Skal jeg vælge et liv som prostitueret?
16. november 2017Man kan ikke skilles…
23. november 2017
At blive diskvalificeret, fordi man ikke var ’god nok’, fordi den udkårne ikke ‘tændte’, ikke så, ikke mærkede, ikke var eller ER på den samme frekvens. Ikke har opdaget alt det fantastiske du rummer eller … fordi der er en anden, der er bedre…
Afslag, fravalgt og forkastet er tre ord, der kan være med til at lamme de fleste mennesker, men kig lige på ordene én gang til!
Er det ikke mere ordene og de følelser, der følger i kølvandet på de tre, som er det smertefulde?
Som afslaget på en jobansøgning eller et studie. Afslag på en hvilken som helst henvendelse. At blive valgt fra, da der skulle sættes hold i gymnastik eller vælges ud til kor i folkeskolen. Det summer sammen til ordet ‘forkastelse’. Man er smidt ud af paradiset og står der med et skoldet æble, nøgen – ydmyget og (kan man føle) latterliggjort.
Forestil dig, at det mere er ordene og følelsen af at være ‘parkeret’ i en situation, du ikke har magten til at ændre, end det faktum, at du ikke lige fik det, du gerne ville ha’ – nemlig ham (eller hende) ?
Men hvorfor dog have et menneske, som ikke vil have dig?
Som ikke kan ’se’, hvor fuldstændig enestående og fantastisk, du er. Som ikke kan forstå, hvilket mirakel, der bliver sagt nej tak til?
Det er sådan du må tænke om dig selv: At den du er … fortjener noget bedre.
… at den du skal elske og elske med, sætter dig højere end noget andet. Vil kysse din nakke, hver gang den bøjer sig en anelse. Vil trøste dig, når du græder, holde din hånd, når du er syg. Passe på dig, når du er bange. Ligge tæt op af dig, når du sover …
Det er dét, du skal turde drømme om, og dét du skal forvente; sådan kan kærligheden også være og den findes.
DU skal elskes, som den du er, af en, der sætter pris på, hvem du er. Intet mindre. Lad alt andet forsvinde i hverdagstågerne. Søg det ikke, slip det fri.
Intet menneske, der ikke kan se, hvad du har at tilbyde, fortjener din opmærksomhed eller din kærlighed.
Stryg ham fra tegnebrættet. Streg ham ud på tusind sedler, glem hans navn – begrav det hele i et stort hul i Søndermarken – han fortjener dig ikke, og du vil ikke have ham!
Man skal ikke forsøge at vinde det tabte i kærlighed, man skal lade det ligge.
Eller hvis det er faderen til dine børn: Gemme det bort i en lille æske, langt uden for synsvidde og først tage det frem igen, når man ikke længere kan mærke en knugende smerte i brystet.
– Du kan så meget.
– Du har et helt unikt potentiale.
– Du er stærk.
– Du er enestående.
– Du ved bedre.
– Du vil noget bedre.
– Du ved, der venter noget der er meget større.
– Du forventer det bedste.
– Du vil beriges.
– Du vil elskes.
Vanens magt er stærk og du har muligvis gennem længere tid fortalt dig selv, at denne mand er den eneste i verden, der kan gøre dig lykkelig, han er din soulmate, han gør en forskel, han er ’the chosen one’!
Fordi dit hoved og dine tanker har været så insisterende, og fordi du har tænkt på det så ofte – er det blevet, hvad din krop føler.
Og din krop vil altid føle, hvad din hjerne fortæller dig, at den skal føle. Det er blevet en vane at være ulykkelig; hver gang dine tanker krydser hans vej, hver gang der er det mindste glimt af noget, der minder dig om ham i din bevidsthed, så husker din krop sorgen, smerten, længslen. Det kasserede, det afviste og det forladte.
Men du kan ændre mønstret, du kan komme videre. Du kan investere din energi i en indsats. En målrettet indsats. Du kan ændre dine tanker og derved de følelser, der bliver koblet på dine tanker:
Du skal stædigt, hver gang du konfronteres med en længsel, en drøm eller et minde. Erstatte det med en anden film, en anden tanke, et andet glimt. De nye tanker bliver til nye vaner, der så igen bliver til helt nye følelser.
Eller sagt med andre ord:
Pak din rygsæk ud og lad den unødvendige baggage blive på den rasteplads, du nu har valgt at forlade. Pak om, pak let og fordel den tyngde der er tilbage bredt over din ryg og din lænd. Thi det er din vigtigste erfaring og den vil du gerne bringe med dig.
Herfra og fremadrettet vil din næste vandring tage fart.
Og hvilken rejse!
12 Comments
Tak ❣️❣️❣️
Så svært at finde nye “film” at erstatte med, når man er sådan en der går all in og elsker for livet
Det bedste … hvis alt er godt:-) Men bliver man ikke elsket tilbage, er det spild af smukke dig og ikke den rigtige kamp at kæmpe. Du vil blive drænet – ikke næret.
Sjovt som de rigtige ting, popper frem på de rigtige tidspunkter
Det var lige det kærlige “spark” jeg havde brug for. Tak for de skønne ord Pernille
Og tak fordi du læser med 🙂
Skønt at læse dine tanker , ord der giver mening i det øjeblik , vi er der lige nu eller har været der . Vigtigheden af at , alt er muligt hvis du arbejder sammen med dine tanker, om at du er unik. Du kan lige hvad du beslutter dig for. Nyd nuet. Tak for dig Pernille
Tak Pernille for de helt rigtige ord. Jeg arbejder med mig selv på at give slip på hvad jeg troede var til døden os skiller Hold kæft det gør ondt Tror på at jeg bliver stærk og finder kærligheden igen
Kære Mariane…. Det vil du med den indstilling. Der er er en kærlighed til dig. Hold fast i det. Så vil det ske.
Stort kærligt tak fra mig også, for de
vise ord
Puha ddt er så hårdt .jeg gav ham mit hjerte og nu er det afleveret tilbage knust ….det er så hårdt
Tusinde tak til både Pernille og læserne! Det er støttende, opmuntrende og giver håb at læse alt det I skriver Lige hvad jeg har brug for midt i en krise.
Hvornår bliver smerten bare lidt mindre mon? Hilsen Line
Tak Pernille
Ved jeg kommer videre uden ham….
…..jeg forelskede mig så inderligt i,
men hvor gør det ondt i hjertet.