Når håbet går tabt, er alt så muligt … ?
25. februar 2018
Pernilles boligmanifest
1. marts 2018
Lad ikke mennesker, der ikke vil dig det bedste, befolke dit liv, dræne dig for energi og efterlade dig med en håbløs stemning af utilstrækkelighed.
I alle de møder du vælger frivilligt og ikke af pligt, har du et eget ansvar.
Jeg tror ikke på at man skal ’tåle’ samvær med mennesker, der har en ødelæggende og destruktiv adfærd, medmindre det virkelig tjener en større sags tjeneste. Som middagsaftalen med ham der forlod dig, men stadig er far til de børn I elsker. Der kan være noget forsonligt over at mødes i kærlighed med mennesker man svært nok tåler, hvis formålet er noget andet og større end den elendighed du står med lige nu.
Eller den tilgivelse der var nødvendig for, at du selv kunne slippe taget og vreden og alt det der åd dig op, og som truer med at ødelægge de tidlige timer og resten af dagen der kommer efter. En dobbelt afstraffelse, hvor du først har begået en fejl ved at stole på et menneske, blive snydt og forrådt og så efterfølgende bruger år af et liv på at fortryde den handling. Det meningsløse i hele dét scenarie.
I disse sammenhænge er det godt at stille op.
Men hver dag har du mulighed for at gøre nyt. Vælge nyt og se de nye mennesker i dit nye liv med nye øjne.
Tænk altid værdierne ind i billedet. Det er værdierne, der skal binde os sammen. Det er de sunde forestillinger om verden og de fælles ønsker om at gøre hinanden bedre og stærkere, der burde være dit grundlag – når du vælger hvem du skal se, leve med og leve for.
Og intet er ligegyldigt. Alt tæller. Som timerne i døgnet og dem du vælger at fylde disse timer med.
Livet er en kort og uforudsigelig størrelse; Hvad du holder kærligt i dine hænder en tidlig morgen – kan stå som et erindringsbillede på din nethinde senere samme dag.
Af den grund er der et ansvar. Du bærer det selv … dine erindringer og dit nu.
Og du … At være et godt menneske, og opføre sig som et godt menneske, er ikke hvad vi har lært, men hvad vi har tilbage.. når vi har glemt alt, hvad vi har lært.
Hvis den tale taler til dig … giv den gerne en kommentar eller et ♥
……..
15 Comments
Synes det er super interessant at iagttage irrationelle (for at sige det pænt) og prøve at finde ud af, hvad der driver dem. Som dem, der konstant brokker sig, altid ønsker noget fra dig, dræner dig for energi. Mit motto er: “godt det ikke er mig”. Men interessant er det…
At sige stop og give slip med ro i sindet kan være svært. Men lettelsen var stor, da jeg gav slip og valgte de mennesker fra, som ikke havde et ønske om at gøre mig godt men i stedet brugte mig som syndebuk og drænede mig for energi, selvtillid, glæde og kærlighed.
Pernille, dine tekster rammer “spot on” på livets med og modgangs punkter – Tak til dig fordi du deler med alle os
… og tak fordi du skrive ‘tak’… Jeg bruger min morgen på at skrive, at det bliver værdsat er … værdifuldt for mig at vide.
Du lyder som en rigtig psykolog
God aften:)
Hvor er det bare rigtig, livet kan nogen gange være svært, det er så fint skrevet tak for det. Godt nogen gange lige at læse nogen kloge ord ❤️
Det er så rigtig! Nogen gange er det svære valg man er nød til at træffe, så jeg vil bare tak for dine fine ord. ❤️
❤ – Du rammer plet. Tak for ordene og tankerne!
Tænker i nogle situationer kan det være svært, helt at slippe forbindelsen. Har det selv i mit liv, hvor jeg ikke kan slippe den helt, men har lagt den for mig nødvendige afstand. Blodets bånd er ikke sådan helt at klippe
Kære Hanne. Indimellem kan det være nødvendigt, at klippe et bånd, men i langs de fleste tilfælde tror jeg bare det handler om at være bevidst om at man skal passe på sig selv.Lægge lidt afstand, hvis det er for tungt og fylde sit liv med en helt masse positiv energi fra andre mennesker. Måske sætte nogle grænser… sige, ‘det vil jeg ikke være en del af. Det kan vi ikke tale om’ … eller ‘kan vi tale om noget andet, lave noget andet …’. Hvis vi bliver trukket ned bliver vi NØDT til at sige fra og trække os lidt. Prisen er for høj hvis vi bliver i en relation, der er skidt for os.
Ja prisen kan være for høj. Helt enig. Jeg satte en grænse for første gang. Det rystede mig virkelig, men var nødvendigt. Og bagefter var det en enorm
Lettelse. Selvom det førte til angst et stykke tid. Men det var mit valg og det står jeg ved. Tak for dine ord. Det bekræfter bare
Du skriver:
“Tænk altid værdierne ind i billedet. Det er værdierne, der skal binde os sammen. Det er de sunde forestillinger om verden og de fælles ønsker om at gøre hinanden bedre og stærkere, der burde være dit grundlag – når du vælger hvem du skal se, leve med og leve for.
