Vi ønsker os et vækkeur og en fastnettelefon

”Hvorfor skal vi have en telefonsvarer?” sagde min far engang tilbage i 70érne. ”Folk kan vel ringe igen, hvis vi ikke er hjemme!”.
Jeg kan huske da jeg smed min gamle fastnettelefon ud.
Det har jeg fortrudt. Den repræsenterede en tid, hvor man tog telefonen når man var hjemme. Opkald fandt kun sted når det var nødvendigt og der var ikke en lind strøm af tekstbeskeder om alle mulige væsentlige og uvæsentlige ting. Vi tog på ferier og kanoture blot for at være sammen, nyde naturen og opleve verden gennem egne øjne. Vi var tilstede.  Der kunne gå op til flere uger UDEN kontakt til verden udenfor. Vi havde kontakt med hinanden i stedet.

Det var en tid, hvor der var tid.
I dag er tid en sjældenhed; der er hele tiden nye informationer man skal tage stilling til og derfor går tiden med det.

Tidligere var tiden til rådighed som små fine øer indimellem dagens opgaver og henvendelser.
I dag bliver ingen af os nogensinde helt færdige med at fordøje alt.
Og hvis vi ikke selv vælger ’egen’ tiden til, løber tiden fra os og før vi får set os om, er tiden gået med ting som ligger meget langt fra den tid og ro vi har brug.

Og vi har brug for tid til os selv og hinanden. Vi har brug for det nærvær der nærer os som familie og som par. Vi har brug for den fælles kærlighed. Ligge opslugt i hinandens arme fremfor at være opslugt af telefonen. Give os tid til simrende gryder og en lun kop kaffe i lænestolen en tidlig morgen.
Jeg har brug dig min elskede mand og jeg ved at du har brug for mig.

I dag er det ikke vores våben vi skal lægge. Ikke en kejtet kommunikation eller en knugende tavshed.
I dag er det telefonerne der skal slukkes, hvis gløden skal tændes og kærligheden skal leve.
I dag skal vi som par, hver dag, træffe en beslutning om at forlade dét univers vi som samfund, har valgt skal styre vores verden … netbank, e-boks, nem-id og de talrige kanaler med beskedanordninger der dundrer med deres blink, bulder og brummen. Rullende informationer om ting vi ikke behøver at fylde vores hoveder med, når det der burde fylde sidder i stolen overfor eller ligger i din seng.

Så vi ønsker os en fastnettelefon og et vække ur. Et gammeldags et af slagsen, hvor man kan se viserne på lang afstand.
Vi ønsker rolige nætter og lette drømme.
Tid til hinanden og tid til os selv.
Tid…

♥♥♥