

Tak til naboer, til hunden, min familie. Dem jeg kender.

Tak til endnu ubekendte. Dem der ’følger’, mine venner.

I er ilden i mit hjerte, alle toner alle ord.

I er marken, skoven, bakken – I er planten i sin jord.

Tak til bonusbørn, forældre, dem der tog mig jorden rundt.

Så jeg kunne grave skakten – så jeg kunne kaste ondt

… ned i dybet, bort fra sjælen. Gøre plads til det at ’være’.

Lade lyset stjæle rummet,  ’ingenting’ … et sted at ’lære’.

Tak til dig der bragte smerte. Søgte hævn. Du kom til kort.

Det du bragte, har du båret … selv. Nu bærer jeg det bort.

Jeg vil ikke hugge brænde, til et bål der slukker håb.

Jeg vil ufortrødent gungre mod mit næste år i råb.

♥♥♥

Skrevet en Påske søndag … Jeg fyldte år og samtidigt blev der afholdt en mindesgudstjeneste for præsten Peter Dyhr. Han var en søjle af godhed og dedikation. Kirken var fyldt til bristepunktet af mennesker i sorg og taknemmelighed. Peters død kom som et chok for alle. Han var kun lige i begyndelsen af 50’erne.

Smukt at sige farvel til ham en påskedag. Påsken varsler en opstandelse: død over døden! Og på den måde vil han leve i videre i os alle.  Deraf: Tak …

♥♥♥