Man kan ikke forvente, at blive elsket på samme vis …

For at være lykkelig med andre, må man kunne være lykkelig med sig selv.

Før man kan elske andre, må man være i stand til at elske sig selv.

Jeg tror ikke på projekt ’red et liv’, når man selv hænger i laser. Som psykologen der ikke kan slippe den smertelige barndom og parterapeuten i den evige kærlighedskrise.

Man må ’leve’ det man tror på.

Kærlighed er ikke noget man kan tvinge ned over andre og ikke noget man kan forlange at få.

Kærlighed gør man sig fortjent til.

Kærligheden kommer, når man forlader alle krav og respekterer, at det menneske man står overfor, muligvis har en helt anden dagsorden og ser verden fra en helt anden vinkel.

Den sande kærlighed viser sit ansigt, når man tør elske uden at forvente at blive elsket tilbage.

Som moderen, med det lille barn på armen. Som mødre elsker vi bare.. kys, kærtegn og opmuntring skal ikke nødvendigvis honoreres med et ’i lige måde’, eller ’jeg savner også dig’. Vi stiller ikke dette lille menneske til regnskab for alle handlinger, men hjælper det kærligt og i respekt, til at træffe de rigtige beslutninger.

Hvorfor er det så lige, at vi i den ’voksne’ kærlighed har en række forestillinger om ægte kærlighed, og har brug for særlige anledninger til at fejre det.

Bliver skuffet, hvis en bryllupsdag ikke bliver husket, hvis der ikke kommer en blomst i ny og næ. Kræver tilstedeværelse og konstant opmærksomhed. Bliver skuffet, hvis vi ikke føler os set, hørt eller elsket højt nok tilbage.

Selv i den tætteste alliance kan vi ikke forvente at blive forstået og vi kommer aldrig selv helt til at forstå hele omfanget og dybden af de mennesker vi elsker. Vi kan kun arbejde på at forstå os selv lidt bedre hele tiden. Starte med at elske os selv og indse, at også vi er i en konstant proces.

Det vi drømte om i går er ikke nødvendigvis det samme vi drømmer om i dag, og hvis vi selv ønsker at blive forstået og elsket, efterspørger tolerance i forhold til de lunefulde følelser og det stadige skift i humør og behov, så bliver vi simpelthen nødt til at give den samme gave tilbage.

Holde vores kæft for bebrejdelser og etablere en dialog, der ikke kun handler om egne behov.

Du kan ikke styre kærligheden i den retning du ønsker den. Du kan kun vande den, og pleje den, og elske den… dér hvor den gror, frit.

Måske kan I vokse, sammen, side om side, fremfor at ’vokse sammen’ eller hver sin vej.

♥