Viljen til at ‘ville’ og frygten for at fejle …
4. juli 201810 kilo – 10 uger. Det har jeg lært!
10. juli 2018En tale:
Ikke uden smerte, fortrydelser og et strejf af bitterhed.
Men også, og fremfor alt, en eksplosion af muligheder, overraskelser og små drys af mirakler.
Jeg har aldrig mødt et menneske, der ikke havde en historie, der kunne løfte selv de mindste hår fra den sarteste hud.
Alt det vi mister og alt de vi vinder. Tonerne fra et glemt stykke musik, et glimt af et par brune øjne, under et tørklæde, i svingdøren på vej ind til en håbløs kø i et stormagasin, du ikke gider være i – men alligevel må gæste, fordi de har netop den teblanding, der gør din søndag lidt mere fuldendt.
En rutchebanetur i armene på een, der ramte dig med et mægtigt begær.
Den tårer du tabte på dynen ved en seng på et hospital. Afskeden med et menneske du så for lidt, mens vedkommende var tilstede og nu pludselig, før tid, tjekker ud FØR du fik sagt det allervigtigste eller stillet det sidste store spørgsmål.
En kage med økologiske nødder – bagt på et komfur, der blev født før din mormor.
En gave på dit kontor fra en der kender dig, selvom I ses alt for sjældent, men alligevel lykkedes det ham at fange en bid af din sjæl. Sjældent og smukt.
Alle dem du kunne have elsket, men ikke turde give chancen og alle dem du forærede din krop til af nød, i minutter, og så efterfølgende forsøgte at vaske væk under en kold bruser.
Dine 3 børn, filtret ind i hinanden, under din dyne. De stjal din nat, men også dit hjerte og helt sikkert en del af den karriere, du KUNNE have haft, men lige nu betyder det intet.
Kroppens forfald i spejlets nådeløse skær af virkelighed.
Gråden fra de forladte og skrigene fra dem der sejrede.
Hver morgen vælger du, om det er din pungs rungende tomhed eller dit hjertes fyldte rum, der skal styre dine dage.
Det er dit liv. Det eneste af sin slags. Og kom ikke her med en tale om det næste liv og livet efter. Din opvækst trange kår eller alle livets uretfærdigheder.
Du kan alligevel ikke flytte dit ansvar for de timer og døgn, du har fået, væk fra dit ‘nu’ og frem mod en kilde, du ikke har set. Hvis du forlanger at leve i lyset må du bære mørket i dig.
Dit liv er en nådesløs, herlig bekræftelse..
Et ‘fuck-hvor-jeg-ikke-gider’ med et strejf af sult efter mere.
Tag det med suk.
♥♥♥
7 Comments
Forbandet smukt skrevet. Måtte bare deles videre ❤️❤️❤️
Du er hudløs skøn og autentisk
Wauuuuuuuw Pernille så smukt, sandt, rørende, rammende og gåsehuds fremkaldende smukt. Af ❤️’et TAK
Tak. Altid skønt at læse fra dig. Et varmt kram til dig herfra.
Dine ord rører mig så dybt og giver mig tanker..
Du er helt fantastisk i din måde at anskue livet på og det er så skønt at du kan sætte ord på. Tak for dig…
You touch me
Du er enestående ♥