Pas på dig selv …
22. januar 2019Overgangen, undergangen og alt det andet fantastiske ved at være en voksen kvinde!
7. februar 2019
Der er ingen der har lyst til at bytte en god barndom ud med en dårlig, men mange af os ville gerne have haft den hårde læring med os.
Thi dem der har overlevet, sundt, det kummerlige og det grusomme. Misrøgt og fravær. Og alligevel sejret … de står som lysende stjerner på himlen. Rollemodeller.
De bliver til de træer vi klynger os til i stormvejr. De bærer på en smertefuld erindring, men også på en viden om verden, som dem der aldrig har måtte kæmpe og selv har taget alt for givet… aldrig kommer til at mærke.
Formår man at pakke de dårlige erindringer så tæt, at de bliver til trædesten på en vindeltrappen mod toppen, ser man også dér, fra den nye udkigspost, en sammenhæng – har et overblik.
Man har klædt djævlen af og erfaret det guddommelige.
Og man værdsætter den viden.
Man begræder den ikke.
Den skaber ild til kamp og den kraft hvormed man når sine mål.
Dette kan mageligheden sjældent magte.
Men mennesker kan også lade smerten hægte sig fast som en tæge der aldrig vil slippe. De tillader det blodsugende krapyl at dræne dem for energi og dermed fylder alt det der ’skete’ og kom udefra … alle deres dage og nætter.
De flytter sig ikke.
Magelig, mæt og ligegyldig.
Indtørret, lænset og livstræt.
Ingen af delene kan alene bidrage væsentligt til at bygge et land, et folk, et håb… et menneske.
Livet handler om at omfavne den smerte vi allesammen møder.
At mærke den, se den og forlade den.
At bruge den følelse og den viden til at løfte sig selv eller dem eller det til helt nye højder.
Lad intet være forgæves.
♥♥♥
4 Comments
Hej.
Kender det, Ved det. Det er ikke altid nemt at bruge, når jeg er i mørket og stormen raser i mit indre og det bedste, der hjælper er: ro, støtte og en til at læsse af på.
Det tror jeg er en naturlig del af processen… sundt og helende. At erkende erkende og mærke efter er de første skridt væk. At blive i smerten hele resten af et liv – uden at flytte sig. Her skal man være på vagt. Det liv vi lever – er det liv vi får. Gode tanker fra mig.
Den bedste livsviden jeg har med mig – den største smerte er nu, den største tryghed. Fortidens mørke er blevet til fremtidens lys ❤️.
Så smukt så klogt så kærligt