Retten til at være sig selv … i eget rum.

Jeg er mig og du er dig.
Du behøver ikke være som jeg er og jeg behøver ikke være som du.
Dine grænser er anderledes end mine, og mine grænser fortæller om en anden virkelighed end din.

Hvis vi støder os på hinanden, bør vi forlade hinandens selskab.
Hvis vi oplever en fælles takt kan vi danse.
Indimellem er det godt at blive alligevel, i dette rum af uenig tosomhed; der er så meget at lære og det vi slår os på er ofte det, der gør os klogere på os selv.

Men hvis vi udleverer den uenighed, der alligevel skilte os ad, i al offentlighed, træder vi ind i et uforsonligt rum, der ene og alene har til hensigt at gengælde den krænkelse vi selv har oplevet at være en del af.

Og livet, ja verdenshistorien, er fuld af hævn og gengældelser.
Det er mange slægters historie.
Det er mange historiers endeligt.
Fra ægteskabets kiv i sidste time – til de store magtkampe over bordet i et politisk møderum.
Fra interviewet der aldrig burde være bragt til behovet for selv at blive hørt.

Dette er ikke lemlæstelse og død.
Jeg taler om ord.
Jeg taler om generationer.
Jeg taler om kulturer.
Jeg taler om retten til at være sig selv i eget rum.
Jeg taler om retten til at være excentrisk.
Anderledes.
Jeg taler om retten til ikke at acceptere den dagsorden andre sætter, men have lov til at sætte en egen. I eget hjem.
Jeg taler om retten til at være sig selv.

♥♥♥