Og intet er ligegyldigt. Alt tæller. Som timerne i døgnet og dem du vælger at fylde disse timer med.”
—— Det er super fine og skønne ord som, når jeg læser dit skriv, fylder mig med en vis uro.
For er det muligt kun at lave med mennesker hvor dette er muligt?
Jeg vil selv have svært ved at være dette menneske som andre tænker sådan om… for er vi ikke alle både det kærlige og det ikke kærlige?
Ønsker vi som mennesker ikke det bedste for andre men så alligevel magtede vi ikke den “ordentlige” tilgang hvor respekten og rummeligheden var at mærke?
Og hvad gør man når de modrettede følelser ( vrede, misundelse, nedværdigelse, griskhed osv) er dem vi kun kan reagerede ud fra? Og er det ikke en del af det at være mennesker, at vi nogle gange reagere ud fra disse følelser og ja såre og gør andre ondt? Ja og sig selv ondt?
Jeg prøver faktisk af rumme mig selv når jeg ikke får sagt tingene på den allerbedste måde for det tænker jeg er vigtigt… men håber jeg da ikke gør mig ikke til det menneske som skal “ryddes ud” af andre menneskers liv. Eller?
– eller misforstår jeg hvad du skriver…jeg vil gerne forstå….
De kærligste hilsner ❤️
Kære Anet
Her får du lidt refleksioner fra mig:
Først og fremmest tak for dine tanker 🙂
Alle mennesker rummer alt. Vi har de gode, lyse sider og de mørke. Vi besøger alle den mørke side og det er menneskeligt at opleve, had, vrede, bitterhed, hævn …. Men i mit univers er det et ‘land’ man besøger, ikke et land man lever i; had avler had, vrede avler vrede osv. Det bedste spørgsmål man kan stille sig selv når man er overvældet af vrede er: Hvordan vil jeg gerne have, at dette skal ende? Vi er IKKE vores følelser – vi er vores handlinger. Og jeg mener ikke man skal handle på de negative følelser hvis det er muligt. Man kan ‘sige fra’ være konstruktiv, sætte grænser … Men der er ofte ikke een sandhed, der er mange. Indimellem smutter det … sådan er livet og så må man tilgive sig selv og sige undskyld (de fleste mennesker værdsætter og respektere et ‘undskyld’ … jeg syntes det er stærkt at gøre det/turde) .
Denne verdens menneskelige katastrofer, krige og generationer af vrede og had rettet mod familier, kulturer, religioner … har styret menneskeheden og kostet liv, avlet smerte og endnu mere vrede gennem årtusinder.
Når vi har overskuddet til at hæve os, sætte os udover den vrede – se det lidt på afstand. Så bør vi gøre det.
‘Dine handlinger og dit adfærd viser dine børn hvilket samfund du ønsker de skal være en del af …’
Dette var mine tanker. Tak for dine 🙂
Og de kærligste hilsner tilbage.
Kære Pernille. Tak for dine ord og idag faldt jeg over denne her. Det er særligt 1 sætning som bare bliver omdrejningspunktet for mig : At være et godt menneske, og opføre sig som et godt menneske, er ikke hvad vi har lært, men hvad vi har tilbage.. når vi har glemt alt, hvad vi har lært.”
Ofte hører jeg ( på den rejse jeg er kommet på, mod et liv uden misbrug) at nu skal jeg jo ikke forandre mig ALT for meget, skal være forsigtig med ikke at miste det der er mig, at tage det roligt og ikke være for hård mod mig selv og om ikke det er en flugt fra hvem jeg er….så giver din sætning så god mulighed for at forklare….. jeg løber ikke væk fra mig selv, men derimod tilbage til mig selv! Tilbage til den der oprindeligt blev skabt, den der rummer det gode og kærlige…den der existerede før hun blev korumperet af egoisme, ondskab, ubetænksomhed og livet når det er mest grumt. Tak.
Tak ❤ for de rigtige ord og tanker ❤ jeg har prøvet det på krop og sind at have veninder og kæreste som jeg troede jeg kunne stole på som jeg måtte sande var lige modsat . For at overleve psykisk og fysisk måtte jeg vinke farvel til dem alle på en gang .. Sidder nu tilbage med de få gode minder som var og med et meget lille netværk tilbage . Jeg kan mærke at valget var det hele værd når nu jeg føler den store indre glæde, ro ,.kærlighed og tro på mig selv og min fremtid og jeg føler mig fri som.menneske som jeg aldrig har følt det før . Uden de store bekymringer . Processen var svær indtil jeg nåede kanten som jeg var tæt på at falde ud over og langt langt ned i dybet . Jeg er stolt af mig selv ❤