Hvor rig er du egentlig?

En tale:

Vi tager meget for givet.

Fra følelsen af at der altid, i sidste ende, vil være nogen eller noget der griber os – hvis alt er i skred.

Tøjet på kroppen, maden i køleskabet, vandet i hanen. Duften af varm asfalt efter en længe ventet byge i juli. Den stille ro i yderkanten af storbyen. Flaget på stangen og en Webergrill under figursyet vinyl. Bøfferne på panden, anden i ovnen og sovsen fra Irma – for her er den bedst – ellers kan det stadig godt betale sig at handle i Netto.

Og så elsker vi … eller bliver trætte af at elske. Det er blevet så normalt, at have en affære, at der kører radioreklamer om ’hvordan’, som messende bølger i tidsrum, hvor der engang var en prædiken om noget der var større end os selv. Men det har vi næsten glemt og det er mere udskældt at nævne en Gud end at gå på Tinder.

Vi tager meget for givet, selvom intet er givet.

Jeg mødte engang en kvinde, der brugte alle sine timer på at købe ting som hun ikke havde plads til. En mand der kun drak champagne, hvis de kostede en mindsteløn for ’Dér, havde han været …’.

Måske skal livet leves lidt på kanten for at kunne føles – for mange.

Måske bliver det nødt til at være en lille smule svært eller farligt eller umuligt – hvis vi virkelig skal mærke hvem vi er?

Men man kan med rette spørge: Hvem er vi så? Hvem er vi, hvis det vi ’ER’ kendetegnes alene ved det, vi HAR fremfor det vi har gjort af godt for andet og andre end os selv.

Og måske netop derfor er så mange af os alene – for intet af det vi har fyldt vores liv med af ting – kan erstatte den hånd der holder din uanset hvad der måtte ske. Det lyttende øre. En arm at sove i. Den times nærvær og snak der var plads til, da du var allermest skrøbelig. Det er dem, ham, hende – der er ved din side – når alt det andet opløses som disen over din barndoms mark.

 Det er dét du fik – fordi du gav – og ikke selv tog noget for givet, der i sidste ende vil definere din rigdom.

♥♥♥