Vi kan eje så meget, at vi bliver fattige …

I de mange år hvor jeg har arbejdet med mennesker, lyttet til mennesker og skrevet til mennesker om mennesker, slår det mig, at når vi giver udtryk for smerte, savn, sorg, uro og følelsen af at være magtesløse og trætte dybt ind i sjælen – så taler vi om en indre balance der er … ude af balance.
Men når talen falder på hvad mange af os ønsker os, så handler det næsten udelukkende om alt dét, der er udenfor det indre.
Jeg mødte en kvinde der var stum af smerte og som igen og igen opsøgte en guru for at blive forløst.
Vi talte om alle de velsignelser, vi hele tiden bliver skænket og i den forbindelse fortalte hun stolt om det ’visionboard’ hun havde kreeret år forinden: Det rummede alt lige fra hus, til hest, udsigt og en drømmebil.
”I dag har jeg fået det hele!” sagde hun glad,  … i dette ’nu’.

Vi kan eje så meget, at vi bliver fattige.
Vi kan hænge så meget i drømmen efter en ydre velsignelse, at vi ikke opdager, at det er de indre velsignelser der tælle.

Vi har så travlt med alt hvad ’uden for os selv’ kan give os af hurtige fix, at vi aldrig helt forstår, hvorfor den dybe ro ikke kan indfinde sig.

Men hvis al vores opmærksomhed er rettet mod champagnen der poppes og den nye bil der parkeres i carporten. Når tasken ER hængt på sin knage og de fine sko arrangeret i resten af den imponerende samling, så vil vi efterlades tilbage nøgne, tomme og fattige.
Smerten vil lægge sig som en tung dunken i dit hjerte og en let sitren i dit mellemgulv.
Måske kan det dulmes af et godt glas vin, en rask skilsmisse og en ny forelskelse. Måske skulle man flytte?
Så vi flytter endnu engang rundt på alt, hvad der er omkring os selv, uden nogensinde at overveje at flytte på den indre overbevisning.
DEN, der styrer det hele.

Det er dit indre liv og din indre stemme, der regerer over den helhed, du er en del af, og den helhed jeg taler om, er en universel velsignelse, hvis du vælger at se i den rigtige retning.

Du må se ud for at kunne se ind.
Men ikke efter det du kan eje; intet af det der i virkeligheden er værd at eje … kan ejes:  Vinden, solen, månen, havet og den der sidder ved din side. Træet, blomsten, tilfældige møder og de gaver vi hele tiden modtager, hvis vi ’ser’ dem og ikke forveksler lykken med endnu en konkurrence om at eje mest.