Skal jeg vælge et liv som prostitueret?

Kære Pernille

For at gøre en lang historie kort:

Jeg har en veninde, der indimellem arbejder på en klinik i København som escort. En dag tog jeg med hende, fordi jeg var nysgerrig, og det endte med at jeg selv havde en kunde.

Han var både pæn og sød og lommepengene var gode. Så nu sidder jeg her og tænker over om jeg måske skulle gøre det igen. Blive mere fast tilknyttet et godt sted (det er mere sikkert tror jeg). Men … der er også en masse ting der taler for at det IKKE er en god idé. Jeg håber at du kan give mig et ærligt svar.

Kh

Line, 24 år, København

Kære Line

Jeg har lavet mange programmer om prostitution og jeg var i begyndelsen en del involveret i researchen. Det betød at jeg boede med mit kamera på en række klinikker og på et tidspunkt fulgte jeg en escortpige, i luksusklassen, til hendes VIP kunder i London. Det blev der en bog ud af, den hedder: Hvor meget kan man dø på en nat!

Titlen afspejler lidt af det jeg har erfaret:

Ud af de mange kvinder, er det kun ganske få af dem jeg har mødt en årrække efter, som har været ’hele’ og i balance.

De fleste står med angst, depression, en afmagt og en afsky og en del til en grad hvor jeg oplever dem som meget ødelagt. De har svært ved at få deres parforhold til at fungere. Svært ved at give sig hen og svært ved at forelske sig og nyde sex.

Der ER nogle enkelte som lever helt normale liv i dag, men sideeffekterne ved prostitution er mange og det er langt fra alle kunder, der er sympatiske, vellugtende og imødekommende.

Det er min opfattelse, at det at være SÅ intim med et andet menneske, at lukke en mand ind i det allerhelligste, allerinderste – ER en meget privat oplevelse for de fleste.

Det er derfor grænseoverskridende når den pågældende ikke er en man bryder sig om eller hvis vedkommende pludselig selv ændrer adfærd og giver udtryk for væmmelse – man bliver ’tingsliggjort’. Når man kommer så fysisk tæt på et andet menneske, skal der ikke meget til, før grænserne er overskredet. Og det er lige her, med paraderne nede – mennesker er allermest sårbare.

Jeg vil mene, at du skal tænke dig MEGET grundigt om … Det kræver en ganske særlig karakter og personlighed. På den korte bane kan det måske komme under kategorien: ’Sjov og ballade’ for nogle enkelte, men på den lange bane ER det kun de enkelte, der slipper fra tjenesten uden mén.

Alt sætter spor. Alle valg sætter spor, men disse spor kræver en ganske særlig styrke, når man en dag får lyst til et helt andet liv.

Det bliver let et langt svar; jeg ønsker nemlig ikke at moralisere, men kære pige … du er så ung og kærligheden er det vigtigste. Kærligheden til dig selv, kærligheden til din krop, kærligheden til den mand du måske en dag, skal dele dit liv med og kærligheden til de børn, der måske bliver en del af den pakke. Værn om alt dette med den største omtanke. Del ikke ud af det helligste og smukkeste medmindre du er meget sikker på, at ham der får gaven forvalter den taknemmeligt.

De fleste mærker først det, der tynger dem …. Når de ikke kan bære det længere.

Kærligst

Pernille