En tale: Hvem er du nu … Og hvem vil du gerne være?
5. februar 2018
Et år uden overforbrug!
7. februar 2018
Lad os genindføre ordet nøjsomhed i daglig tale. Ikke nøjsomhed som at ’nøjes med’, spare, undvære – leve uden – negativt. Men at ’nøjes med ’ som noget positivt.
At ’nøjes med’ som noget man helt bevidst vælger. Fordi alternativet er del af en overflod, der alligevel ikke førte ret meget godt med sig: som den mad man hele tiden smider ud eller propper sig med eller ikke kan spise op og som kroppen alligevel ikke helt kan fordøje og derfor sætter den sig som ekstra pakninger på rejsen. En rejse vi begynder alt for tidligt – når vi nu kunne vælge, med den viden vi har, … at skubbe det uundgåelige.
Som alt det vi køber og alligevel ikke bruger … tøj på hylder, ting der fylder – endeløse kørsler til genbrugsstationen med kasser og gennemsigtige plastiksække med endnu mere plastik som ingen rigtig ved, hvad vi skal gøre ved alligevel og derfor skvulper det rundt i vores verdenshave, fordampes og falder som regn.
Vi kunne nøjes med lidt mindre og leve meget bedre. Nøjes og være stolte – glædes ved det der ’er’ eller finde nyt blandt noget der allerede lever, er født og sige til sig selv: at dette er en cyklus jeg gerne vil være en del af og jeg gør det stolt.
Vi kunne kigge lidt mere til dem, der gør det i forvejen og hylde dem for den originalitet der følger med … at skabe et hjem af genbrug, bygge et hus af huse, der engang blev bygget et andet sted. Spise af det der gror i forvejen og klæde sig bevidst. Være en ener. Være unik – fortælle en historie. Være stærk.
Have en mening i stedet for at leve meningsløst. Investere i egen krop og egen fremtid, børnenes og alt hvad vi blev givet da vi kom. Det der var der før os. I hundredevis af år. Fremfor bare at ville mere, købe mere, bruge mere, bygge mere. Kortsigtede handlinger der alligevel aldrig skaber den dybe glæde, men udelukkende nære den hurtige og korte – til den næste morgen, hvor der så opstår et nyt behov der skal fødes.
Og sådan jager vi rundt efter mere af mere. Og intet bliver aldrig helt godt nok – for efter dette er der altid noget nyt og bedre.
Nøjsomhed som at ’nøjes’ bevidst. Et valg. Som at vælge det bedste med omhu blandt det der ér.
Sige:
Sådan gør jeg, fordi det er bedst … for mig selv, for mine børn – det meningsfulde, det betydningsfulde. Det daglige valg.
Jeg vælger ’fra’ nu – ikke længere til.
Jeg begrænser mig og kigge indad – for det kan jeg. Det tør jeg. Det gør jeg.
Fordi det er rigtigt. For mig lige nu og for dem der kommer efter.
I ydmyghed for det der var og respekt for det der skal komme.
…………………………
Deler du mine overvejelser … er vi ved at nå en grænse. Skal vi sadle om? Lad mig høre hvad du tænker …
Læs også om Trine Baadsgaards nye bog: Et år uden overforbrug – en livsnyders guide til 52 uger uden alt det unødvendige!
Den kan jeg varmt anbefale 🙂
11 Comments
Kære Pernille,
Jeg er helt enig! Efter et helt liv hvor udseende og ting har fyldt rigtigt meget er jeg nu nået til den bevidsthed at det der gør lykkelig faktisk “bare” er at kunne betale for de basale behov. Er der ting eller rejser jeg rigtigt godt kunne tænke mig, sparer jeg op, og nogle gange køber jeg det jeg har sparet op til, andre gange har mit behov ændret sig. Rejser og oplevelser med familie og venner er højest prioriteret hos mig. Jeg har lært mig selv over de sidste 6 år ikke at bruge penge jeg ikke har og man kan faktisk komme langt med lidt. Har aldrig følt mig så rig og lykkelig som jeg gør idag, mit behov har ændret sig <3 kh Dorthe
Jeg er så enig. Efter skilsmisse og brud i nyt forhold, er jeg alene og arbejder så meget på at finde min egen indre kerne og styrke – samt lære mig selv at kende igen efter mange år som mor, ægtefælle og kæreste. Jeg bor småt, køber genbrug, minimum af kød – listen er lang, og det har givet mig nye værdier. Det er vigtigt for at at prioritere de rigtige ting, og derfor er nøjsomheden blevet en vigtig del af mit nye liv.
I min proces på at lære mit nye mig at kende, komme videre og alt, hvad der følger, der bruger jeg blandt andet dine tekster, taler og budskaber Pernille. Tak for dem – en stor hjælp <3
Vi har nået grænsen, og hvis vi ikke selv stopper op og gør os nøjsomme, gør universet det for os på et tidspunkt. Måske ikke for os men vores børn og børnebørn. Vil vi det?
Havde jeg vidst bedre, havde vi nøjes med et leget rækkehus og en lille have. Så havde vi haft lidt mere frihed og ikke skulle bruge penge på have, skur og hvad der ellers hører til et gammelt hus.
