Vi kan vise, hvem vi er … leve ærligt!

Der er en angst for alt det der vakler. Som det krøllede morgenansigt og mavens folder under kjolen.

Det perfekte har overtaget vores samfund …. Det perfekte hjem, den perfekte kærlighed, de perfekte børn. Vi flyder over med opdateringer hvor idealerne slås med det liv, de fleste mennesker lever og hvor vi kun yderst sjældent bliver eksponeret for alle de mangler, selv de færreste er et udtryk for.

Måske er det derfor, at så mange folk forlader deres parforhold, for intet kan leve op til den drøm, der bliver født i skyggen af det lys af manipuleret virkelighed, som så mange idealer præsenterer os for.

Derfor kan hjemmene aldrig blive pæne nok. Og selv om det masseproducerede design næppe fortæller meget om de mennesker, der befolker hjemmet, fortæller det noget om dem, vi gerne vil ligne, selvom de fleste i netop dén kategori, ofte vælger at vise hvad de kan, fremfor at vise hvem de er;

Det vi er, er en sårbar størrelse. Det er historier om liv, der hver dag udfordres. Udfordres af tab, af sorg, fravær, distance og forladthed; intet menneske kommer gennem livet uden at miste og desto mere du ejer desto mere kan forsvinde. Som kærligheden… denne sitrende begyndelse på alt det nye, tosomheden eller ganske enkelt fordi døden kom forbi og bankede på netop din dør.

Der er jobbet, der kan forsvinde og med den, økonomien og den årlige rejse til Thailand, eller Dubai og guldkortet kan blive inddraget og pludselig er selv Netto en dyr fornøjelse.

Og så er der kroppens gradvise retræte … og man husker den gang, hvor huden lå som en spændt bardun fra kælder til kvist. Nu går det ikke at stramme den mere.

Og under hele dette skvulpende hav af hændelser og realiteter, hviler dit sind, din fornuft og dit hjerte i sit helt eget perfekte uperfekte ’jeg’.

Og du kan vælge at vise, hvem du er og leve som den du er er… stolt. Eller poste endnu et billede med en tallerken af ligegyldigheder.

Du kan leve ærligt.

Kommunikere ærligt.

Tale ærligt og omfavne alt det, der sker med den bedst tænkelige tro på det bedste.

Du kan dyrke det uperfekte… vælge ikke, at investere i et stel, men skifte tallerknerne enkeltvis og derved i sidste ende, ende med en myriade af liv under dit måltid. Måske kommer det ikke til, at ligne en reklame for Illums Bolighus, men det ligner et hjem – dit hjem.

Hænge tante Annas gamle reol op, fordi hun var et godt menneske og betød så uendeligt meget for dig, dengang da du selv var barn.

Finde det gamle tøj frem fra gemmerne og gemme noget andet i stedet.

Du kan vælge at elske den, du elskede engang  … kigge på ham eller hende med et kærligt smil, denne morgen hvor lyset ramte dit vindue og gav dig en forhåbning … som et snarligt forår.
Kysse de spredte stubbe på kinden. Hans mave eller… hvis det er en ’hende’ … de bryster der gav så meget liv til jeres fælles børn.

Du kan vælge at fortælle en historie om et menneskeliv … levet godt, sandt og ærligt; i den ærlighed gemmer der sig en bestandig styrke. Herfra kan intet fravristes thi du ejer alt.
Du ejer dig selv.

♥♥♥