Vi er dog heldige, vi kan nøjes med, at jeg kun arbejder 25 timer – så jeg er hjemme, når børnene kommer hjem fra skole. Selvom vi tit bliver mødt med om vores børn nu er sociale nok, når de “kun” er afsted fra 7-14 hver dag.
Med 25 timer nøjes vi med en sommer i Danmark, i år skal vi nyde godt at de gratis oplevelser der er fx Skagen, Råbjerg mile, Himmelbjerget mm.
Nogle gange når pengene ikke er så store, og vi endnu én gang må sige nej til biograf, Lanlandia mm, så kan vi blive fristet. Vores børn er snart 9 og 7 år, jeg kunne godt arbejde fuld tid, det ville give væsentligt flere penge.
Men det ville også give en mere presset hverdag. Den ro og tid vi har hjemme om eftermiddagen, den kan ikke købes for penge.
Det lyder til at være et klogt valg… i sidste ende er det sjældent de manglende arbejdstimer mennesker fortryder, men derimod savnet af det nærvær der gik tabt. Tak for dit indlæg.
Jeg elsker ordet nøjsomhed! I det ligger der en påpasselighed, at tage , hvad man har brug for og ikke bare skrabe til sig. Vi har alle oplevet i nullerne at alt kunne lade sig gøre, og det blev vi ikke lykkelige af. Til gengæld ligger der en stor glæde i at være nøjsom. Jeg er vokset op i 50erne i en stor familie med få midler, så jeg har fået det ind med modermælken – og sådan havde alle familier det: grøddage, arvet tøj, ting blev repareret, ikke smidt ud, høns spiste de rester, der ikke kunne bruges, køkkenhaver var en nødvendighed osv. Jeg ser til min store glæde, at det med nøjsomheden er en tendens verden over: bevægelsen “Living small”,” The Minimalists”, unge familier, der flytter på landet og næsten blir selvforsynende, Stop Madspild og “Too Good To Go” for bare at nævne noget. Så fremtiden tilhører de nøjsomme! Og jeg har også stadig en sweater, som min mor strikkede til sig selv i 50erne og jeg passer godt på den! Og i øvrigt tak for dine tekster, Pernille, de er både til trøst og opmuntring.
God læsning Anne-Marie …. tak for det!
Tusind tak for det gode indlæg. Jeg kan ikke lade være med at lege med ordene. Nøjes – fornøjes fornøjelse. Jeg mener også, det mere er den indre værdi, der tæller, der kan være en stor glæde og ro i, ikke nødvendigvis at skulle bruge energi (og penge) på altid at jage efter endnu en ting til at sætte på hylden, men snarere at glæde sig over det, man allerede har. Og det at kunne få hverdagen til at hænge sammen med små midler, uden at man føler store afsavn, er udtryk for det muliges kunst og kan give stor tilfredshed. Nu drejer det sig også om at finde balancen i det hele – det er ok at ønske sig smukke omgivelser. Men hvad skal vi med de smukke omgivelse, hvis vi har så travlt med at skaffe midlerne til det, at vi ikke har tiden til at nyde dem? Jeg e meget spændt på, hvad fremtiden bringer, for vi er nødt til,på en ell anden måde at blive mere bevidste forbrugere.
Kloge betragtninger …
Kære Pernille
Godt skrivet.
Jeg har i mit lange live oplevet at nogle ikke kan været med til nøjsomhed og kan brugers på mange måder at ikke udvise forståelse for det sætningen og jeg oplever at nogle ikke kan få nok og ikke vil udvise nøjsomhed og kender ikke ordet og desværre meget trist.
Jegvil gerne fortælle min oplevelse om nøjsomhed og andre ikke har forståelse for.
Mvh Jenny Stockfleth Simelev
Kan ikke være mere enig i det du skriver, jeg tror desværre bare der er lang vej igen før folk begynder at tænke sådan, for når man har råd, tænker folk ikke på begrænsning desværre, det bliver være og være. Købe og smide ud, næste….
Jeg ligger på sofaen og er lige ved at dø over alt det mad der er blevet smidt indbords i min mave og har aldrig glædet mig så meget som nu, over at julen er overstået for hold da fest et madorgie, der behøver ikke være så meget. Ved godt jeg kunne spise mindre, men det kan jeg slet ikke styre når jeg sidder sammen med en masse mennesker jeg holder af og hygger mig.
Men i dag sad jeg virkelig og tænkte på at jeg godt kunne have undværet al maden, og så bare have hygget mig med familien, var slet ikke sulten da jeg satte mig til bords ovenpå de andre dage.
Jeg morede mig lidt over min veninde for et stykke tid siden, for har reelt ikke plads til et gl. Karlekammerskab jeg har stående i soveværelset, men jeg har slæbt det med rundt i mange år og nu står det der, og så siger hun sælg det, du kan altid købe et nyt, de koster ikke ret meget.
Jeg tror jeg så helt forkert ud i ansigtet, sælg det, er du sindssyg kone, det skab har da en historie, det smider jeg da ikke bare ud eller sælger
Jeg håber at folk vil lære at passe lidt bedre på alt det de har eller gå lidt mere på loppemarked og tænke over at man ikke behøver smide mad ud enten ved at lave mindre portioner eller bruge det til reste mad.
Hørte i dag i radioen at Adam Prise vil komme op med noget der kan hjælpe folk med at lave lækkert mad ud af rester, så der kom mindre madspild go go go